2006 – HELSINKI

DRENGEHOLDET PÅ NY FORGÆVES GULDJAGT I STÆRK JUNIOR-RÆKKE

De sidste år har formet sig som en forgæves jagt på PGT-guldet for vores ellers så stærke og sejrsvante drengehold, der i PGT-sammenhæng gang på gang har tabt finalerne.

I årets turnering stod oddsene dårligere end nogensinde.

For overhovedet at få chancen for at spille i PGT, var vi nødt til at acceptere, at såvel Oslo som Helsinki hentede spillere fra deres tidligere så stærke juniorhold – ellers ville de ikke have spillere nok til at kunne stille op.

Drengene blev stillet over muligheden for selv at hente et par juniorspillere ind som forstærkning, men med 13 mand i truppen ville det betyde, at vi måtte dele holdet op i to, hvilket de ikke ønskede – de ville stille som ét hold.

Bagerst fra venstre: Morten, Jacob, Mathias, Sebastian, Akiva, Benjamin og Maor

Forrest: Joel, Sandler, Philip, Simon, Elul, Adam og David

Helsinki – København 2-2

Den fysiske udfordring blev understreget allerede i første kamp i drengerækken.

Det finske hold havde en god portion ishockeyspillere på banen, og de var vant til at gennemføre kropstacklingerne – også når bolden allerede var spillet videre. Og den finske dommer gav dem lov til det.

På den lille bane havde vi aftalt at spille ´indendørs´ med folk i hjørnerne bag forsvaret og med brug af dybt bandespil, men kampen blev spillet i et tempo hvor mulighederne for at etablere sig i angrebszonen aldrig opstod.

Vi havde til førstedagen aftalt at dele vores 13 spillere op i to kæder: 7.kl med Sandler og Philip i forsvaret, Adam, Elul og Maor på midtbanen og Sebastian fremme, og 8.kl. med Mathias og Joel – Benjamin, Jacob G og Samucha – og Akiva som angriber.

De ´små´ fra 7. startede på banen og gav mange prøver på deres gode boldomgang, hvilket gav os et føringsmål ved Adam, der blev spillet fri i venstresiden på et hurtigt taget indkast og scorede sikkert indenom målmanden. Desværre log den finske udligning ikke vente længe på sig. Philip havde fået mere og mere i overskud i sikkert forsvarsspil, men første gang han vovede sig frem på banen, blev der slået hurtigt contra og finnerne scorede.

Midtvejs i halvlegen kom 8.kl. kæden ind og fandt hurtigt ind i en god organisation med en veloplagt Samucha i midten af midtbanen, men det lykkedes ikke at skabe de store målchancer.

Der blev skiftet tilbage til 7.kl kæden i pausen, og det blev dem, der måtte modtage et nyt finsk mål. På den smalle bane var indkast farligere end hjørnespark, og ved et indkast gik både Sandler og Philip op i en duel ved forreste stolpe, uden at hverken de eller den finske angriber nåede op til bolden, som i stedet faldt ned midt i straffefeltet, hvor Maor var blevet fikseret af duellen ved forreste stolpe og havde tabt sin markering.

Heldigvis var det netop Maor, der kunne revanchere sig få minutter senere og markere en ny, målfarlig stil, da han dukkede op inde foran det finske mål, da det finske forsvar ikke fik fat i en tværaflevering, og scorede til slutresultatet 2-2.

Kampen som sådan var spændende og meget intens, men blev særdeles skæmmet af en ond stemning holdene imellem, først og fremmest båret oppe af vores frustrationer over, at dommeren ikke skred ind over for det hårde finske spil.

København – Oslo 4 – 2

Med uafgjort i første kamp var dagens anden kamp mod Oslo blevet en nøglekamp for os. Efter sidste års finalenederlag var vi fuldt ud klare over, at det i høj grad galdt om at inddæmme deres to nøglespillere Adrian og Joachim.

Som i Helsinki kampen blev der spillet i et højt tempo med stor intensitet og med nøjagtig samme game-plan fra vores side. Selv om vi stadig ikke havde noget dommer-tække, og nordmændene også gerne ville bruge deres fysiske fordel af at have mange 90´ere, blev kampen spillet i en langt bedre atmosfære – desværre havde enkelte af vores spillere dog en tendens til at lade temperemantet løbe af med sig.

7.kl-kæden fik denne gang en drømmestart med en ny scoring af Maor efter et lille minuts spil, og vi fandt ind i rigtig god spilrytme med hurtige direkte angreb og masser af præcise, flade skud, som den norske keeper var temmelig heldig med at redde med fødderne. Sebastian øgede til 2-0 på et kraftfuldt gennembrud, men nordmændene var hele tiden farlige med et meget primitivt spilkoncept. Hvert eneste målspark og indkast blev hældt op i vores felt, hvor Adrian fyldte enormt og udgjorde en næsten uoverkommelig fysisk udfordring for Philip og Sandler i luftspillet, hvilket gav mange nedfaldsbolde til de andre norske spillere.

I anden del af halvlegen havde vi Mathias, Joel, Jacob G og Benjamin til at tage luftduellerne op med ´Drillo-drengene´, og Simon fik det noget fredeligere inde på målet, selvom vi overlod for meget af initiativet til Oslo.

