2010 – GØTEBORG

Boys93 måtte nøjes med sølv

Vores hold på 11 forventningsfulde spillere og en trofast supporter, drog op til Göteborg med forventning om at gentage de sidste to års suveræne spil i vores 93/94 række, hvor vi sikkert vandt turneringen.

Men det gik desværre ikke helt som ønsket.

I år var der hele 5 hold fra starten i vores række, det gav en masse kampe og et fornuftigt pulje spil. Alle mod alle og de to bedste i finalen.

Puljekampene gik efter planen.

Vi indledte med at spille mod Norge, lige da vi var ankommet på banen efter næsten 5 timers rejse. Norge som vi faktisk have store problemer med sidste år, og først slog i finalen efter straffesparks konkurrence. Om det var rejsen der sad i benene eller vi bare lige skulle se dem an, ved jeg ikke præcis. Men efter første halvleg, stod den stadig 0-0. Vi havde en del chancer og spillede godt sammen, men fik ikke rigtig ram på målet. Det kom så i anden halvleg. Spillerne fortsatte med at kombinere sig fint igennem Norges kompakte forsvar, som nu begyndte at blive trætte. Med fem fine scoringer sat ind af Adam B. (2) og et hver af følgende spillere Sebastian G, Thomas VN, og Daniel A. indledte vi planmæssigt vores titelforsvar. 5-2 var et fint billede af styrkeforholdet. Desværre var der for få deltagere på Oslos hold og de måtte derfor trække sig næste dag.

Fredag skulle vi spille hel tre kampe på under fem timer, så der blev skiftet meget ud i alle kampene. Vi indledte mod Helsingfors, et hold som typisk bruger fysikken meget, men ikke er så gode teknisk. Igen startede vi langsomt, uden mål i første halvleg, men med klar overvægt i spil og chancer. Det var fuld fortjent at vi i anden halvleg spillede dem ned. Det flotte pasnings spil, resulterede i en sikker 5-0 sejr på mål af Thomas VN(2), og et af Jacob VN, Daniel A, og Sebastian G.

Nu skulle vi spille mod det formodede (næst)bedste hold Göteborg.

Det blev en fantastisk god og jævnbyrdig kamp, mellem to hold der kunne og ville spille fodbold. Vi fortsat det gode sammenspil, men her mødte vi et hold som også kunne både spille og løbe hurtigt. Det betød at flere af vores ”stamspillerne” blev trætte. Så der var livlig trafik i ”udskiftnings boksen”. På et rigtig flot gennemspillet angreb, især mellem tvillingerne, fik Jacob VN prikket bolden ind til en 1-0 føring. Vi forsatte med et kæmpe, men Göteborg fik langsomt overtaget, og pressede os i den sidste del af kampen. Dog kunne de ikke få bolden ind over stregen. Så kampen endte med en 1-0 sejr til os.

Det betød at vi inden sidste kamp mod Malmø allerede var sikker på at komme i finalen. Vi kunne så bytte lidt rundt på holdet, så bl.a. vores to ”faste” målmænd Jacob B, og Daniel N, kom ud i marken. Til trods for at der blev byttet meget rundt på holdet og pladserne, fortsatte vi det gode spil. Flyttede bolden fint rundt mellem hinanden, og vi fik endnu engang en sejr denne gang på 3-1 på to mål af Daniel A og et af Thomas VN.

Efter 3 kampe og 9 point og en målscorer på 9-1 kunne vi kun være tilfredse med vores indsats på andendagen. Nu var der god tid til at hvile, da finalen var sidste kamp søndag. Ikke overraskende stod den mellem os og Göteborg.

Søndagens første surprise kom vi da vi så Göteborgs hold opvarme, for der var kommet en ny spiller på holdet, ikke en hvilken som helst. Men Jonathan Azulay. Normalt spiller han på IFK-Göteborgs U21 hold, samt på det svenske landshold.

Nu fik vi chancen for at se hvad svensk landsholdes fodbold kan. Vi blev ikke imponeret, for må man konstatere at ”en spiller” kan ikke gøre det alene.

