PGT13 BOYS01

Stående fra venstre: Adam, Grand, Simon G, Julian, Benjamin ´Bensi´, Jacob, Morten
Forrest: Ruben, Benjamin W, Gabriel, Jonathan E, Noah, Simon W
 

Boys01 rakte ud efter PGTs guldmedaljer, men fik ikke løn som fortjent.

Mange mener, at det er en charme ved fodbold, at det er uforudsigeligt, og at man ofte kan opleve overraskende resultater.
 
Desværre forsvinder charmen noget, når man har fortjent en stor sejr, men den forsvinder mellem hænderne på en, sådan som vores 01-årgang måtte konstatere, at det skete i årets PGT-finale mod Stockholm.
 
Gennem hele turneringen spillede København det bedste fodbold, og kursen mod finalen var sat fra første færd, da vi mødte Stockholm på PGTs åbningsdag.
 
Vi havde valgt at holde den trup, vi spiller med til dagligt i den hjemlige turnering samlet, og havde derfor tre dispensationsspillere – Gabriel, Jonathan E og Benjamin B – på holdet, hvilket betød, at der skulle lægges en gennemtænkt udskiftningsplan, da de ikke måtte være på banen samtidigt.
 
Da vi til PGT yderligere havde forstærket truppen med Simon W og David, havde vi i alt 12 spillere til rådighed, og det var muligt at lægge en plan, hvor vi simpelthen kunne skifte en hel kæde ud midtvejs i hver halvleg og således holde et højt tempo hele kampen igennem.
 
Det var en streg i regningen, at holdets faste målmand Ruben, lagde sig syg samme dag, PGT startede, men heldigvis vidste vi godt, at Simon W – der søndagen forinden havde anbefalet sig selv i forsvaret – også var en særdeles stærk målmand, så vi var godt dækket ind.
 

Åbningskampen mod Stockholm viste sig at være den vanskeligste kamp i puljespillet og gav et meget tidligt og meget klart fingerpeg, om hvilke hold der ville komme stå over for hinanden i finalen.
 
Stockholm kom noget heldigt foran, da svigtende opdækning efter et hjørnespark gav en skudmulighed, som udløste et føringsmål, efter bolden var blevet rettet af i vores forsvar – en opskrift som skulle vise sig at være vores eneste defensive svaghed i et forsvar der turneringen igennem var sublimt organiseret rundt om den elegante Grand, der ellers normalt spiller i offensiven.
 
Kort efter vi havde skiftet de fire offensive spillere ud med vores kæde-udskiftning, kom vi tilbage igen, da Adam scorede det flotteste mål i årets 01-turnering med et fantastisk langskud, som Stockholms ellers særdeles stærke målmand ikke var i nærheden af at kunne tage, og da brormand Benjamin ´Bensi´ fik drejet sig rundt på snæver plads og fik afsluttet med venstrebenet op i nettaget fra tæt hold, kom vi også foran inden halvleg.
 
I anden halvleg holdt vi tempoet oppe takket være vores gode udskiftningsbredde, og Bensi formåede at cementere vores 3-1 sejr, da han atter kom på banen midtvejs i halvlegen.
 
På andendagen mødte vi sidste års PGT-vindere fra Gøteborg, men i år var vi klart stærkest. Tidligt i kampen vovede Gøteborgs målmand sig for langt frem og tog med hænder uden for sit felt, og Adam viste atter sin skudstyrke, da han hamrede bolden forbi muren og i mål via brormand Bensis ryg. Selv om vi havde byttet om på udskiftningsrækkefølgen, fik vi atter udbytte af kædeskiftet midtvejs i halvlegen, og Benjamin W kunne reelt lukke kampen med sit mål til 2-0 allerede inden pausen.
 
I anden halvleg havde Grand og Simon G fuld kontrol over forsvaret, og Simon W, der atter vikarierede for Ruben på mål, fik ikke mange muligheder for at vise sin kunnen – gode forsøg fra David, Noah, Julian og Bensi var betydelig tættere på at bringe os på 3-0 end Gøteborg var på at reducere, men 2-0 sejren var absolut også tilfredsstillende.
 
Det var glædeligt, at Malmø formåede at samle hold og være med til dette års PGT-turnering, men med kun 8 spillere i truppen havde de brug for supplement i deres kampe, og både Julian, Noah og et par af de andre havde spillet en del for Malmø, inden vi skulle møde dem.
 