Det lykkedes for nordmændene at få reduceret vores føring, men indtil vi gik ind i de sidste 10 minutter, var scoringen stadig begrænset til 2 danske og et norsk mål – bl.a. på basis af godt spil af Simon i vores mål, samt det norske træværk, der tog imod forsøg fra både Jacob G og Elul.

I kampen mod finnerne havde Maor scoret, da han var inde i 8.kl. kæden i stedet for Jacob, og nu blev rollerne så byttet om. Maor bad om blive skiftet ud i forbindelse med en dødboldsituation, og da bolden kom på tværs, stod hans afløser, Jacob klar med venstrebenet og scorede til 3-1.

Oslo kom atter ind i kampen med en reducering, da Adrian nåede højest på et hjørnespark 5 minutter før tid, men Elul lukkede atter kampen, da han kort efter gik på tværs af det norske forsvar og sendte 4-2 scoringen ind med venstrebenet.

I dagens sidste kamp lod Oslo og Helsinki al taktik falde og stod for en underlig til tider uengageret match, som Oslo vandt 7-6 efter at være kommet bagud 0-1 i første minut og senere have ført 6-3 og 7-4 bl.a. scoring direkte, da de gav. Med Oslos sejr var rækken totalt åben før fredagens to kampe mellem Helsinki og Oslo og Helsinki og København.

Helsinki – København 3 – 0

Fredagens kampe var lagt til en betydelig større bane end torsdagens, og efter gensig aftale skulle der spilles 9 mod 9, hvilket umiddelbart kunne være en fordel for København, hvor der både ville blive mulighed for at få flere spillere i spil i stedet for at have 6 udskiftningsspillere, og hvor vi kunne udnytte vores brede trup med den store bredde.

Rækken åbnede med en kamp mellem Helsinki og Oslo, hvor ændringerne allerede viste sig at give nordmændene problemer, når de ikke kunne slå de lange bolde frem fra det ene mål til det andet. Finnerne var i rimelig kontrol og kørte en 1-0 sejr hjem, hvorefter både de og vi kom op på 4 points mens nordmændene blev stående på 3 – en sejr i vores kamp mod Helsinki ville derfor kunne sikre os en finaleplads allerede inden vores sidste kamp.

Inden kampen var både nordmændene og vi ovre for at tale med arrangørerne og dommerne omkring den meget tolerante linie, der blev kørt over for hjemmeholdets hårde spil. Uden at spille direkte svinsk, blev der satset 100% fra finnernes side uden nogen form for hensyn til modstanderne, og det kunne nok virke skræmmende på vore unge spillere, som derved for alvor blev ramt af aldersforskellen.

Vi forsøgte at gennemføre kampen mod Helsinki med fuld koncentration og med håb, om at slå til på de enkelte chancer, der måtte byde sig i den anden ende, men måtte hurtigt sande, at vi ikke kunne regne med dommerens beskyttelse, og endda var en smule forfulgt af uheld.

Ikke nogen tvivl om, at finnerne under de givne omstændigheder havde det bedste hold. De tillod ikke os at komme til chancer, idet de med en enorm løbevillighed, konstant formåede at begrænse vores afleverings-flow til to tre afleveringer ad gangen; og så kom vi ikke langt frem af banen.

Til gengæld havde vi svært ved konstant at afvise deres pres, og på et halv-tilfældigt mål, hvor bolden blev rettet af på to forskellige forsvarsspillere, inden den gik forbi Simon, kom vi bagud 0-1.

Også i anden halvleg måtte vi indkassere et ærgerligt mål, da Simon blev overrumplet af et knaldhårdt hjørnespark, som Adam ikke nåede op til ved forreste stolpe, og senere lukkede hjemmeholdet kampen med et mål til 3-0.

København – Oslo 3 – 3

Som programlæggerne havde maget det, blev den sidste puljekamp en altafgørende ”semifinale” mod Oslo om retten til at møde finnerne i finalen – umiddelbart før finalen. Præmisserne var klare: Nordmændene skulle vinde for at komme til finalen; vi kunne nøjes med uafgjort.

Vi havde forberedt os på at skulle møde nordmændene på 9-mands banen, hvilket ville være en klar fordel for os, men 20 minutter før kampstart meddelte nordmændenes sympatiske træner, at de kun havde 8 spillere til rådighed, og vi derfor atter skulle møde dem i 7M-kamp.

Der måtte tænkes hurtigt – ud fra den game-plan der var blevet lagt for en 9M-kamp, men det endte med en lille omrokering af kæderne, der bragte David og Benjamin ind i 7.kl.-kæden og Adam og Sebastian til 8.kl.

Fra start af så det dog ud til at vores spillere var fuldstændigt lammede af nerver. Kun Elul syntes at ville have bolden, mens alle andre helst ville undgå at skulle tage ansvar, og initiativet lå meget massivt hos nordmændene, der fulgte deres sædvanlige taktik med at hælde alt op i vores straffefelt, hvilket bonus, da Adrian slog Benjamin i hovedstødsduel og bragte nordmændene foran.

Midt i det norske pres kom der imidlertid et lysglimt af dansk fodboldforståelse. David fandt efter et skarpt træk ved sidelinien en totalt fri Elul inde foran mål, og så var finalebilletten tilbage på danske hænder.