Han blev holdt flot ned af både tvillingerne, og resten af holdet. Men jeg vil dog også sige, at fordi vi var nødt til at have ekstra fokus på Jonathan, fik andre af deres spillere mere plads, samt som kampen skred frem, begyndte trætheden at melde sig hos os, der ikke var den samme styrke, som i de indledende kampe, når vi skulle sætte presset ind.

Kampen begyndte ellers fint. Igen var det klart turneringen to bedste hold. Der blev spillet flot fodbold fra begge holds side. Midt i halvlegen modtog Daniel A. en bold, som han elegant loppede over den fremstormende halvt liggende modstander, spurtede mod deres mål og satte den sikkert ind tæt op af den ene stolpe. 1-0 til os.

Det betød et endnu større pres ned mod vores mål, og desværre kom udligningen kort inden pause, på et langskud, som vores målmand ikke kunne holde. Efter pausen havde Göteborg mest skud i støvlerne. Trods flere chancer kunne vi ikke få bolden over stregen, mens Göteborg var skarpe på de få men gennemspillede angreb de havde. Deres sejre på 4-1 var der desværre ikke så meget at gøre ved.

Atter en gang blev det Göteborg der besejrede os, lige som for tre år siden i KBH.

Om det var sidste gang vores hold deltager i PGT ved jeg ikke endnu. Vi håber at der også bliver mulighed for at deltage næste år i Stockholm, så vi kan slutte af med en sejr. Men det må vi se på til den tid.

Vi kan også se tilbage på deltagelse i 8 PGT turneringer, med finaleplads i dem alle og guld i de 5. Det må siges at være flot. De fleste af spilerne født 1993 har været med helt fra starten i Kbh. i 2003. Senere kom forstærkningen fra 1994 årgangen.

Det har dejligt at følge jer fra I var nogen små ”putter” til voksne mænd. Både som fodboldspillere, men også udenfor banen, hvor det har været sjovt at se på den udvikling I har gennemgået. Jeg håber I på sigt igen kan finde sammen i Hakoah enten på senior holdet, eller når der er Maccabiader i Europa og i Israel.

Jeg vil godt takke spillere for endnu en god tur, med et fint sammenhold og I har helt sikkert været PGT turneringens mest fair spillende hold set over de mange år.

Med sportslig hilsen og snarlig gensyn

Træner.

Martin Norden

Holdet fra v. bag. Jacob Bergmann målmand og forsvar, Daniel Tajchman forsvar og midtbane, Jacob V. Nielsen forsvar, Adam Bashary midtbane, Daniel Nadelmann målmand og forsvar, Thomas V. Nielsen midtbane (målmand i en kamp), Jacob Turnhuber midtbane.

V. forrest. Sebastian Groth midtbane, Jonas ”Smily” Lajboschitz forsvar, Daniel Abiani angriber og topscorer, Jonathan Salomonsen midtbane og angriber. Martin Norden træner.

95´erne afviser udfordring fra 96´erne i finale, hvor frænde var frænde værst.

I finalen mod vores egne 95´ere med Noah L, Adam S, Blüd og Joel, der til daglig optræder på vores hold i truppen, forsøgte 96´erne med en taktisk ændring fra starten af i håb om at kunne komme med en lille overraskelse. Matias startede på den centrale midtbane for at give Daniel mulighed for at rykke ud på venstre midtbane, hvor vi håbede at kunne sætte hans hurtighed, indlæg og skudstyrke i scene. Desværre havde 95´erne – i lighed med sidste år – fået Adam A klar til finalen mod os efter en del skades-fravær, og med ham som venstre forsvarer, var deres hurtigste forsvarer, Sebastian, landet på deres højre side som Daniels direkte modstander, og de første fem minutters tid i denne opstilling kastede ingen nævneværdig succes af sig, hvorefter vi atter trak Matias ned i forsvaret.

