Bagerst fra venstre: Daniel B, Benjamin, Noah, Simon O – Jan Karlin – Adam H, Jonathan A, Daniel G, Jonathan S
I midten: Simon Reuveni, Jonathan R, Simon T, Jonathan E, Adam F L, David T
Forrest: Jonas
En rigtig god oplevelse i det norske
Et til lejligheden sammensat drengehold årgang 99 bestående af 12 drenge fra 8-9 klasse, de fleste fra Carolineskolen, men også nogle stykker, der ikke går på skolen, havde taget turen til Oslo med færgen sammen med de øvrige PGT hold og en hulens masse supportere fra det københavnske. Der havde ikke været tid til at træne sammen inden turneringen, og da under halvdelen af drengene spiller fodbold i klub til daglig, var der tale om en gruppe af drenge med forskellige forudsætninger. Men iklædt Hakoahs farver på anlægget i Oslo med den norske forårssol i ryggen, så de brandgodt ud og lignede næsten et rigtigt fodboldhold, så stemningen var høj fra starten. Det hjalp også på stemningen, at holdet havde den succesfulde trænerduo Karlin/Reuveni til at lede sig igennem turneringen.
99 rækken var særlig spænende i år, idet nordmændene havde indbudt et par israelske hold til at deltage – Eshkol 1 og 2. Turneringen løb over to dage. Torsdag formiddag havde vi fornøjelsen af det ene Stockholmhold i den første kamp. Hakoah lagde rigtig flot fra start og kom foran med et par mål inden stockholmerne begyndte at skabe tvivl om resultatet og fik presset et par stykker ind. De mange flyvende indskiftninger – der er syv på banen ad gangen – sørgede for konstant friske kræfter til holdet, så da de to x 19 minutter var ovre, kunne vi glæde os over den første sejr på 4-2 over Stokholm. Super god start. Hakoahs mål blev sat ind af Adam F, Jonathan E og Noah B med 2.
Scoring til 3-1 af Jonathan E, blev lavet på en teknisk niveau, som fuldt fortjener af blive gengivet, da det indebar en af turneringens flotteste tekniske detaljer. Jonathan modtager bolden i dybden, næsten helt nede ved hjørneflaget, dernæst driblede han sin modstander rundtosset på baglinjen, for så derefter af udmanovrere målmanden, hvilket muliggør en flot scoring i et helt tomt mål.
Næste kamp var mod Eshkols 1hold. Der var tale om et utrolig sammenspillet hold, som næsten ikke fik lavet en eneste fejlaflevering. De var mildest talt overlegne og fik spillet vores drenge helt ud af banen. Med en stor og ihærdig indsats lykkedes det os alligevel at sætte to ind i kassen ved Noah B og Simon O, men mod 8 mål sat ind mod os løb de af med en stor sejr.
I tredje kamp gik det bedre. Her var vi oppe imod Eshkols 2.hold. Bestemt ikke noget ringe hold, men mod et efterhånden mere og mere samspillet Hakoah-hold, som havde sat næsen op efter en sejr fik de kamp til stregen. Der blev gået til den i samtlige minutter, hvilket medførte 4 Hakoahmål sat ind af Noah B x 3, Jonas K. Så med 2 sejre, gode burgere i maverne og høj sol dagen igennem, kunne vi ikke være kede af dagens udkom.