B01 INVITERER MALMØ MED TIL AFDANSNING-SØLVMEDALJER

Hakoahs ældste deltagere Boys 01-02 tog til dette års PGT velvidende om, at dette var deres sidste som aktive deltagere. Eftersom at dette hold ikke er aktivt hold, havde jeg og drengene på holdet afholdt 2 træningspas, hvor spillerne kunne vænne sig til at have en bold mellem fødderne samt fik de muligheden for at genskabe noget af den spilforståelse, som spillerne tidligere har haft for hinanden. Holdet bestod af 7 danske spillere, samt 3 vi lånte fra Malmø. Denne sammensætning gik rigtig godt. Især eftersom de godt kunne huske hinanden fra tidligere turneringer.

B01 (90)

Eftersom vi blot var 3 tilmeldte hold, ville der ikke blive afholdt en finale for denne årgang. Hvert hold skulle spille 4 gange mod hinanden, og det hold, der havde flest point, ville vinde rækken.

Vores første kamp var mod Helsinki/Göteborg. Til trods for at drengene ikke havde trænet meget, inden vi tog af sted, blev der spillet flot fodbold krydret med masser af tekniske lækkerier. Kampen blev vundet 4-0. Benjamin W. scorede 1 mål, mens Simon G. scorede hele 3 gange! Vores næste kamp var imod vores evige rivaler for Stockholm. Her tabte vi desværre 4-2 i en utrolig tæt kamp, hvor det afgørende mål først faldt i kampens døende minutter. Begge vores mål blev scoret af Benjamin G. Vores modstander fra Stockholm brugte dette års PGT som en slags træningslejr, da de er i gang med at forberede sig til dette års Maccabiade i Israel senere på sommeren.

De næste 3 kampe mod hver modstander havde desværre samme facit.

Vi vandt de sidste 3 gange over Helinski/Göteborg, med en samlet målscore på 9-3. Hvor målene blev scoret af Benjamin W. x 2, Benjamin G. x 2, Ruben D., Simon W., Simon G., Elias R. samt et mål af vores svenske altmuligmand Shimmi.

B01 (46)

Vores modstander fra Stockholm var for stor en mundfuld for os. Her tabte vi de sidste 2 kampe. Den sidste kamp mod Stockholm blev aldrig spillet, da der ikke var noget af spille om rent placeringsmæssigt, samt at vores finske arrangører var lidt i tidspres, så alle kunne nå deres fly hjem igen. Vores samlede målscore mod Stockholm blev 2-8 og vores mål blev scoret af Simon W.

En stor tak skal der gives til Martin Norden, som gav en stor hjælpende hånd med at træne holdet samt til alle spillerne, som var med til at gøre det til en af de bedste og sjoveste PGT turneringer, jeg har været med til uden for banen.

Jeg håber, at vi får jer at se igen snarest i en Hakoah trøje!

Simon Reuveni

Bagerst fra venstre: Assisterende holdleder Martin Norden, Danny (Malmø), Ruben, Benjamin G, Julian, Benjamin W

Forrest: Shimmi (Malmø), Daniel L (Malmø), Simon G, Elias, Simon W
X