2013 – KØBENHAVN
Foto: Kenneth Guttermann
PGT 2013 indeholdt præcis det, der skal til ved de store sportsstævner: Triumfer og skuffelser, favoritsejre og overraskelser, dramatik og rutine….
Svære betingelser for vores pigehold
Vi må konstatere, at demografien i Danmark ikke er synkroniseret med demografien i resten af Norden, og at vores to pigehold gang på gang falder ned mellem stolene, når PGT-aldersgrupperne sættes op.
Både vores U14-piger, som er en 99/00-årgang med to 98-ere, og vores U11-piger, som er 02/03 med en enkelt 01-er, står alene i PGT pige-sammenhæng.
Årgangsinddelingen skulle egentlig have betydet, at U14-pigerne skulle have det helt perfekte opsæt med en 99/00-række i år, men allerede meget tidligt stod det klart, at ingen af de andre byer havde pigehold i den årgang, og vores piger derfor ingen modstandere ville have.
Vi gjorde forsøg på at invitere hold fra Holland og fra Israel herop, men Kr.Himmelfartsferien er et nordisk begreb, og den manglende ferie sammen med prisen stod i vejen for at finde modstandere ad den vej, så konklusionen blev, at pigerne valgte at stille op i 97/98-rækken, som Göteborg har domineret de sidste mange år.
Egentlig var der gode muligheder for at finde forstærkninger til vores unge hold, der igennem hele det sidste år havde trænet målrettet frem mod netop PGT og ikke ellers deltager i turneringer, men en efter en lukkede mulighederne sig igen: ´97-erne Lara og Dalia fra Lyngby med masser af kamperfaring skulle begge på arbejde, ´99-eren Thea fra fusionsklubben B93/HIK/Skjold, nykåret Sjællandmester med finalesejr over Brøndby, var med sidste år, men blev udtaget til DBU-træningslejr på Bornholm, og kun den nytilkomne målmand Milena fra Hvidovre stødte til truppen på fuld tid, mens Emilie havde mulighed for at være med de to første dage, inden håndbolden kaldte.
Som ventet der ikke noget at stille op mod Gøteborg-holdet, hvor et par af pigerne står foran en deltagelse i juniormaccabiaden til sommer. Torsdag tabte vi med hele 1-7 til favoritterne, og selv om meget var bedre om fredagen, blev det til et 0-3 nederlag. Til gengæld formåede pigerne to gange at besejre Stockholm med henholdsvis 2-1 og 1-0, og vi kunne derfor gå ind til søndagens semifinaleopgør mod netop dem med et begrundet håb om en kvalifikation til finalen, men et knebent 1-2 nederlag efterlod os med en lidt skuffende 3.plads, mens Stockholm nåede frem til finalen, som Gøteborg vandt klart med 6-1.
Læs mere om de danske G99-piger her.
U11 pigerne fik ikke PGT-gennembruddet
Vores U11-piger er af vores mest sammenspillede hold, og med to tidligere PGT-turneringer på CV´et var danskerne også mere rutinerede end deres debuterende modstandere, men i 2011 i Stockholm måtte vi stille op i en drengerække, og sidste år i Helsinki var der ingen jævnaldrende PGT-modstandere, så vi måtte nøjes med to opvisningskampe mod en lokal finsk klub.
Den fysiske forskel på vores 02/03-hold, og de et år ældre modstandere i 01/02-rækken – Oslo stillede endda med to meget dominerende ´00-ere – viste sig at være altafgørende. I de fire indledende kampe kunne vi være med i 1.halvleg, men blev kørt over i 2.halvleg; i åbningskampen mod Oslo førte vi 2-1 i 1.halvleg, men endte med at tabe 2-7, og kun i et par af kampene var der reel spænding frem til slutfløjtet.
Bagerst fra venstre: Emily, Sarah, Rebekka, Lea, Sofia
I midten: Hannah, Miriam, Maya og Melanie
Forrest: Tram
Manglede vores U11 piger resultaterne, kunne de til gengæld byde ind med humøret. Overalt på Gladsaxe Stadion kunne man turneringen igennem møde glade piger, der nød turneringen i fulde drag og var med til at sikre en verdensklasse-stemning.
Med sejre i alle fire indledende kampe nåede Stockholm frem til finalen som favoritter, men her tabte de 3-4 til Oslo, som de ellers havde slået i begge indledende kampe.
Den danske masterplan svigtede i ældste drengegruppe
Igennem mange år har vores store ´98-årgang lidt under at skulle spille sammen med ´97-årgangen, hvor de sjældent kunne hente forstærkninger, da de eneste ´97-ere vi egentlig har, altid har spillet med i årgangen over.
