GULD TIL B00/01

Yderst velforjtent, da B00/01 endelig vandt PGT
 
B00/01 fik en glimrende start på PGT, da vi i torsdagens enlige kamp vandt 5-2 over Oslo/Malmø-fusionen, som vi på forhånd havde frygtet, da de i Oslos Marcus Melchior råder over årgangens ubetinget bedste spiller, som allerede er scoutet af Ajax Amsterdam.
 
Oslo stillede sig dybt på banen og satsede på bolderobringer og contraangreb fra egen banehalvdel med Marcus og et par andre spillere som boldførere, og vi fik i kampens første minutter et par gevaldige forskrækkelser, når Marcus satte fart, men heldigvis tog Simon W i målet den bedste af afslutningerne, mens et par andre susede forbi fjerneste stolpe.
Stormvejret drev dog hurtigt over, da Grand fik læst, hvor han skulle placere sig i forsvaret, så Marcus kunne bremses, og samtidig fik vi også trukket Oslo-holdet tyndt i deres kompakte defensiv ved gode diagonal bolde direkte fra Grand og Wiwak til vores angriber Benjamin W og de to kanter Jonathan E og S.
 
Det blev Jonathan E, der fik åbnet scoringen, da han viste, at der også var driblekunst på dansk side og overlistede målmanden ved nærmeste stolpe, og umiddelbart før vi midtvejs i den meget korte halvleg skulle i gang med den store udskiftningsrunde, gjorde han det også til 2-0. Indskiftede Ruben øgede kort efter, han var kommet på banen til 3-0, og selv om nordmændene reducerede før pausen, var kampen reelt afgjort.
 
Vi kom på både på 4-1 og 5-1 i 2.halvlegs start ved henholdsvis Jonathan R og Ruben, inden Oslo med en ekstra spiller på banen fik stoppet blødningen, og et sent reduceringsmål rystede ikke vores forsvar, der sluttede af med en lidt alternativ konstruktion med Simon G og Gabriel.
 
En kamp mod Stockholm, der vil blive husket
PGT erindringerne er ofte gjort af dramaer, og opgøret fredag morgen mod Stockholm Hvid vil blive et af de dramaer, der vil kunne huskes af 00/01-årgangen i år fremover.
 
Vi arbejdede med et rotationsprincip og havde sat Jonathan R ´Rubin´ på mål, ladet Simon W danne makkerpar med Jonathan A i forsvaret og prøvede Grand på midtbanen, og vi kom aldeles fornuftigt fra start i en kamp, der i starten ikke bød på særligt mange målchancer, men en af de få fik sidste års målmand, Ruben, udnyttet til en dansk 1-0 føring.
Bagud med et mål skruede svenskerne vanen tro bissen på. Der blev skubbet, hevet og sågar også slået, og ved den modsatte sidelinie stod en svensk træner, der vinkede hvert eneste indkast til svensk side. Kampens unge dommer holdt sig til at dømme, det han kunne overskue: Forkerte indkast, og stemningen udviklede sig rigtigt ubehageligt. Det lykkedes for Stockholm at få udlignet, og desværre missede Julian to store chancer for at blive matchwinner, da han to gange med få minutters mellemrum timede sine indløb ved bagerste stolpe perfekt, men den ene gang fik han ikke ordentlig ram på bolden og den anden gang stod målmanden for en fantastisk redning, så i sidste ende måtte vi nøjes med 1-1 og en ordentlig diskussion, om fairplay kun handler om at stille sig op råbe hurra for hinanden efter kampen, eller om der skulle være andre elementer i begrebet.
 
Nøglekamp mod hjemmeholdet
Til dagens anden kamp mod Gøteborg var Simon W tilbage i målet og Simon G og Grand tilbage i forsvaret, men ikke usædvanligt for andendagen i PGT skulle vi tage højde for en del småskader. Jonathan S B havde med sine små driblinger fået en hård medfart i kampen mod Stockholm, og var tvivlsom ligesom Jonathan ´Jonni´ E, mens Julian var helt ude med lyskenproblemer.
 
Gøteborg kom bedst fra start og fik tidligt et straffespark for hands, men Simon W hentede en flot redning op, da der var allermest brug for den, og det var i høj grad med til at få holdet i gang efter den hårde Stockholm-kamp. Midtbanen med Gabriel, Adam og Benjamin W arbejdede stenhårdt og stod for nogle farlige spilvendinger, og i sidste minut af halvlegen kom vi fortjent på 1-0 ved Ruben.
 
Anden halvleg havde vi fuldstændig kontrol over, og vi kunne glæde os over to super scoringer. Først ved Jonni, der tog et af sine karakteristiske rush diagonalt over modstandernes banehalvdel, og netop som alle troede, at bolden løb fra ham og ud over mållinien, hamrede han den fra 0 graders vinkel op i måltaget. Kort efter var det så Jonathan A, der tog en tilsvarende tur og endte på baglinien, hvorfra han med det kolde højreben fik sendt bolden ind over til Rubin, som med ´papegøjen´ overrumplede Gøteborgs stærke målmand.
 

Kampen endte med en ciffermæssig gentagelse af sidste års 3-1 sejr, og da de andre resultater i den meget lige pulje magede sig perfekt, havde vi allerede inden vores sidste kamp vundet puljen.
 