Med 8.kl-kæden på banen i halvlegens anden fortsatte det norske pres, men nu var det Adam der viste den nødvendige optimisme og overrumplede både forsvar og målmand med et fladt og præcist langskud til 2-1 føring.

I anden halvleg var nerverne blevet mere frigjorte. Vi spillede betydeligt bedre, og da David slog til med fremragende flugter på en tilfældig nedfaldsbold, som bragte os på 3-1, troede vi et kort minut, at kampen var afgjort, men allerede på næste angreb lykkedes det ikke for Maor at dreje en knaldhård tværbold uden om vores mål, og så var Oslo tilbage i kampen igen.

I kampens sidste hektiske 10 minutter jagtede nordmændene to mål, mens vi søgte at lukke matchen med yderligere en scoring, hvilket Sebastian var ganske tæt på, mens Joel måtte fiske et nærgående norsk forsøg væk fra stregen – medrivende og dramatisk.

I overtiden fik Oslo udlignet, da et målspark(!) ramte overliggeren og slog ned i ryggen på den flyvende Simon – vores andet halve selvmål, men det burde ikke have været muligt at tilføre yderligere spænding, hvis det ikke havde været for vores onde dommer-ånd.

Spillet fik lov at fortsætte, uden dommeren ville fortælle hvor meget tid, han havde lagt til, og da Sebastian holdt på bolden for at skaffe lidt kontrol, valgte han at tilkende nordmændene et indkast (bedre end et hjørnespark på den lille bane) trods bolden var hen ved 2 fulde meter fra sidelinien. Chancen blev dog afværget af forsvaret, og så kunne der ikke presses mere ud af den citron – finalepladsen var igen dansk.

FINALE: HELSINKI – KØBENHAVN 2 – 0

Der var kun en lille times pause, inden vi atter skulle i kamp, og nu skulle vi atter over på 9M-banen, med et noget træt hold, hvis optimisme var lidt begrænset.

Vi startede finalen med både Sebastian og David fremme, men var handicappede af, at Jacob ikke følte sig helt spilleklar. Der blev egentligt atter kæmpet forbilledligt mod et lille finsk spilovertag og et meget stærkt finske forsvar, men fem fatale minutter midt i halvlegen afgjorde kampen.

Det blev til et finske føringsmål på et pænt angreb, og senere til 2-0 på en noget mere tilfældig måde, da en finsk angriber kom flyvende ind for at blokere en clearing fra Simon, der var ude af feltet for at afværge en lang bold fremad. Bolden ramte finnen i ryggen og sneg sig netop over målstregen, inden Joel nåede frem. I samme periode mistede vi først anfører Sandler (for resten af kampen) ved et tilfældigt uheld og kort efter Benjamin (midlertidigt), da han blev pløjet ned midt på banen, hvilket nok kunne give et frispark, men som sædvanligt ikke et gult kort.

I anden halvleg skete der faktisk ikke meget. Vores forsvar med Philip, Joel og ikke mindst Mathias stod glimrende imod finnernes angreb, men luften var sevet ud af vores offensive kræfter, og finnerne kunne køre 2-0 sikkert i hus.

Finalenederlaget var holdets 4 i træk – 3 gange til Helsinki og en gang til Oslo – ekstra surt, når der nu faktisk er tale om et virkeligt godt hold, der ligger på mindst det samme niveau som de andre danske vindere.

Morten

Igen PGT-guld til piger årgang 91-92.

Bagerst: Alan, Emily, Kira, Hannah, Marie, Liv, Josephine, Jacobe

Forrest: Dinah, Rebecca, Jonina, Ariellah, Leah E, Lea R, Maya

Pigerne vandt for 2. gang i træk guld ved PGT. Denne gang dog bestemt ikke uden besvær.
Det var tydeligt at holdet lige igen skulle vænne sig til at spille sammen, da holdet ikke har deltaget i turneringen herhjemme og derfor kun har trænet sammen op til PGT.

Pigernes første kamp i turneringen (i det hele taget), blev spillet imod Helsinki, som var med for første gang i denne årgang. De var fysisk store og stærke og det skræmte nok vores spillere, der ikke rigtigt fik spillet til at fungere, som jeg huskede det fra PGT i Oslo sidste år. Vi vandt dog kampen 1-0 på mål af Kira.

Allerede 3 timer senere skulle vi i kamp igen, denne gang mod pigernes bedste veninder og arvefjender fra Oslo. Vi var virkelig sat op til denne kamp og det betød også, at vi spillede de bedste 10 min. i hele turneringen. Vi kom nemlig foran 2-0 allerede inden der var spillet 10 min. på 2 mål af Josephine, hvoraf det andet mål var resultatet af et rigtig flot gennemspillet angreb. Oslo reducerede til 2-1, som blev kampens resultat.

Vi havde altså 6 point efter de første 2 kampe og da Helsinki og Oslo senere om torsdagen spillede 1-1, havde vi allerede kvalificeret os til finalen, selvom vi skulle spille mod de samme hold igen om fredagen.

