2016 – STOCKHOLM

STILFULDT REKORD-PGT I STOCKHOLM GAV MAGER MEDALJEHØST.
 
 Vi er kommet ind i en lidt underlig årgangs-rytme, hvor vores ´ulige´ årgange (01,03,05,07 og 09) er væsentligt større end vores lige årgange (00,02,04,06 og 08).
Da årets PGT-årgangssammensætninger ramte de lige årgange, havde vi på forhånd ikke sat næsen op efter de store resultater i Stockholm, og bortset fra hos de yngste, hvor der ikke blev spillet med stillinger og points, kom virkeligheden og forventningerne til at passe meget godt overens.

Vores ældste drenge, B00/01, vandt for to år siden PGT i Gøteborg, men stillede i år kun med to spillere fra ældste årgang, og da de fleste af drengene ikke længere er aktive fodboldspillere, måtte Simon Reuveni og hans hold nøjes med at komme tæt på et overraskende resultat. En indledende 1-0 sejr over et godt norsk hold ud fra en velorganiseret defensiv skabte rum for en god turnering, men knebne nederlag til begge Stockholm-hold betød, at de klare sejre over Estland og Gøteborg kun rakte til bronzekamp mod Gøteborg, som efter en uinspireret dansk indsats tog revanche og snuppede medaljerne efter straffekonkurrence.
 
I en række med kun fire deltagere slap vores ældste pigehold, G02/03, forholdsvis nemt frem til bronzefinalen mod Oslo. Holdet er gennem de sidste år vokset i antal gennem tilførsel af både 03- og 04-piger, hvoraf mange gennem en del år har været med til PGT som tilskuere og efterhånden har fået lyst til selv at spille med. Under Andrea Uzans ledelse kæmpede holdet det bedste, de (endnu ikke) havde lært, men deres scoringsproblemer kom særligt til udtryk, da også deres bronzefinale måtte ud i straffesparksafgørelse, og vi der tabte 0-1.
 
 
B02/03 årgangen er blevet ganske ´tynd´. Vi kunne selv kun stille med 6 spillere: En ´02´er, fire ´03´ere og en ´04 ´er, men kunne heldigvis kombinere vores hold med to spillere fra Helsinki og en fra Oslo – i øvrigt alle ´03´ere. Med lidt hjælp fra Malmø kunne Stockholm stille med to hold, og rækken havde derfor kun tre hold i alt, hvilket til gengæld åbnede mulighed for lidt kynisk italiener-tænkning: Ligegyldigt hvordan den indledende pulje faldt ud, kunne man med en enkelt sejr i semifinalen sikre sig en finaleplads.
Og det var lige præcis, hvad vores kombinerede hold udnyttede: Træner Martin Norden brugte de første fire kampe til at spille holdet samen og finde den ideelle opstilling, og med en sikker sejr i semifinalen nåede holdet som det eneste danske hold frem til søndagens finale. Her blev der imidlertid sat en effektiv stopper for successen, da en svensk dommer af typen med små øjne og store ører sendte både vores anfører og hele hans familie fra banen med en farvelade af gule og røde kort, og så løb hjemmeholdet med guldet.
 
 
Også for det sidste af vores hold, der kunne række ud efter points og pokaler, B04/05, var demografien en hæmsko. Philip Zylbers tropper har ellers været med i et par år, og når holdet stiller op i den hjemlige B05-turnering, er de i stand til at score et hav af mål, men i PGT sammenhæng hjælper det ikke så meget, at man er godt sammenspillet, når modstanderne er en tak større. Det blev til fire lige kampe, der med lidt held og gennemslagskraft kunne have ført mere af sig, men i denne omgang blev det kun til et enkelt point.
 

Anderledes resultatmæssig succes kunne vi registrere i de yngste rækker, hvor vi kunne stille med sammenspillede hold, og hvor vi i B06/07 årgangen endda havde 4 ud af 14 spillere fra ældste årgang, men hvor man ikke kunne hente medaljer med hjem.
Med 14 spillere til rådighed til en 5M-turnering havde vi valgt at splitte vores B06/07 hold i to lige stærke hold i en række med ikke mindre end 8 deltagende hold.
KøbenhavnX-holdet udviste hurtigt, at man her havde overskud af fysik og fightervilje i begge ender af banen: Det var svært at score mod holdet, og spillerne var i stand til at tage vare på deres målchancer i den anden ende, så det blev til sejre i alle fem kampe, hvad enten det var kampe, hvor resultatet stod og vippede, eller det var kampe, hvor vi var klart overlegne. PGTs eneste hold med maksimumpoints.
KøbenhavnY-holdet kom til gengæld til PGT med spilforståelse og teknik og demonstrerede i perioder virkelig flot fodbold, men de havde rigtig svært ved at få udbytte af deres chancer og lukke kampene.  Alle fem kampe formede sig over samme mønster: Vi lagde fremragende ud, og satte modstandernes mål under bombardement, men fik kun sjældent scoret, og langsomt arbejdede modstanderne sig ind i kampen igen og kom noget nemmere til deres mål. I alt blev det til to sejre og 3 nederlag til holdet.
 
