U12s sejrsrække stoppede i sidste kamp, men holdet selv fortsætter og imødeser vinterturneringen.
U12 holdet – vores sidste turneringsdeltagende ungdomshold – har været igennem en meget turbulent og atypisk efterårsturnering.
Med en meget smal trup har det været svært at stille hold til en del af 8 mands-kampene, ikke mindst når vi har skullet konkurrere med en travl rejseaktivitet, karate-træninger og spejderture. For at imødegå problemerne måtte vi i gang med en del kampflytninger, og i et enkelt tilfælde måtte vi opgive at stille til kamp.
Alt i alt blev det derfor til tre kampe i starten af sæsonen, næsten fire ugers pause, og så igen tre kampe på 6 dage i sidste turneringsuge.
Det usædvanlige kampprogram til trods formåede holdet at holde et stabilt, stigende niveau sæsonen igennem og første nederlag faldt først i sæsonens sidste – og allerbedste – kamp.
Sæsonens seks kampe bød på 30 Hakoah-scoringer; et ganske flot gennemsnit, hvilket bestemt ikke lå i kortene, da den allerførste kamp blev vundet med beskedne 1-0 over Bispebjerg, men allerede fire dage efter var der lidt mere gang netmaskerne, da vi slog KFUM 5-2, og den sidste kamp i første turneringshalvdel kastede endda seks mål af sig i 6-3 sejren over Nørrebro.
Den støt stigende scoringstendens fortsatte efter helligdags-pausen, da vi med kun 8 mand til rådighed spillede noget af sæsonens bedste angrebsspil og besejrede FB 7-3. Vi skulle have sluttet sæsonen af med kampe søndag-mandag mod henholdsvis Husum og BK Fix, men et sent afbud fra Husum kastede os ud i jagt på en afløser at spille mod, nu hvor vi endelig var kommet i gang igen, og hele 11 spillere havde stillet sig til rådighed. Heldigvis stillede vores ærkerivaler fra B1903 sig til rådighed, og de måtte så lægge ryg til en Hakoah sejr med de logiske cifre 8-3.
Dagen efter kunne vi med en enkelt udskiftning i truppen stille med næsten nøjagtig samme hold til sæsonafslutningen mod BK Fix, der viste sig at råde over et godt hold med et par rigtig dygtige spillere og en meget hård spillestil. Det blev en højdramatisk affære, hvor vi hurtigt kom bagud, men hvor trætheden i benene syntes at være helt glemt efterhånden som vi kæmpede os tilbage fra 1-4, men aldrig nåede nærmere end 3-4 og derfor måtte kassere sæsonens eneste nederlag.
Den hårde kamp for at kunne stille hold i næsten alle kampe, bortset fra de to sidste, gav ikke megen forhåbning om, at holdet var levedygtigt nok til at kunne fortsætte, men afslutningen gav alligevel stor optimisme, og spillere, holdleder og træner gav hånd på, at vi fortsætter i vinterturneringen – og vi glæder os endda….