Ikke uventet var 95´erne de mest boldførende i indledningen, og vi lå og ventede på mulighederne for at slå contra i en spilvending, men da scoringen blev åbnet, blev det med stik modsat fortegn: En bold-erobring på vores banehalvdel skulle som aftalt bruges til hurtigt at bringe de fire offensive spillere fremad, men for en gang skyld gik det galt for vores gennem hele turneringen så sikre boldholder Tobias, hvis diagonalaflevering mod venstre blev brudt, hvorefter alle vores spillere blev fanget i fremdrift. 95´erne fik lynhurtigt ført bolden fremad til en 2 mod 1 situation, hvor Jonathan, der fra kampens start på eget initiativ havde valgt at mandsopdække Blüd, var tvunget til at presse boldholderen, og så kunne Blüd udnytte sin hurtighed og nå frem og score på tværafleveringen tæt under mål.

Bagud 0-1 – på egne midler – blev vi nu mødt af en 95-opstilling, der var endnu mere påpasselige defensivt, og da vi nåede ind i 2.halvleg med uændret stilling, var vi nødt til gå længere frem på banen, hvilket for alvor åbnede kampen.

Endnu en gang var det vores ´egne´ spillere, Joel og Blüd, der gjorde det onde mod os. Joel førte bolden frem midt af banen, Blüd rykkede på tværs fremme foran, og trak sin overfrakke Jonathan med over i det område, hvor Matias i forvejen lå, og pludselig åbnede der sig en motorvej foran Joel, hvilket han ikke var sen til at udnytte med et af hans karakteristiske ryk og en sikker scoring.

Hårdt presset fik vi hevet vores bedste periode op af skuffen. Vi var endnu en gang uheldige med træværket, da Daniel afsluttede et angreb med en række flotte førstegangsafleveringer med en flot firsttimer på overliggeren. Kort efter kom dog vores fortjente reducering efter en hurtig vending af spillet fra venstre mod højre, hvor Noah RG kom frem i hans velkendte forcering og demonstrerede, hvor værdifuld en veludført førstegangsberøring kan være, da han bragte sig fri til scoring.

Glæden varede desværre alt for kort. Minuttet efter slog Blüd til for anden gang, da han fra lang afstand overrumplede Elias med en uventet og djævelsk dykkende helflugter, der gik i nettet til 3-1, og Joshua lukkede reelt kampen med en frisparksscoring til 4-1 kort efter. Vi sprællede dog endnu, og Marcus fik reduceret endnu en gang, men frænde er frænde værst, og Adam S, ´udlånt´ fra 96-holdet, havde gemt sit første PGT-mål til afslutte rækken med, og hans scoring til 5-2 blev finalens sidste.

Højspænding og straffedrama da 96´erne kvalificerede sig til PGT-finalen.

Bagerst fra venstre: Adam R, Simon, Marcus, Yair, Daniel, Matias
Forrest: Jonas, Tobias, Noah RG, Jonathan
Liggende: Elia

I den stærke 95-række stod København96 fredag eftermiddag i semifinalen over for Stockholm, hvis finaledrømme vi slukkede sidste år med en chokerende 5-1 sejr i sidste års turnering i Oslo.

Svenskerne havde endog dobbelt revanche til gode, efter vi i indledende runde havde slået dem 3-2 trods deres 2-0 føring undervejs, og de var villige til at satse stort og havde endda forsøgt at hente en spiller fra Malmøs 93-hold ind til forstærkning, men var blevet stoppet af turneringsledelsen.

I de indledende kampe havde vi arbejdet meget med et rotationssystem, der nærmest i ishockey-kæder skiftede vores 4 forreste, hårdtarbejdende spillere ud med jævne mellemrum, men i semifinalen var vi tvunget til at have mere flow i besætningen og spilkonceptet – ikke mindst på basis af kampudviklingen.

Vi kom hurtigt foran – faktisk var der endnu ikke spillet et minut, da Daniel endelig fik scoret sit første PGTmål i år, efter Tobias havde lagt bolden godt af til ham. Til gengæld kom Stockholm godt igen og deres tændthed blev illustreret, da den svenske træner vandrede hele vejen ned gennem banens længderetning fra det ene mål til det andet i forbindelse med et svensk hjørnespark, da han mente, at stolperne i det danske mål ikke var placeret korrekt – et trick den danske målmand Kim Christensen i netop IFK Gøteborg er blevet berømt for, men som næppe står på Elias repertoire.