Om torsdagen havde vi spillet på 7-‘mands’ bane, men da alle 3 hold havde piger nok til at spille på en større bane, besluttede vi os til det, så vi kom til at spille med 9 piger på banen af gangen. Det blev dog ikke den store fordel for os, da vi til kampen mod Oslo kl. 10 fredag morgen, måtte stille op uden 3 syge/skadede spillere. Desværre havde spillerne også fundet ud af, at de allerede var i finalen og spillede derfor en meget uinspireret kamp uden den gejst vi normalt har når vi møder Oslo. Vi tabte kampen 2-0 og da
Oslo senere også slog Helsinki (med 2-0), var det pludselig dem der førte turneringen med 7 point. Vi kunne ikke have at Oslo skulle have håneretten over shabbat, så vi tog os sammen og vandt kampen mod Helsinki med 2-0 og dermed førstepladsen i puljen. De 2 målscorere var Josephine og Dina, begge mål scoret i 2. halvleg. Den store redningsmand i den kamp var dog vores målmand Ariellah, som i første halvleg fik en finsk albue i hovedet, men alligevel stod en kanonkamp – med det der senere viste sig at være en lille hjernerystelse. Pigerne kæmpede for sagen og specielt i 2. halvleg blev der vist ganske god fodbold.

Søndag kl. 10 var vi så klar til finalen. Det var med lidt bange anelser at vi skulle spille så tidligt, da begge vores tidlige kampe torsdag og fredag har været pigernes dårligste i turneringen. Der var stadigvæk tvivl om flere af vores spillere kunne stille op. Specielt vores målmand var tvivlsom, men hun følte sig heldigvis frisk nok til at spille. Kun Marie fik forbud af lægen til at stille op.
Vi talte før kampen om, at det hold der fik scoret det første mål i kampen,
ville have en god chance for at vinde den. Vi var derfor 100% klar fra start og det udmøntede sig heldigvis i en scoring allerede efter 10 min. på et godt gennembrud af Rebecca. Endelig lykkedes det hende efter mange gode forsøg igennem hele turneringen, at få scoret et mål. Pigerne jublede til den store guldmedalje, men der var 30 spilleminutter endnu. Det blev præcis så spændende en kamp som vi forudså, men heldigvis holdt pigerne stand og 1-0 holdt sig kampen ud.

På målet stod Ariellah igennem hele turneringen rigtig godt. Foran sig i forsvaret spillede vi på skift med Liv, Emily, Hannah, Marie og Jonina. På midtbanen spillede vi med Kira, Dina, Rebecca, Leah E., Maya, Jacobe og Lea R. I angrebet spillede Josephine. Pigerne var dog meget fleksible og nåede at spille på flere pladser turneringen igennem og jeg er rigtig stolt over den måde hvorpå I bare gik ind og løste jeres opgaver. Fungerede spillet ikke, jamen så måtte man kæmpe for det og det var hvad I gjorde.
Det var helt sikkert nogle trætte, men forhåbentlig også glade piger der vendte tilbage en masse oplevelser rigere.
Tak til jer piger for den dejlige måde I var på og for at det blev en tur også jeg vil tænke tilbage på med glæde.

Mange hilsner fra jeres holdleder

Alan

Bagerst fra venstre: Martin, Benjamin, Jacob BK, Jacob VN, Thomas, Mathias, Philip

Forrest: Adam, Jonathan S, Jonathan G, Jacob N, Moran, Daniel og Sebastian

LP93 PGT vindere igen.

Drenge spillerne 93/94 indfriede igen, de store forventninger til holdet.

Som forsvarende mestre de sidste to år, ville alt andet end en PGT sejre være ”fiasko”.Efter tre kamp i den indledende turnering og sejre i finalen kom PGT trofæet igen til Kbh. men for første gang i tre år skulle der kæmpes.

Første kamp torsdag morgen mod Finland/Helsinki forløb som forventede. Vi lagde ud med ”to hold i holdet”, ”ishockey udskiftning”, så alle fik lige meget spilletid.

En løsning der var brugbar så længe modstanderen var så svage som finnerne.

Jacob N og Benjamin stod en halvleg i hver kamp.

Det ene hold bestående af følgende spillere:

Jacob N, Jonathan G, Jonathan S, Jacob VN, Mathias B, Daniel A, Benjamin G, startede med et pres som hurtigt udløste mål. Næsten inden hold to kom på banen efter 10 min. var kampen afgjort.

Hold to: Jacob N (på mål stadig) og Thomas VN, Sebastian G, Jacob B, Philip L, Adam B, Moran B.

Da kampen var forbi stod den 14 – 0 til os, med hele otte forskellige målscorere: Moran 4, Daniel 3, Thomas 2, Jacob VN, Jonathan S, Philip, Mathias, alle 1 mål.

Med 6 mål fra det ene hold og 8 fra det andet, delte holdene fint målene imellem sig. Så det var to lige stærke hold, der var de stakkels finner totalt overlegende.

Mange mål kom på nydelig gennemspillede angreb, men der var også plads til flotte mål, bl.a. et af Moran, hvor han fra midten af banen lobbede bolden over alt og alle og den sejlede flot ind, uden chancen for den sprællende målmand.

Det er ikke muligt at udpege en enkelt spiller, for modstanden var for ringe, så vi konstaterede at nu var vi kommet godt i gang. Det sværeste var at holde bolden inde på banen, da vi spillede på mindre end en kvart alm. bane. Men igen var vi glade for at lære det i en nem kamp.