´Hvile´- kamp mod ærkefjenden
Vores sidste kamp mod Stockholm Blå var uden betydning for os, men stockholmerne kunne med en sejr sikre sig puljens andenplads og en finalekamp søndag mod os, hvilket ikke var vores holds umiddelbare ønskescenarie, så selv om vi rokerede rundt og hvilede Gabriel på målet og kun gav halv spilletid til alle andre end Simon W – Julian og SB var heldigvis klare igen, så vi kunne skifte ud i ishockey-kæder – var der fuld fokus på endnu en sejr.
 
Målsætningen blev også holdt. Adam bragte os på 1-0, da han fulgte op på et par returer efter Stockholm forsvar og –målmand havde blokeret et dansk bombardement, og samarbejdet mellem vores to rubiner udmøntede sig i endnu et mål, da Ruben lagde op for Rubin.
 
Med 5 minutter tilbage røg vi desværre ind i en udvisning, da Simon W satsede for hårdt med en tackling højt oppe på den svenske banehalvdel, og dommeren, selv om tacklingen egentlig var ganske ren, syntes, at den var så voldsom, at Simon måtte ud. Stockholmerne øjnede en ny mulighed for at snyde Gøteborg for finalepladsen, men selv om de faktisk fik scoret to mål og udlignet på de 5 minutter, faldt det sidste mål alt for sent til, at de kunne nå at komme i nærheden af et sejrsmål.
 
Finale med dramatik og nervøsitet, men uden nerve.
En finalekamp med selvmål, udvisning, brændt straffespark og annulleret mål – det burde være opskriften en nervepirrende PGT-kamp med tilskuerne langt inde over sidelinien og trænerne oppe i det røde felt, men faktisk var finalen hurtigt afgjort og blev aldrig for alvor spændende.
 
Vi havde Simon W tilbage i målet, og havde valgt at lade Grand være makker med Simon G i forsvaret for at skaffe Grand pladsen til at udnytte sit overblik og sine lange pasninger. På midtbanen startede Adam, Gabriel og Ruben – en garanti for hårdt arbejde og disciplin, mens Rubin åbnede som angriber.
 
Gøteborg åbnede spillemæssigt bedst, men vores hårdtarbejdende forsvar og midtbane tillod dem ikke at komme til chancer, og i stedet kom vi selv på 1-0, da Grand lagde en af sine karakteristiske lange afleveringer frem til Rubin, der pressede en af de svenske forsvarsspillere så hårdt, at han løftede bolden over sin fremstormende målmand og en til et klassisk selvmål.
 
Allerede inden vores indarbejdede udskiftningsrunde midt i halvlegen kom vi på 2-0 ved Rubin, der headede Gabriels perfekte hjørnespark ind. Udskiftningsrunden bragte 3 x Jonathan på banen: A i forsvaret, og SB og E på midtbanen, men det blev den fjerde indskifter, Weggie, der afgjorde kampen, da han iskoldt udplacerede målmanden til 3-0 efter at være blevet spillet alene igennem med svenskernes sidste skanse. En god revanche for Weggie, der et par minutter forinden var blevet snydt for et straffespark, da han blev nedlagt af målmanden efter at have rundet ham på en ny god fremlægning fra Grand.
 
Fra starten af 2.halvleg lagde hjemmeholdet den ekstra, 8.spiller, de fik ind, da vi kom foran med 3, helt op som fisker i vores straffefelt, hvilket tvang Jonathan A og Grand til at orientere sig meget bagud. Vi havde selv bragt Julian ind på hans faste højrekant, og svenskernes sidste mulighed for at komme tilbage i kampen forduftede helt, da deres stærke, centrale midtbanespiller fik brokket sig frem til både gult og rødt kort og dermed annullerede deres numeriske overtal.
 
En enkelt mulighed for en trøstmål åbnede sig dog for Gøteborg, da de blev tilkendt et straffespark, men nervøsiteten efter Simon havde snuppet et straffespark fra dem i indledende pulje, sad åbenbart stadig i skytten, og sparket blev sendt over målet.
 
I kampens slutfase blev det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Svenskernes målmand forsøgte at gå med frem til et hjørnespark, og han var mere en heldig med, at dommeren lod ham slippe ustraffet for at hive fat i Weggie, der var ved at løbe fra ham i et dansk contraangreb. I slutminutterne var det så Adam, der var uheldig med ikke at komme på måltavlen, når han først ramte trekantsammenføjningen med et frispark og siden fik et mål annulleret, fordi dommeren fløjtede af, netop som han skulle til at trille bolden ind i det tomme mål i (eller rettere lige efter) slutsekunderne.
 
For 00-årgangen var det andet år i træk, de vandt PGT, men for 01´erne var det første triumf efter de har tabt de to sidste finaler – absolut fortjent, at de endelig kunne løfte PGT-pokalen, og stor enighed på holdet om at kåre Simon W som turneringens spiller.
Bagerst fra venstre: Jonathan ´Rubin´, Gabriel, Adam, Ruben, Jonathan Aktor, Benjamin ”Weggie”, Morten
Forrest: Benjamin Grand, Julian, Jonathan ”S B”, Simon G, Jonathan ”Jonni”, Simon W 
X