Med besvær fik hans egen søn og kampens danske dommer verfet den svenske træner ud af banen, men hans hold havde forstået meddelelsen og gik ind i kampen med fuld skrue. Inden halvleg blev det både til svensk udligning og også 2-1 føring på et noget billigt straffespark, da en svensk spiller med ryggen til målet og på kanten af straffefeltet bakkede ind i Matias.

I anden halvleg forsøgte vi desperat at få styr på tingene, men manglede overblikket og køligheden. Jonathan havde to gange banket hovedet sammen med en svensk spiller og måtte udgå af forsvaret, og Matias havde ikke rigtig kræfterne til at påtage sig ansvaret som spilfordeler, hverken fra midtbane eller fra forsvar, hvor han måtte afløse Jonathan. I sådanne situationer er det, at andre må træde til, og anfører Simon viste vejen, da han nærmest med et saksespark ´gravede´ bolden ud af målet, efter Elias kun havde halvklaret en svensk afslutning. Stockholm spillede med disciplineret defensiv og fik stoppet de modangreb, Marcus, Noah, Yair, Daniel og Tobias på skift forsøgte at føre frem, men pludselig åbnede deres stærke midtforsvarer Elliot en ladeport for vores comeback, da han forsøgte at trække tiden ud med en tilbagelægning til målmanden, men i stedet fik spillet vores topscorer Tobias fri med målmanden – hvilket man ikke gør ustraffet, og med fem minutter tilbage fik vi udlignet og vind i sejlene igen.
 

Med et hattrick i 3-2 sejren over Stockholm i indledende runde havde Tobias advaret svenskerne om sin farlighed.

Den forlængede spilletid bød ikke på mange målchancer, og det var vel kun Tobias, der havde et kvalificeret afslutningsforsøg fra spids vinkel, men målmanden tog sig af det, så kampen måtte afgøres i straffekonkurrence med hunderedevis af tilskuere, da alle andre kampe efterhånden var spillet færdig.

Egentlig gik vi ind i strafekonkurrencen med en god fornemmelse. Vi havde mange dygtige afsluttere, der kunne komme på tale som skytter, og Elias havde turneringen igennem vist rigtigt imponerende målmandsspil, så muligheden for en ny finale synes ganske god.

Det var Tobias, der fik den nervepirrende opgave at åbne straffedramaet, men netop som hele den danske trup havde stillet sig parate med armene om hinandens skuldre, alle tilskuere var kommet på plads, bolden lå klar, målmanden var parat, Tobias havde taget tilløb og dommeren skulle til at fløjte, vandrede en forvirret ældre herre – som på svensk bestilling – ind mellem bold og mål og stillede sig op, mens han så sig desorienteret omkring. Dommeren måtte med fagter og gebærder gelejde ham ud af banen, men heldigvis bevarede Tobias fokus, og straks dommeren fløjtede, gik han til bolden og udplacerede målmanden.

Som ventet havde vi også i Elias en spiller, der kunne spille en rolle i den afgørende fase, og da den første svenske skytte forsøgte sig, reddede Elias afslutningen med en fodparade, og det danske jubelbrøl gjaldede igen.

Yair, som turneringen igennem havde været direkte uheldig med en række afslutninger, som gik snært forbi, havde alligevel været klar til at påtage sig ansvaret og var næste danske skytte, og heller ikke han svigtede tilliden. Med en særdeles velplaceret afslutning udplacerede han den svenske keeper og sikrede os tre matchbolde, men allerede den første var nok, da anden svenske skytte slet og ret sparkede forbi målet, og udløste den obligatoriske jubelbunke oven på den sejrende danske målmand – og første mand i den bunke var vores sædvanlige straffeskytte, Daniel, der dermed ´slap´ for at skulle sparke et afgørende straffespark.

Årets finale bliver dermed en gentagelse af sidste års interne danske opgør: Køb95 – Køb96.

