B02
Boys 02-03-04 til PGT 2016
B02:
Stående fra venstre: Simon (Norge), Adam, Jonathan G, Yossi, Martin Norden
Siddende: Jacob S, Jacob E, Benjamin A, Jonathan S (Helsinki), Benjamin T (Helsinki)
Jeg fik det store ansvar at forsvare Danmarks eneste guldmedalje fra sidste PGT.
Men denne gang var der flere udfordringer:
1.Jeg kendte stort set ingen af spillerne eller deres plads på banen.
2.Vi havde 2 spillere fra Finland og 1 fra Norge (jeg kendte kun Simon fra Norge).
3.Vores række hed Boys 02-03 og kun EN spiller var 02 resten 03-04
Men trods det, gik vi til med krum hals, vi skulle vise de to Stockholm hold, det ene med hjælp fra Malmø, at vi var et hold der ville spille med om guldet.
De to første kampe brugte vi på at finde ud af hvor på banen de forskellige spillere skulle spille, og jeg prøvede at lære navnene at kende.
Vi tabte begge kampe 1-2 og 0-3 men det var ikke så vigtigt. Vi skulle jo møde begge hold igen om fredagen, også ville det nok blive bedre.
I de to første kampe om fredagen fortalte jeg spillerne at heller ikke her var resultatet vigtig, for på det tidspunkt, var det allerede afgjort, at Stockholm 2. var i finalen og vi skulle så uanset resultaterne af vores to ”indledende” kampe. Spille semifinale mod det andet Stockholm hold i den tredje og sidste kamp fredag.
Derfor valgte jeg at ”finpudse” holdet i de kampe, så vi havde den helt rigtige opstilling til den afgørende semifinalekamp. Vi tabte igen med 1-2 og 0-2 men det var hurtigt glemt, for nu vidste hver mand deres plads og opgave for holdet.
Benjamin A. god og sikker sidste skanse på mål.
Simon B. fra Norge og Benjamin T. fra Finland, to påpasselige og stærke forsvarer, som både kan mandsopdække, spille eller sparke bolde op af banen.
En midtbane med Adam S., Jonathan G., Jacob E. En stærk trio der kunne splitte modstanderens midtbane og forsvar, og ville have været endnu stærkere, hvis de havde haft mere spilletid sammen.
Jacob S., Jossi L. og Jonathan S. fra Finland skiftede mellem midtbane og angreb, hvor de kæmpede det bedste de havde lært. Og med lidt held havde der været flere mål fra deres side, hvis det var blevet ”stolpe ind” i stedet for stolpe UD.
I denne formation blev vi et helt andet hold.
I den afgørende semifinale, var vi styrende fra start til slut.
I første halvleg havde de ikke ET kvalificeret angreb eller skud på mål. Midt I anden halvleg fik vi via godt kombinationsspil Jonathan G. spillet helt fri og han scorer til en fuld fortjent 1-0 føring. Det blev forsvaret flot resten af kampen og i de sidste minutter kronede Jacob E. sit gode spil med et hovedstødsmål til slutresultatet 2-0 og finalepladsen var sikret. Stor var glæde blandt spillere og supportere.
Fem kampe og kun en sejr. Men det var den vigtigste kamp at vinde. Så vi kunne som det eneste ”danske” hold gøre os klar til finalen søndag. Og nu kendte vi jo pladserne og opgaverne. Så vi var ved godt mod, selvom vi havde tabt begge indledende kampe til Stockholm 2.
Søndagens finale var i lang tid en meget lige kamp. Ingen af holdene til spillede sig nogen store chancer.
Så 0-0 i halvlegen var ok.
Desværre midt i anden halvleg blev en fejlaflevering på midten til en friløbere for modstanderen. Med et ikke helt reglementeret (i fodboldverden) brydergreb, gav det Stockholm et frispark lige uden for feltet, som de desværre omsatte til mål.
Vi skulle så bare ”op på hesten” igen og det var allerede tæt på i det følgende angreb.
MEN så ville dommeren BESTEMME resten af kampen forløb.
Til stor frustration for alle ikke mindst Jonathan G., blev han udvist i fem minutter for at råbe af sine medspillere. Som anfører har man normalt lov til at sige mere både til medspillere og dommer. Men det mente dommeren ikke. Denne meget afgørende og forkerte udvisning ødelage total en ellers fin og meget jævnbyrdige kamp. Synd for både spillere og tilskuere. At en dommer i den grad ønsker at afgøre udfaldet af en finalekamp. Spillerne var sure, og det blev ikke bedre af, da Jonathan så kom ind igen, var han så frustreret, at han fik max et minut og så blev det til rødt kort for mere brok. Resten af kampen var en face. Vi stoppede desværre med at spille vores fornuftige fodbold og endte med et misvisende nederlag på 0-6
Dommeren nåede at give tre – fire røde kort til forældre og supportere fra DK. Selvfølge gavner det ikke noget at råbe og skrige af dommeren. Heller ikke efter kampen. Men alle var sure og skuffet over at dommeren i den grad ødelage en særdeles spændende og lige kamp.
Så vi måtte tage til takke med en flot andenplads.
Hvis man skal finde noget positivt fra kampen ud over de første 30 min. så var det at alle spillere var enige om, at det nederlag skulle vi ravagerne ved næste PGT i Finland.
Dette hold har fortjent en hel finale hvor det bedste hold vinder på fodboldspillet og ikke på forkerte dommerkendelser. Håber alle er klar til næste år og måske får I jeres succes træner Jørgen med.
Tak for en dejlig tur og på gensyn i Finland hvor vi skal vise dem ”Hvor skabet og pokalen skal stå”.
Med sportslig hilsen
Martin N.