Det har udmøntet sig i en lang række andenpladser, først og fremmest efter Gøteborg, men sidste år, hvor årgangsindelingen for første gang hed 98/99, var vi faktisk i stand til at stille med to hold, som endda nåede frem til en rent dansk finale.
I år var tilbage til årgangsinddelingen tilbage til 97/98, men da vi var oppe på 12-13 spillere, valgte vi at åbne for dispensationsspillere fra ´96, så vi kunne komme til at stille med to hold: Mere spilletid til de enkelte spillere, mulighed for flere deltagere i PGT (særligt attraktivt for ´96-erne, der ellers var vokset fra deltagelsen) samt en betydeligt mere spændende aldersgruppe med fire hold i stedet for tre.
I praksis gav det trænerne Ilan og Uri noget af et puslespil at løse. Man kan kun stille med to dispensationsspillere på banen ad gangen, og i løbet af selve PGT meldte flere og flere af vores ´gamle´ 96-kæmpere sig på, mens der faktisk kun var Simon K, der kunne spille med i samtlige kampe. Fordelingen af spillerne mellem holdene skulle derfor tænke alle aspekterne ind, så man havde tilstrækkeligt med spillere til rådighed i samtlige kampe, og man ikke samtidigt skulle stå til enkelte kampe med for mange dispensationsspillere på et hold, så der ville blive mere hviletid end spilletid.
Forrest fra venstre: Uri Krivaa, Adam B, Jacob F-H, Elias, Luca, Gustav, Lukas
I midten: Noah, Andreas, David, Isak
Bagerst: Ilan Raymond, Simon, Yair, Adam KB, Benjamin, Jonathan, Marcus, Adam R
Mangler: Joakim, Sasha, Daniel W, Joshua
Rækken blev den mest jævnbyrdige i mands minde med fire hold, der stod meget lige over for hinanden, og de to første kampe, der begge gav 5-4-sejre til de danske hold over hhv. Stockholm og Oslo illustrerede jævnbyrdigheden til fulde.
Målet for vores to hold var at nå frem til en ny ren dansk finale og for at nå det mål, måtte man selvfølgelig undgå at møde hinanden i semifinalen, hvilket kunne ske hvis holdene blev hhv. 1 og 4 eller 2 og 3. I virkeligheden var det delmål afklaret allerede efter anden indledende runde, men i den store jævnbyrdighed gik overblikket tabt, og der blev fulgt med i de to sidste indledende kampe der stod mellem København Blå og Stockholm (3-3) på bane 3 og København Rød og Oslo (2-4) på samme tid. Faktisk kunne resultaterne ikke rokke ved, at semifinalerne skulle stå mellem de samme to konstellationer, men her brød planen sammen for mens De Røde klarede deres del af skærene med en sikker 3-1 sejr over Oslo, løb København Blå på grund, da vi tabte 1-2 i en marginal-kamp mod Stockholm.
For at gøre ondt værre formåede svenskerne så endda senere på finaledagen at besejre København Rød i finalen med 5-3 i en ny nervepirrende match, så med De Blås 2-0 sejr i broncefinalen mod Oslo blev det til 2. og 3.plads i en herlig og underholdende række.
Gennembrud for B99/00
Vores ´99-ere var sidste år med i truppen, der sammen med 98 for første gang vandt guld ved PGT, og det var derfor imødeset med spænding, hvordan det skulle gå i år, når årgangen skulle være bærende med en del nye spillere og med de ´00-ere, der ikke til dagligt spiller på vores u12 hold.
Den PGT-debuterende træner Thomas Larsen fik hurtigt komponeret et velfungerende hold ud af en trup, der aldrig havde spillet sammen før, og som et af kun tre hold ved hele PGT gik holdet igennem turneringen med lutter sejre. Efter Gøteborg var blevet overvundet 2-1 i en nervøs åbningskamp, var Oslo/Trondheim-holdet – som de norske ledere havde forsøgt at få flyttet ned i ´01-rækken – eneste udfordring.
I en kamp, hvor Oslos supertalent Marcus Melchior – navnet markerer klart de danske aner – gav prøver på sine fantastiske evner, vandt København 3-2, og da Stockholm tidligere på dagen var blevet slået 4-0, havde vi allerede vundet rækken, og den sidste indledende kamp mod Helsinki kunne afvikles som en opvisningskamp, som vi vandt 9-4 med de meget specielle regler, at alle frispark mod Helsinkis piger udløste et straffespark.
I finalen stod vi igen over for Oslo, men heller ikke denne gang var der slinger i valsen, og førstepladsen blev sikret med en 4-1 sejr, mens Gøteborg vandt bronze ved at slå Stockholm 3-0.
B01 snublede i finalen
Med hele 12 spillere i en stærk og homogen trup var vores Boys01 hold klar til at søge en forbedring af sidste års 2.plads i B00-rækken, hvor de fleste af spillerne havde været med.