Både sidste års finale og dette års åbningskamp er endt med 2-1 sejre til 95´erne, så der er grund til optimisme, ikke mindst på basis årets første opgør, hvor kampen godt kunne været faldet ud til vores fordel.

Vi havde satset på at slå ´storebrødrene´ på tempoet og havde delt holdet op i to kæder for at kunne holde dette tempo hele vejen igennem: Vi startede med en forsvarsopstilling med Jonathan og Matias, mens Noah RG, Daniel og Marcus udgjorde midtbanen og Tobias lå i front. Fra midten af halvlegen blev der så skiftet massivt ud: Matias kom frem på den centrale midtbane i stedet for Daniel, og Simon afløste ham i forsvaret, Marcus rykkede frem i angrebet i stedet Tobias, og Adam R og Yair afløste ham og Noah RG på midtbanen. Fra starten af anden halvleg gik vi så mere eller mindre tilbage igen til startopstillingen, men med Jonas på venstre midtbane og Simon i forsvaret, inden kæderne igen skiftede midtvejs – et koncept, vi mere eller mindre uændret brugte og de to andre indledende kampe også.

Kampen startede med stor jævnbyrdighed, men de to søndags-spillere, vi er ved at have integreret på vores hold herhjemme, Joel og Blüd, markerede sig hurtigt som 95´ernes bedste våben, der kunne gøre en afgørende forskel, og med Blüds 2 mål på Joels oplæg, manifesterede dette sig også, men først efter en forholdsvis lige kamp, hvor vi efter Tobias´ udligning af deres føring, havde gode muligheder for at bringe os foran, både ved Yair, der var tæt på et par gange inde foran mål, og ved Matias, der sparkede på stolpen. Slutresultatet blev dog atter 2-1 til de ´store´.

Efter i årevis at have ligget efter de andre hold i rækken, kom 96´ernes store gennembrud sidste år, da de i den moralske semifinale slog Stockholms 96-hold med flotte 5-1. Uden et 95-hold i årets turnering, var Stockholms håb baseret på deres 96´ere igen i år, da vi – ganske uheldigt – kom bagud 0-2 mod dem i anden puljekamp, så det noget kritisk ud. I en kamp, hvor vi havde svært ved at få noget ud af en god portion chancer, slog Tobias heldigvis til, da han med sædvanlig kynisme scorede tre gange i træk, og da Elias samtidigt leverede et par små mirakler nede i målet, fik vi alligevel hevet en velfortjent sejr i land.

Resultaterne havde maget sig sådan før sidste kamp mod Oslo, at vi hverken kunne blive nr.1 (det ville blive København95) eller nr.4. Spørgsmålet var derfor, om vi skulle møde Stockholm eller Oslo i en semifinale, og da Oslo til sidste puljekamp trak deres 93´ere ud af turneringen for ikke at belaste 95´ere med at skulle hjælpe dem og i stedet hentede to 93´ere ned for at møde vores 3-4 år yngre spillere, vurderede vi, at vi – uden at bruge alt for mange kræfter – ville satse på at undgå Oslo, ved at sende dem ned på 4.pladsen med en sejr over dem.

Det blev en tempofyldt og meget taktisk kamp. Oslo forsøgte sig med deres større fysik, men selv vores mindste spillere stod imod, hvilket bl.a. blev set, da en stor nordmand ville løbe i position til en at modtage en aflevering – tværs gennem Jonas. Jonas rejste sig op igen med en gevaldig skideballe til både dommer og modstander og var fuldstændigt opsat på spille videre…

I vores mål stod Elias en ny stor kamp og lukkede ingen mål ind, og meget betegnende endte kampen i et par direkte opgør mellem Oslos 17årige målmand Toby og vores 12 årige angriber Marcus. Med få minutter tilbage at spille snoede Marcus sig fri i straffefeltet og udplacerede iskoldt Toby til 1-0 scoringen, og i dommerens overtid var Marcus atter på spil, men denne gang reddede Toby kastanjerne og æren med en fantastisk redning, netop som man troede, Marcus havde driblet forbi ham, men resultatet stod dog uændret: 1-0 til København og semifinale mod Stockholm.