 
Egentlig var det slet ikke meningen, at vi skulle have stillet hold i G06/07-rækken, men frem mod turneringen opstod der større og større interesse blandt de piger, der træner på vores hold herhjemme, og blandt en del piger, der skulle af sted med familien i forvejen. I første omgang blev det aftalt, at vi stillede et kombineret hold sammen med Gøteborg, men da det kom til stykket, var hele 7 danske piger med, og holdets svenske træner måtte lære at gøre sig forståelig på dansk. Nu må det så handle om at være endnu mere målbevidst i forberedelserne frem mod PGT næste år i Finland, så vi stiller op under egne farver og ikke under de røde PGT-farver.

Også for vores alleryngste hold, B08/09, var der stor succes at hente i Stockholm. Kun en enkelt spiller havde prøvet at spille med før, da der kun var to ´08-ere på holdet, men træner Rafi Asrafs styrker var mostanderne overlegne i alle 5 kampe, hvoraf de vandt de 4 og måtte nøjes med uafgjort i den ene. Entusiasmen på holdet og blandt deres tilskuere var en fornøjelse at følge, og det borger derfor godt for vores fremtidige resultater.

De svenske arrangører havde prioriteret at afvikle søndagens kampe på Stockholms gamle olympiske stadion fra 1912, men med kun en 11M bane til rådighed kunne man kun afvikle ganske få kampe om søndagen, så samtlige hold, der ikke havde kvalificeret sig til finalerne, fik slet ikke lov at spille om søndagen. I de yngste rækker, hvor der ikke skulle spilles finaler, var der gjort plads til, at B08 kunne spille en hel runde, mens man havde tænkt sig at lodtrække sig frem til, hvilke 2 af de 8 B06-hold, der kunne få lov til at spille, mens de 6 andre hold måtte tage til takke med rollen som tilskuere. Efter kraftigt dansk pres endte det med, at man afviklede to B06 kampe om søndagen, og lodtrækningsheld betød, at begge vores hold kom i kamp, men konceptet med kun at lade omkring halvdelen af de deltagende hold spille på finaledagen slap ikke dermed for kritik.
 
Til gengæld dannede det gamle stadion og de rekordmange 400 spillere en flot kulisse for overrækkelsen af det første Dan Uzan Trofæ, som Stockholm havde indstiftet til minde om Dan, der vogtede det danske mål gennem mange PGT-turneringer. Dans mor, far og søster Andrea stod for overrækkelsen af den enorme pokal til den første modtager, som blev Estlands målmand i B00-rækken, hvor han var eneste bolværk mod nogle ordentlige øretæver til årets special-indbudne hold. I forbindelse med overrækkelsen holdt Andrea en gribende tale, der trak tråde tilbage til PGT i 1993 i København, hvor Dan trak det længste strå i staffesparksafgørelsen i finalen mod de lettiske drenge, der blandt andet gæstede Uzan-familien.
Finnerne på banen med et helt nyt PGT-koncept næste år
Når PGT-turnussen næste år skal dækkes af Finland, har man i endnu højere grad end nogensinde før tænkt sig at vægte det sociale aspekt ved siden af fodbolden. Arrangørerne planlægger at afholde turneringen på et sports-resort, hvor alle spillerne og alle tilrejsende familier indkvarteres og tilbringer turneringsdagene sammen. Da PGT igennem de sidste år er blevet en familiebegivenhed, hvor vi fra dansk side stiller med lige så mange supportere som spillere, vil det give os endnu bedre muligheder for at nyde hinandens selskab og støtte de deltagende børn.

B04/05

Stående fra venstre: Jacob, Jonathan S, Jacob L, Taus, Oliver

Siddende: Samuel, Noah S, Meir, Sophie, Noah Z

Liggende: Adam

B08

Bagerst fra venstre: Rafi Asraf, Noam SH, Jonathan, Tobias, Noam A

Forrest: Nevo, Jacob, Noah, Alexander