I næste kamp mod Norge/Oslo startede vi med to hold.

Men det gik ikke, vi fik slet ikke scoret mål i første halvleg. Nordmændene spillede væsentlig bedre end vi havde ventet, uden dog at vi var presset. Men vi fik ikke udnyttet de chancer vi havde, så i pausen måtte der byttes om på hold- sammensætningen.

Med tvillingerne på banen samtidig blev Oslo presset tilbage. Alle kæmpede og udnyttede at de daglig spiller sammen, så hurtigt blev det omsat til mål.

Inden længe er der igen styr på tingene. Og en sikker 4 – 0 sejr blev spillet hjem. Tre mål af Thomas og et af Jonathan S.

Det ene af Thomas mål var i sær-klasse, vores flotteste mål, måske turneringens flotteste. En aflevering til Jacob VN, han trækker helt ned til hjørneflaget og med et perfekt indlæg til Thomas, som halvt liggende, flugter bolden lige op i netmaskerne. Selv nordmændene måtte bøje sig og klappede fortjent ind mod Thomas.

I sidste indledende kamp var modstanderen Malmø. En ny modstander, som jeg ikke kan huske, vi har mødt før, så vi var lidt spændte på mødet. Begge hold havde vundet deres første to kampe, så vi var begge klar til finalen uanset kampens udfald. Men det bar kampen på ingen måde præg af.

For første gang i turneringen kom vi bagud.

Malmø havde en ”stor” spiller Alexander, som både kunne spille fodbold og skubbe. Hans måde at udnytte sin fysik på, gik dog nogen gange over stregen.

Det kyste desværre flere af vores spillere, som forståelig nok var bange, når han kommer brasende, med eller uden bold. Men igen viste vores tvillinger, vejen frem. Glidende taklinger var opskriften, dem kunne han ikke lide. Vi fik udlignet deres føring før pausen. Efter pausen begyndte vi at spille sammen, samtidig med at luften gik lidt ud af Malmøs spillere. Der var nu kun lange indkast ind til Alexander og målspark, der var farlige, men de var det til gengæld også. Vi fulgtes ad resten af kampen, men vi trak det længste strå, og med en sejr på 6 – 5, fik vi lidt selvtillid op til finalen søndag.

Flere af spillerne brugte vente tiden frem til finalen til at analysere hvordan vi bedst kunne knække Malmø. Så på finale dagen var vi klar, rigtig klar.

Vores taktik var at Jacob VN eller Thomas mandsopdækkede Alexander, han var den absolut eneste trussel hos Malmø.

I finalen kom vores spil op på de højder som pt. gør os til det suverænt bedste hold.

Vi brugte hele banen, og kæmpede som et hold. Den frygt som flere spillere have over for Alexander i første kamp, var helt væk. Alle deltog i forsøget på at stoppe ham, når han prøvede at slide sig fri. Den taktik holdt hele kampen.

Så igen var Malmø kun farlige ved målspark. Men Alexander var helt klart vandt til at spille på stor bane, for de flest målspark gik over vores mål. Andet havde Malmø ikke at byde på. Det blev et konstant pres på deres mål. Ved halvlegen stod den 2 – 0 til os, uden at Malmø havde haft et eneste gennemspillede angreb. De få løse chancer de fik tog Jacob N/Benjamin sig af uden problemer. Selv da vi kom foran med 3 -0 og Malmø fik en ekstra spiller ind, kunne de ikke presse os. Kampen sluttede 5 -1 og vi kunne igen velfortjent kalde os Skandinaviens bedste jødiske drengehold. Målscore i finalen, 3 af Thomas og 1 mål af Jonathan S og Daniel A.

Samlet PGT målscore 29 – 6

PGT mesterholdet:

Jacob N. og Benjamin G. de stod en halvleg hver i alle kampe.

De var meget sikre i deres indgriben og kunne begge med lange bolde starte et angreb. De 6 mål der i alt gik ind på dem var alle mod Malmø og sikkert alle af Alexander. Når de ikke var på mål, spillede de i forsvaret og var ikke bange for at gå i infight.

Moran B. blev bedre og bedre som turneringen skred frem. Kan spille i forsvaret hvor han er sikkerheden selv. Hans gode overblik og spilforståelse er med til at skabe mange overtals situationer. Han har et godt spark både ved hjørne og på frispark, som gav mål ved flere lejligheder. Kan af samme grund også spille længere fremme på banen.

Jonathan G. forblev i forsvaret, så når han var inde var vi sikre på at mindst en spiller blev tilbage. Har god spilleforståelse, dribler godt uden at det skaber problemer og kommer fint af med bolden. Må godt gå lidt mere til modstanderen, så de mærker, at her er en forsvarer, de ikke kan komme forbi.

Jacob B. en af de yngre på holdet, som også blev bedre fra kamp til kamp. Især i finalen, hvor der blev taklet og brugt krop så modstanderen kunne mærke det. Jacob gjorde det nemme når han skulle af med bolden.

Sebastian G. til trods sin for sin højde, fantastisk til at gå i infight med selv dobbelt så høje modstandere. Har super spilforståelse, og er med i mange opspil, fordi han placerer sig rigtigt på banen. Har et godt spark, som både kan bruges direkte mod mål eller som mål givende afleveringer. Det gav flere mål i kampene.