Sakis søndags-fodboldhold, der kun en gang har misset PGT-guldmedaljerne:
Bagerst fra venstre: Saki, Noam, David, Adam, Jonas Blüd, Joel, Noah L
Forrest: Isaak, Sebastian, Adam A, Joshua

95-drengeholdet vandt igen venskaber og rækken ved PGT i Göteborg 2010

Det eneste Hakoah-københavnerhold, CPH-95 som vandt i år.

Formålet med turen er at opnå sammenhold med kammeraterne, møde nye ansigter og få venner og bekendte. Det sportslige er også vigtigt, så kampene skal jo også helst vindes. Hvis holdet evt. ikke ville vinde PGT, så ville turen ikke være spildt.

Holdet bestod at den hurtige og skudfarlige Jonas Blüdnikow, den dygtige målmand Noam Lahav med det gode overblik, den ihærdige og fleksible Adam Solovej som kan spille alle pladser, de driblestærke og rutinerede midtkæmpere Joel Raymond og Josh Shafir, den hurtige og også driblestærke kantspiller Isaak Bodnia, den store slider og solide Sebastian Salamon, der sammen med den rutinerede og taktiske David Bassan lukkede af i midterforsvaret. De arbejdsomme og elegante back spillere Noah Lajboschitz og Adam Asmussen lukkede af i siderne og førte boldene op til midtbanen.

Desværre var Julius Beglaubter blevet knæskadet lige før at vi skulle af sted. Vi håber, at han er med næste år til PGT.

Vi overnattede sammen andre hold på skolen og det gav godt sammenhold mellem spillerne på tværs af holdene. Igen i år viste det sig på det sportslige plan, at vores trofaste 95-drenge spillede op til deres bedste og vandt den spændende række for 96/95-spillere.

Som i de foregående år har vi spillet søndagsfodbold året rundt med deltagere af drenge, fædre og få gange også mødre. Dette har været basis for mange deltagere i alle aldre, årgang 1950-99. Mht til de unge har især været mange fra årgangene 93-97. For 95-drengene har det være det faste mødested.

På vejen mod finalen spillede holdet først mod CPH-96 om torsdagen efter den korte tur i toget. I den første kamp kom vi foran med 1-0, da Jonas scorede. Derefter fik Tobias Gelvan udlignet. Men så blev Adam A. skadet i lysken, da en tidligere skade sprang op. Efter stolpeskud og flere chancer i begge ender fik Jonas scoret og lukket kampen 2-1 efter endnu en assist af Joel.

Den anden kamp torsdag var mod Oslo som vi vandt med 12-1. Stort set alle fik scoret i den kamp som bar præg af at spillerne fra Oslo var meget trætte. Vi kom på 4-0 efter blot 4 min. og jeg har noteret at Jonas scorede 4, Joel 3 og Isaak 2, Josh 1, i farten fik jeg ikke skrevet alle målscorerne ned. Adam S. fik et mål underkendt selvom bolden var 30 cm over målstregen. Efter 2 kampe torsdag var der fest om aftenen, hvor der var diskotek i centeret.

Fredag spillede vi først mod Stockholm, som også boede på skolen. Vi vandt 5-2. Sebastian kæmpede sig godt igennem og gav først en assist til Josh 1-0 og lidt efter gav han en assist mere til Isaak 2-0. Isaak fik scoret igen, 3-0. Så fik Joel givet flot aflevering til David der scorede og Jonas afsluttede festen med vores 5. mål.

Senere fredag spillede vi semifinale mod Oslo, som nu stillede et stærkt hold på dispensation med bla målmanden, som var 93’er. Første halvleg var særdeles tæt med tvivlsomme kendelser og energiske ytringer. Alligevel bevarede holdet roen og vi kom på 1-0 og 2-0 med Jonas på straffe efter at Joel var blevet fældet. Oslo fik scoret til 2-1 på frispark. David fik et spark i hovedet og måtte udgå med hovedpine. Men heldigvis kæmpede hele holdet ikke mindst Noah / Sebastian og Noam bagest med at lukke af for evt flere mål. På midten kæmpede Josh og Isaak bravt og foran spilede Adam S. og Jonas den halv skadede Joel fri, som scorede til kampens resultat, 4-1.

