B03 VINDER GULD PÅ BLANDET HOLD MED STOCKHOLM OG GØTEBORG
Turneringen i B 03-04 blev desværre ramt af ”Mandefald”.
Derfor blev det nødvendigt at samle ET hold med vores to deltagere Noah og Jacob sammen med 4 fra Stockholm og 2 fra Göteborg.
Det sammenbragte hold skulle spille mod et hold fra Helsingfors/Malmø samt et to år ældre pigehold fra Stockholm.
De skulle spille hele 4 gange mod hinanden over de tre dage.
Den første kamp mod pigerne måtte spillerne lige lære hinanden at kende. Det er ikke så nemt når man ikke kender sine medspillere og sprogforskelle skulle også lige bearbejdes. Men vi fandt hurtigt ud af det. Det blev en smal, men bestemt fortjent 2-0 sejr.
I den anden kamp mod Hel./Malmø var de begyndt at spille sammen og det blev til en sikker sejr på hele 6-0.
Fredag skulle vi spille to gange mod begge hold.
NU VAR DER KLASSE FORSKEL.
Med 3-1 og 8-0 mod pigerne og 8-0 og 8-2 mod det blandede drengehold, blev holdet turneringens mest suveræne vinderhold.
Vores to spillere gjorde sig fint bemærket på holdet.
Jacob som både målscorer og oplægger til flere mål. Han har et godt og hårdt skud og finurlige driblinger.
Samt et fint blik for sine medspillere.
Der ligger mange mål og venter på ham især hvis han får ”et-to spillet” i gang med sine medspillere.
Noah startede i angrebet, hvor han også fik scoret et mål. Men hans styrke lå klart i det defensive.
Han stod på mål i et par kampe uden de helt store udfordringer, dertil var forsvaret for stærkt.
Noah spillede derefter en stabil forsvars klippe, som modstanderne ikke lige kunne løbe om hjørnerne med. Han gav ikke op før han havde erobret bolde på den ene eller anden måde.
Med lidt mere træning, så bliver afleveringerne lige det mere præcise, som vil være med til at skabe mange gode chancer i modstanderfeltet.
Vigtigt af alt, begge spillere havde vilje til at kæmpe for holdet.
Fredag eftermiddag var turneringe afgjort. Vores hold vandt alle kampene. Stockholms piger fik sølv, da de vandt deres tre kampe mod Helsinki/Malmø.
For at undgå endnu to kampe søndag uden betydning og med væsentlig styrkeforskel, besluttede lederne fra de tre hold, at vi delte alle spillerne op i to lige store hold. Så kunne alle spillere få en mere ligeværdig kamp.
Det blev en succes, fordi det lykkes at skabe to hold med samme styrke. Resultat var ikke så vigtigt, men den blev vist nok 4-3 til det ene hold.
Jeg håber at vi til næste PGT turnering i Oslo kan stille med et fuldt hold fra DK.
Vi vil være det ældste drengehold, så der påhviler spillere og holdet den opgave at forsvare de stolte danske traditioner.
På gensyn i Oslo 10-13 maj 2018.
Herfra skal der også lyde en stor tak til vores finske værter. Det var et fantastisk arrangement de fik stablet på benene på dette store sportsresort.
Træner
Martin Norden
Det danske indslag: Jacob (siddende i midten), Noah og træner Martin Norden (bagerst, til højre)