Vejen frem mod guldpokalen så snorlige ud, da vi vandt klart i alle tre indledende kampe: 3-1 over Stockholm, 2-0 over Gøteborg og 9-0 over Malmø, hvilket gav en semifinalen mod gruppens 4.plads, Malmø, som atter blev slået 9-0.
Efter de fire første kampe havde vi kun sluppet et enkelt mål ind, og 11 ud af truppens 12 spillere havde fået scoret.
I finalen stod vi atter over for Stockholm, så havde valgt et internationalt taktisk oplæg: Defensivt spil med satsninger på contraangreb og dødbolde. Selv om vi kom foran på et mål af den PGT-debuterende forsvarsspiller Simon W, gik svenskerne til pausen med en 2-1 føring efter to tilfældigheder opstået efter dødbolde.
2.halvleg formede sig som et langt dansk pres mod det svenske mål, men Stockholm holdt stand, og vi atter nøjes med sølvmedaljer – trods det, at vi turneringen igennem havde vist det flotteste spil.
B03 brød mønsteret
Gennem mange år har det været et fast mønster, at vores debuterende PGT-årgange har haft særdeles svært ved at sikre sig 1.pladsen, mens vores fortsatte ungdomsarbejde har betydet, at vi har stået væsentligt stærkere, når holdene er nået op i de ældre rækker.
På hjemmebanen formåede vores nye årgang 03/04 at bryde dette mønster ganske eftertrykkeligt ved at gå igennem turneringen med lutter sejre.
Rækken havde i år kun deltagelse af tre hold: København, Stockholm og Oslo, der i sidste øjeblik forstærkede holdet ved at flytte to dispensationsspillere hele vejen ned fra B99-holdet, hvor de til gengæld ville have været alt for unge.
Med 9 spillere til 5-mandsholdet havde træner Jørgen Henriksen nok at se til på udskiftningsbænken, men da kun Oslo formåede at udfordre vores hold for alvor, blev der lagt en fast kurs frem mod en finale mod det, der ser ud til at blive denne årgangs-konstellations ærke-rivaler.
Bagerst fra venstre: Benjamin R, Benjamin A, Jonathan, Taus, Jacob
Forrest: Samuel, Jonas, Tommy og Noah
Stockholm blev slået klart to gange (9-2 og 11-3), mens Oslo bed klart mere fra sig, inden de blev slået 7-5 og 5-4 (i en kamp, hvor vi var bagud 0-4). Med mange tilrejsende forældre fra både Stockholm og Oslo var atmosfæren omkring kampene i denne række højspændt og medlevende.
Med en klar semifinalesejr over svenskerne kvalificerede Oslo sig til finalen, hvor vores hold allerede var klar efter de fire indledende sejre, men trods den helhjertede opbakning fra tilskuerrækkerne formåede nordmændene ikke denne gang at udfordre det stærke danske hold, som vandt med overbevisende 8-3.
Mylder af Mixed05-spillere
Yngste PGT-række er traditionelt set en række, hvor drenge og piger blandes på holdene, men da de første fem hold var tilmeldt i år, var det faktisk kun København, der havde tilmeldt piger til holdet. Heldigvis stod Stockholm med seks ´04-piger, der ikke havde nogen modstandere til deres række, så vi fik hurtigt dannet hele tre Stockholmhold med to piger på hvert hold, og rækken nåede dermed op på ikke mindre end 6 hold: 3 x Stockholm, Malmø, Gøteborg og København.
I løbet af dagene op til turneringen led også vores hold af et dejligt vokseværk, og det var med 11 spillere tæt på, at vi skulle have endt med at dele os i to hold, men vi endte med et stort hold med spillere fra årgangene 05, 06 og 07, så det var ganske naturligt, at der også måtte to ledere, Henrik Bodnia og Philip Zylber, til at tage sig af holdet.
Det blev en herligt, åben række, hvor vores to piger markerede sig stærkt: Lea som målmand og Sofia som topscorer – trods en brækket arm, der nær havde holdt hende væk fra turneringen. København formåede at slå puljevinderne fra Stockholm1 og spille uafgjort mod de senere finalevindere fra Gøteborg, men i en højdramatisk kamp mod Stockholm3 gled finalepladsen os af hænde, da vi mens vi førte 2-0 rendte ind i PGTs eneste røde kort, og med 4 mod 5 i resten af kampen tabte 3-5. Dramatik og ubehagelige scener er desværre ikke fuldstændigt ukendt for PGT, men at det skulle være den yngste række, der gav anledning til påpegning af DBUs 10 bud til fair forældreopførelse og indskærpelse af dommerinstrukser, kom som en overraskelse.