Det skal være usagt, om det var vores indgående kendskab til modstanderne, der gjorde udslaget, men allerede da vi nåede halvvejs-udskiftningerne midt i 1.halvleg, var kampen fuldstændig lukket med en 6-0 føring til os, og Jonathan E og Noah havde fået meldt sig ind i PGT med et par mål, ligesom også Gabriel, Julian og Simon W, der var kommet ud i marken, efter Ruben havde meldt sig klar, fik scoret. Malmø havde til denne kamp fået spiller-hjælp fra Stockholm, men det var først da de grundet fairplay-reglerne var oppe på 9 spillere på banen, at der begyndte at blive så meget ´trafik´ at vi havde svært ved komme igennem til scoringer. Det endte med en 9-0 sejr, og i anden halvleg kunne også forsvars-eksperten Simon G komme på scoringstavlen.
 
Med en sikker sejr i den indledende pulje stod vi over for at skulle møde Malmø igen i semifinalen. Vi spillede lidt frækt med kun en forsvarer og to angribere, så Bensi kunne holde sig fremme i kampen om topscorerværdigheden mod Benjamin W, men med 5 stolpeskud alene i de første 10 minutter, måtte han i stedet lade David sætte os i gang med et par mål. Fra starten af anden halvleg fik Ruben så chancen som angriber, og holdet vidste udmærket, hvad det så handlede om, og det varede ikke længe, før Julian og Noah satte ham op til hans første PGT-scoring, hvorved Grand, der hvilede det meste af denne kamp efter næsten fuld spilletid i de andre kampe, blev efterladt som den eneste spiller uden et mål. Da vi med små 10 minutter tilbage at spille atter nåede op på 9-0, og Malmø, der til dagen havde fået hjælp fra Trondheim, skulle sætte deres tredje ekstraspiller på dagen, var de blevet ramt at par skader og havde ikke flere spillere til rådighed, og i stedet røg tre af vores reserver ind for modstanderne, hvilket om ikke andet satte vores forsvar op til, at det i hvert fald ikke skulle være en dansker, der skulle stoppe vores flotte stime med 7 halvlege, uden at der var blevet scoret imod os, så 9-0 sejren blev kørt sikkert i hus.
 
Vi gik ind til finalen med et sikkert rygstød i fire sejre på stribe og den flotte målscore 23-1, scoret af 11 forskellige spillere – og det eneste mål mod os var kommet af en tilfældighed; vi var favoritter!
 
Da vi nu var i finalen, og vi indtil videre havde delt al spilletid ligeligt mellem alle spillerne, var aftalen, at der ikke på forhånd var aftalt en udskiftningsrækkefølge. Vi startede med Ruben på mål, Simon W og Grand i forsvaret, Gabriel på den centrale midtbane, Adam på højre kant og Benjamin W på venstre kant, mens Bensi startede i angrebet, men vi måtte hurtigt skifte ud, da Benjamin W fik problemer med snørebåndene, så David kom ind i stedet.
 
På en af rækkens flotteste solopræstationer bragte Simon W os foran, da han erobrede bolden ude i siden, langt nede på egen banehalvdel og satte ind med et fantastisk raid op ad venstre sidelinie og ind mod miden, hvor han udplacerede Stockholms målmand, men to nye tilfældigheder bragte Stockholm på både 1-1 og 2-1, da Ruben først blev overlistet, da et hjørnespark ramte Grand uheldigt i nakken, da han var oppe i en hovedstødsduel ved fjerneste stolpe, og derefter da Gabriel blokerede en af Stockholms få afslutninger, men bolden i stedte sprang hen til en fri angriber, der let kunne bringe svenskerne foran.
 
I pausen holdt vi vores eneste udskiftningsaftale, da Ruben blev afløst af Simon W på mål, og Simon G i stedet kom ind i forsvaret, men selv om alle vores spillere kom på banen i løbet af halvlegen, var der ingen, der kunne få prikket hul på det kompakte svenske forsvar – selv ikke i de sidste 10 minutters massive pres, hvor svenskerne endda i en periode var reduceret til 6 mand efter et gult kort. Ind ville bolden ikke, og vi tabte ganske ufortjent 1-2, men det er der nogle, der mener, er charmen ved fodbold….

 Morten

X