SKAL DU REPRÆSENTERE DANMARK TIL MACCABIADEN I BUDAPEST I 2019

Den næste europæiske maccabiade finder sted i dagene 29. juli til 7. august 2019 i den ungarske hovedstad Budapest. De ungarske arrangører fra Maccabi Hungary og det europæiske Maccabiforbund, EMC, satser på at EMG2019 bliver det største gennem tiderne med deltagere fra hele hele 36 europæiske lande. Derudover vil der også blive delegationer fra stormagterne Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Israel, Mexico, Sydafrika og USA. Den 15. udgave af EMG tegner til at blive helt fantastisk, med nybyggede faciliteter i hjertet af Budapest. Det er første gang at begivenheden kommer til det ”gamle øst-europa”.

Ved det seneste EMG2015 i Berlin sendte Hakoah og Danmark mere end 30 deltagere afsted og alle vendte hjem med medaljer. Mindre kan godt gøre det næste gang på medaljesiden, men hvad angår antallet af deltagere håber vi på at gentage succesen. Fra dansk side satser vi på at sende to flagskibe afsted, et senior-hold i både basketball og fodbold. Førstnævnte udgøres af kernen omkring Hakoahs daglige hold i Serie 2 hos Dansk Basketballforbund. Leder for holdet er David Hertig. Ved særlige udvalgte træninger frem mod 2019 vil der være gæsteoptræden af den danske landstræner i basketball, israelske Erez Bittman. Holdet træner hver onsdag og spiller løbende turneringskampe. Vil du med på holdet frem mod EMG2019, så meld dig til med det samme.

Ved EMG2015 i Berlin hentede Danmark bronzemedaljer i seniorfodbold for herrer. Dette var faktisk en fortsættelse af de flotte resultater i denne disciplin gennem tiderne, hvor det er blevet til medaljer i nyere tid i både 1995, 1999, 2007, 2011 og i 2015. Succestræneren fra 2015, Uri Krivaa, har sagt ja til at stå i spidsen for fodboldholdet endnu engang og ved udvalgte træninger frem mod Budapest, vil U/17-træner fra FC Nordsjælland, Kasper Kurland, komme med inspiration og gode råd. Næste åbne træning for alle er søndag den 14. oktober 2018 – kl. 11.00 på Ryparken.

Ønsker du at repræsentere Danmark i andre sportsgrene, enten på herre- eller kvindesiden, som ungdom, senior eller veteran, så er du også mere end velkommen. Øvrige følgende discipliner er på programmet til EMG2019 i Budapest: Badminton, Beach Volleyball, Bridge, Skak, Ridning, Fægtning, Floorball, Futsal, Golf, Halv-Maraton, Judo, Karate, Kajak, Orienteringsløb, Roning, Squash. Svømning, Bordtennis, Bowling, Tennis, Atletik-løb, Triatlon. Volleyball og Vandpolo.

Som altid håber vi på en række annoncører og fonde, hvorfor egenbetalingen forhåbentlig kan holdes på et rimeligt niveau. Vi forventer at der højst skal betales 5.000 kr. i egenbetaling, hvilket inkluderer transport, indkvartering på hotel i Budapest med hel-pension og adgang til alle sportsfaciliterne under hele EMG2019 i Budapest.

Første betalingsfrist på 500 kr. skal betalest senest 15/10-2018

Overføres til

Jyske Bank

Reg nr.: 5011
Konto nr.:1449786

Har du spørgsmål, vil du være annoncør eller vil du med til Budapest i 2019, enten i senior- basketball eller fodbold, eller i en af de øvrige sportsgrene, så skriv til davidjano@hotmail.dk

X