Daniel Mahler, André Rothschild og Benjamin Schwarz.
Tabet af André er surealistisk og ubegribeligt. André var et livsstykke uden lige, indbegrebet af livsglæde personificeret. Derfor er det absurd, at han ikke længere er iblandt os. Uanset sammenhæng fyldte han alle rum, han trådte ind i, med smittende humør og vild energi. Sådan formåede han at skabe bro mellem grupper, der uden ham aldrig ville have mødtes. Fra højkultur til populærkultur, mellem religiøse folkeslag, på tværs af sportsgrene og på tværs af grænser. Han mødte altid fremmed med en åbenhed og en ufordømmende og fordoms- og bramfri attitude.
André gemte på en unik samling af kompetencer, der stak i alle mulige retninger. I folkeskolen fik han altid 13 i diktat (og hoverede, som havde han vundet PGT), var muligvis københavnermester i badminton, et matematikgeni til tider, irriterende god til bordtennis og hamrende kreativ. Han brugte sin kreativitet og sine kompetencer til at skabe sine egne virksomheder, jobs, projekter og løsninger – før ham var der intet, der hed FCK TV, Lekris Visuals og Henrik Blomme. Det var de store armbevægelser, som folk blev revet med af og kunne se potentiale i. Han havde altid ærmet fyldt med idéer, og alle idéer havde han tænkt sin omgangskreds ind i. For André så potentialet i andre, som endnu ikke var blevet kultiveret, og gjorde dem til talenter.
Der er nogen, der sidder på idéer, der aldrig bliver til noget. Andre producerer uden tanke for det nye. André var en af de få, der mestrede begge. Han var både en drømmer og en realist, der kunne tage arbejdshandskerne på uden frygt for at, de blev beskidte undervejs. Han gjorde alt for at realisere sine idéer og var villig til at sætte blod, sved, tårer og normer over styr for at gøre dem til virkelighed på skærmen. Forleden cyklede vi forbi Djøf-bygningen ved Nørreport station. ”One finds limits by pushing them”, står der skrevet på facaden. Vi kunne ikke selv finde på en mere rammende sætning om André.
Men Andrés spidskomptence var at træde til, når der var allermest brug for det. Det er nok i den sammenhæng, at mange har stiftet bekendtskab med ham; fra hjælp med brullypsvideoer og sportsevents, til korrekturlæsning og sparring, til praktiker og ansættelser, til besøg på hospitalet – måske med ens yndlingsslik – når livet behandlede en uretfærdigt.
Vi kommer til at savne at bytte basketkort med dig, cykle Danmark tyndt med dig, charmere lokalbefolkninger med dig, fortælle røverhistorier med dig, chatte på MSN messenger med dig, snolde i Netto med dig, spille rundt om bordet med dig, fejre jødisk juleaften og nytår med dig og bare hænge ud og gøre ingenting med dig. Vi savner dig, Greg, DJGreg7, Buller, Bamse, Kanonkongen, Nyan, og vi glemmer dig aldrig.
Big & Dän
Benjamin Schwarz og Daniel Mahler – klassekammerater og venner fra Carolineskolen, hvor de sammen med André afsluttede Folkeskolen i 2005.