Philip L. har en vinder mentalitet, som gør at han kæmper alt hvad han kan, for han vil ikke tabe. Vil helst spille på midten eller fremme. Men blev også brugt i forsvaret, når der var behov for en spiller, der kan gå ind og ”skubbe” modstanderen, så de kan føle, der er pres på dem. Fik også scoret et mål på et af vores mange gennemspillede angreb.

Mathias B. igen en fighter, som på midtbanen er med i en del opspil, fordi placeringen på banen er rigtig. En meget fair spiller (måske lidt for rar) må godt bruge lidt mere krop i alle kampe, for han viste vejen frem i sidste kamp.

Adam B. endnu en af de unge, som kan bruge hovedet, når der spilles fodbold. Spillede på midtbanen eller i angrebet, hvor han var med i flere mål, og selv scorede et mod Oslo. I finalen viste han også at store drenge kan presses, selv om man kun når dem til lidt over knæet.

Thomas VN. vores suveræne topscorer. 10 mål i fire kampe. Har et unikt samarbejde med brormand. Lavede ”kun” to mål i halvanden kamp, da Jacob VN ikke var på banen samtidig. Men resten af kampene var de inde det meste af tiden, og derfor de mange mål. Kæmper og fighter hele tiden, med stor spilleforståelse, og er altid fair overfor med- og modspillere. Var med til at holde Malmøs Alexander uden af finalen.

Jacob VN. Spillede lige som brormand på ”midten af banen” som i deres tilfælde gjaldt fra mål til mål. Var super til at finde medspillere i hullerne og lagde op til mange mål ikke kun til Thomas. Var ikke bleg for at bruge hele kroppen i tacklinger på store modstandere. Også her en spiller der respekterer med- og modspillere, og aldrig brokker sig over dommeren, til dommeren, men går til træneren med beklagelserne.

Jonathan S. den ene af vores stabile angribere, som er meget bevægelig under hele kampen, scorede i tre ud af fire kampe, havde som flere andre en overdreven respekt for de store fra Malmø. Men overvandt det i finalen, hvor det også blev til mål. Rart at se dig tilbage på holdet efter du er flyttet.

Daniel A. den anden faste mand fremme, som også kan noget på egen hånd, hvis medspillerne ikke er nået med frem. Manglede lidt held i den sidste berøring, men fik scoret et vigtigt mål i finalen. Der ligger mange mål og venter på dig, så bare klø på.

Kære drenge i var suverænt det bedste hold i vores række, så jeres sejr var fuldt fortjent.

Det er fornøjelse at være jeres trænervikar. Selvom I nogen gange er uenige i mine dispositioner, respekterer I dem og retter jer efter det. Når det så viser sig I har ret, så laver vi det om, og alle er tilfredse. Jeres indbyrdes tone blev også bedre i løbet af turneringen, men den kan I godt arbejde lidt mere på. Jeg glæder mig til næste år at vise vores hjemmepublikum hvordan PGT`s suveræne drenge hold spiller fodbold.

Tak for denne gang drenge.

Med sportslig hilsen

Martin Norden

FEM SIKRE SEJRE GAV GULD TIL MP95

Bagerst fra venstre: Joel, Bent, Saki, Joshua, Jacob

Forrest: Jonas L, David, Noam, Sebastian, Jonas B, Adam, Julius

Lad os starte med den ikke særlig overraskende nyhed, nemlig af Hakoahs 95
hold vandt guld. Holdet består af Joel R, Noam L, Julius
B, David B, Adam R A, Sebastian S, Jonas
L, Yossi S og Jonas H Bl. Det overraskende var
måden, det blev gjort på. Det er et hold med en sjælden fornem
spilleforståelse, hvor spillerne fandt hinanden i et naturligt samspil. Vi
fornærmer næppe de andre fine hold ved turneringen ved at fremhæve dette 95
hold som en helt speciel gruppe, hvor kvaliteten er unik.

Turneringens resultater var som følger: Helsinki blev slået 8-2, Hakoah 2
fik 9-1, Norge 9-0, Stockholm 4-2 og til sidst i finalen blev det 4-1 over
Helsinki.

Holdet består af en backkæde, der udgøres af Sebastian som sweeper,
David og Yossi samt Jonas L, der skiftevis også arbejdede
på midten. Som man kan se af resultaterne slap der ikke mange angribere
igennem denne bagerste kæde. Midtbanen var de hurtige folk som Julius
og Adam samt Yossi samt Jonas L og
i angrebet var de farlige angribere Jonas B og Joel . I målet
stod Noam med en række fine indgreb, men supermeget havde han nu ikke
at lave.