På den tiltrængte hviledag, Shabbat lykkedes det vores skadede spillere at komme over de værste skader. Listen af skadede spillere omhandlede bla Joel, Noah, David og Adam A. Værterne havde forberedt meget og deres indsats var ikke forgæves, idet vi alle nød selskabet, maden og de forskellige arrangementer. Hele holdet havde brug for hvile for at kunne vinde kræfterne tilbage.

Om søndagen skulle finalen spilles. Finalen stod mellem de to hold fra København: CPH-96 og CPH-95 så uanset udfaldet ville mesterskabet gå til Hakoah København… Det var en god finale mod CPH-06 – en velspillet kamp, hvor vi vandt 5-2. Adam A var kommet sig efter sin skade fra 1. kamp og klarede lidt mere end en halvleg. Jonas B. havde fået en “overfrakke” af Jonathan Solovej og det var svært for vores spydspids at skabe chancer. Efter nogle rokeringer fik vi hul på bylden. Holdet supplerede hinanden godt over hele banen. Med 2 assist af Joel til Jonas kom vi foran. Ikke mindst med godt spil af Josh, Isaak, Adam A, David, Sebastian, Adam S, Noah L., Jonas B og Joel. Dernæst scorede CPH-96 holdets Noah inden Jonas og Adam S. lavede et par flotte mål. Noam lukkede af i målet bagest, idet store chancer blev klaret selvom CPH 96 fik scoret igen, inden Josh endelig lukkede kampen med det sidste mål.

Vi havde nogle gode dage bygget på de fantastiske værters indsats og med spillerne/lederne fra de andre hold blev der på kryds og tværs smilet og grint – stor glæde. Derfor glæder vi os til næste PGT i maj 2011….. og den Europæiske Maccabiade i juli 2011.

Saki – Isak Marko Bassan

Girls99 nåede finalen i første PGT-optrædende

B99 træner takker for flot indsats med finaleplads

B99 nåede for første gang finalen efter en fantastisk semifinale sejr over hjemmeholdet
Bagerst fra venstre: Jonas, Noah, Daniel B
Forrest: Gabriel, Leon, Adam, David

Her er et lille resumé af vores tur til Gøteborg:

Vi ankom til Gøteborg ca kl. 12.00 – efter en togtur på 4 timer, hvor drengene
hyggede sig og havde det rart med hinanden.

Torsdag spillede vi vores første kamp kl. 13.00. Vi mødte et hold fra Oslo som vi
slog 4-2.

Fredag spillede vi vores anden kamp, hvor vi mødte et hold fra Finland som drengene
tævede med hele 14-2 – en rigtig flot indsats. Senere på dagen, spillede vi
semifinale mod Gøteborg. Kampen mod Gøteborg startede rigtig skidt, vi kom bagud med
0-2 – men lige inden halvleg, fik vi reduceret til 1-2. Drengene fortsatte det gode
spil og kom derefter på 2-2 (meget spændende kamp). Et minut før tid fik vi scorede
til 3-2 – og kom dermed i finalen – jublen ville ingen ende tage – super flot
samspil af drengene.

Lørdag var hviledag (sabbath), hvor vi senere på dagen var i Liseberg Tivoli – en
hel fantastisk dag, hvor alle hyggede sig.

Søndag mødte vi Stockholm i finalen. Stockholm drengene var tydeligvis mere udhvilet
end vores drenge – der var meget trætte fra dagen før. Vi tabte i finalen 0-3 – men
stor, stor ros til drengene der kæmpede til det sidste – Sølmedaljer er skam osse
flot!

Jeg vil gerne slutte af med at sige; tak for lån af jeres børn. Jeg synes det har
været sjovt og hyggeligt at være afsted med dem.

Mange hilsner og tak for denne gang.
Jørgen T. Henriksen