Fra første færd – selvom gruppen kun har fælles søndagstræning som baggrund
– var det tale om en holdpræstation. Det lyder som en floskel, men er det
ikke. Holdet fandt hinanden og kæmpede sammen, så det var en fornøjelse. Det
er svært at fremhæve noget specielt, for der var så mange fremragende
enkeltheder. Men lad os nævne et øjeblik i kampen mod nordmændene, hvor
David sender en bold op til Jonas B på fløjen, der med det
samme løfter den op til Adam, der header den i mål. Sådan
1-2-3 på få sekunder. Dyb spilleforståelse og Barcelona værdig. Det er også
værd at fremhæve, at Julius er en spiller, der blev brugt på
flere forskellige pladser og på trods af, at han kun få gange havde spillet
sammen med holdet, fandt ind til et perfekt samspil med resten. Han var
uvurderlig for holdets indsats. Joel R er en særdeles farlig måltyv og
hans raseren i fjendeland var ofte målgivende. Han scorede støt og rolig
både på chancer han selv skabte og i et perfekt samspil med Jonas B.
I finalekampen mod finnerne måtte Noam gå ud i 1. halvleg med en skade og
Yossi kom ind istedet på mål . Holdets spillere valgte alligevel
Noam som kampens bedste spiller som udtryk for hans store indsats under hele
turneringen, for selvom hans mål kun sjældent var under angreb, så er det af
kolossal betydning for et hold at vide, at målmanden er god. Det giver
stabilitet. Med Sebastian holdet en mand, der går ind i en
hvilken som helst angriber og tackler igennem. Det er en fornøjelse, for man
ved med sikkerhed, at her kæmpes og tackles, så kun få slipper igennnem.
David er forsvarets general med overblik og hurtig indgriben. Og
Jonas L, som egentlig spiller på holdet 94, var taget med med 95 holdet
og havde med sine befriende gode spark sin vigtige del af forsvarets succes.
Lad os også nævne Adam, der med sin spilleforståelse og
gigantiske løbeindsats er med til at fastholde dominansen på midtbanen og
give angriberne chancer. En meget flot indsats. Yossi slap alle
hæmninger og gik ind i en række nærkampe, som han ofte vandt.

Disse talentfulde spillere behersker sublim sparketeknik, som, udover
langbolde/skruede bolde/afleveringer/skud på mål, omsatte frispark og
straffe til mål, helt uden tøven eller tvivl om effektivitet –
mesterklasse!!!

Generelt blev turneringen afviklet uden brutale frispark. Den var
gennemgående fair og i de fleste kampe var dommerpræstationerne gode. Alle
var tilfredse med turneringens afvikling og banerne. Jonas H B blev af
turneringsledelsen valgt som årgangens fair play / bedste
spiller og hvis turneringens ledelse skulle have valgt turneringens bedste
hold så er holdets to fuldkommen objektive holdledere ikke i tvivl om, at
det var blevet vores.
Saki Bassan og Bent Blüdnikow.

Endnu en flot indsats af 96´erne i 95-rækken.

Bagerst fra venstre: Henrik, Marcus, Adam, Daniel W, Noah L, Gabriel, Yoel, Joshua, Yoram Rubinstein, Jonathan S
Forrest: Elias, Simon, Tobias, Noah G R, Tom

Vi vidste fra start at København96 stod overfor en vanskelig opgave, men de 13 spillere, som var 1-2 år yngre end deres modstandere gik til opgaven med en tro på at de kunne ryste de store.

Efter 5 timers venten på 1. dagen var det endelig blevet København96’s tur til at komme i aktion. Første modstander var Oslo der ligesom os ønskede at komme godt fra start og tage en sejr med videre i turneringen.

De første 5 minutter bød på meget spil på midten af banen og kun meget få chancer, men da energiske Marcus fik tildelt et frispark på midten af deres banehalvdel, opstår der pludselig en god mulighed for Tobias til at sparke på mål. Han valgte dog en anden løsning, nemlig at lægge den hårdt ind over til bagerste stolpe hvor Marcus dukkede op med en hård inderside og vi kom foran 1-0.

Herefter sad vi på det meste af halvlegen med et hav af chancer, som blev flot reddet af den norske målmand. 2-0 målet kom efter en flot kontra, hvor utrættelige Noah R.G. fik sendt Adam af sted, som satte 2 mand langs sidelinien og sparkede hårdt mod det korte hjørne, igen klarerede den norske målmand, men kunne ikke holde det hårde spark, som Daniel fulgte det sidste stykke over stregen. 3-0 blev det kort før pausen ved en scoring af Tobias på en returbold fra målmanden.

Kort efter pausen fik Oslo reduceret på et godt langskud, som ellers stensikre Elias ikke havde en chance for at nå. Forsvaret havde ellers stået rigtigt solidt med både Simon, Gabriel, Jonathan, Yoel og Tom, som ikke gav nogle chancer væk.

Selvom nordmændene fik blod på tanden efter deres scoring blev de aldrig rigtig farlige. Og da Noah L slap fri på venstrekanten og lage bolden ind over til Tobias, som sikkert bankede bolden ind til 4-1 var kampen afgjort. De danske drenge ville lige sætte en streg under, at de var det bedste hold og på flot kombinationsspil mellem Joshua og Tobias, som serverede bolden til Daniel, der sikkert kunne sparke bolden i nettet til slutresultatet 5-1.

Drengene var glade efter det flotte resultat, men var klar over at de skulle spille op til deres allerbedste for at få et godt resultat mod det andet danske hold i rækken som bestod af årgang 95.

PGT’s 2. dag bestod af tre hårde kampe, hvor vi skulle starte mod det andet danske hold, som var rækkens klare favorit og et rigtigt godt hold. Vi var dog indstillet på at gå højt op og presse dem fra start, så de ikke fik sejren foræret. De første 10 min. lykkedes taktikken helt perfekt og på et hårdt spark af Tobias kom vi foran 1-0, de store var nu rystet.

Føringen holdt dog ikke længe, da de kort efter kunne bringe balance i regnskabet og de fik herefter blod på tanden, samtidig med at den fysiske forskel nu også kunne ses. Pausestillingen var 1-3 hvilket var ganske tilfredsstillende mod turneringens favoritter. 2. halvleg skulle vise sig at blive utrolig svær, da tempoet blev sat yderligere op, og da dommeren fløjtede kampen af var slutresultatet 1-9.

Drengene skal have stor ros for deres fight hele kampen igennem.

Dagens 2. kamp var mod en af turneringens outsidere, hjemmenationen Helsinki som var et utrolig fysisk stærkt hold, som samtidig havde et stort publikum i ryggen. Kampen igennem var vi rimeligt godt med, men desværre ville bolden ikke i nettet og da Helsinki lidt heldigt scorede et mål på en kontra, blev det op af bakke. Hele kampen igennem forsøgte vi at komme tilbage i kampen, men ind ville bolden ikke. Og da de store finner scorede endnu engang, var kampen afgjort. Slutresultatet blev 4-0 til Helsinki efter en hård, men godkendt kamp.

Dagens 3. og sidste kamp var mod Stockholm, som skulle vise sig at være en utrolig stærk modstander. Med 2 hårde kampe i benene var det tydeligt at se trætheden hos de danske drenge og resultatet blev dag også det man i fodboldsprog vil kalde en ”ordentlig røvfuld” 8-0 til svenskerne, ØV!

Dagens resultater betød, at vi på finaledagen skulle spille om bronzemedaljerne mod de store stockholmere.

Søndag var dagen hvor vi skulle have revanche for det kedelige nederlag mod Stockholm. Alle spillerne var enige i at give alt hvad de kunne i kampen om 3. pladsen. Efter at have styret kampen fra første fløjt kom vi bagud på en dommerfadæse, da den finske dommer (nogle af tilskuerne mente han var svensk gift) dømte mål, da vores stensikre Elias lå og holdt bolden på målstregen. Alle der kender bare lidt til fodbold ved, at hele bolden skal være inde over stregen før der kan dømmes mål.

Nu troede svenskerne, at det skulle blive en gentagelse af sidste kamp, men der tog de fejl. Og da Adam efter et par gode træk bankede bolden i nettet til 1-1, var vi tilbage i kampen. Svenskerne kom dog på 2-1 lige før pausen, men kampen var stadig helt åben.

2. halvleg var ikke ret gammel før vi havde vores første chance som desværre blev reddet af den svenske målmand. Kort efter mente den finske dommer at han igen skulle gøre sig bemærket og forærede svenskerne et straffespark. Spillerne var meget frustrerede, men da den svenske spiller sparkede forbi mål, var kampen stadig åben. Med et voldsomt pres lykkedes det os, at komme frem til nogle store chancer, men ind ville bolden ikke og da vi kort efter blev snydt for et klokkeklart straffe, hvor svenskerne i stedet løb ned og scorede var kampen reelt afgjort. De danske drenge blev dog ved med at kæmpe flot over hele linjen, men endnu engang blev vi straffet på en svensk kontra, 4-1.

Stor ros til drengene for ikke at give op og blive ved med at spille fodbold, hvilket også resulterede i at Adam kunne score et reduceringsmål til slutresultatet 4-2.

Drengene var på en svær opgave mod de fysisk stærke modstandere, men bortset fra svipseren 8-0 til Stockholm i puljen, vil jeg helt klart mene at holdet spillede en fornuftig turnering, hvilket den sidste kamp også beviste. Jeg er dog også overbevist om, at den erfaring de har fået med fra Finland vil betyde, at de vil gøre det endnu bedre i deres hjemlige turnering.

Til sidst vil jeg sige tak for en god tur til alle drengene og de supporters, som fulgte og bakkede os op hele vejen igennem turneringen.

Henrik

MP96 gør klar til kamp mod Helsinki

Fuld valuta for pengene da Pi95/96 vandt PGT.

Bagerst fra venstre: Jan, Sara Luna, Thea , Hanna, Sarah Bay, Sara Balagul, Jamit og Camilla

Forrest: Stella, Dalia, Rosa, Leah og Tenna
Selv om der ikke var nogen tvivl om at vi havde klart det bedste hold i
rækken, måtte pigerne så meget igennem før de fortjent kunne løfte pokalen
som vindere af PGT 2006.
Med 3 hold i rækken, Helsinki, Oslo og København skulle pigerne spille 2
gange mod hvert hold i den indledende pulje. Her gjorde pigerne rent bord,
med 2 klare sejre over Helsinki, 13-2 og 8-2, og også, om end med lidt større
besvær, med 2 sejre over Oslo, 5-3 og 2-0.
Gennem hele turneringen kom holdets brede trup os til gode. Den betød at vi
hele tiden kunne sende friske spillere på banen uden at det gik ud over vort
spil. I angrebet tryllede Stella og Jamit på skift, og gjorde det svært for
modstandernes forsvar. På midtbanen huserede på skift især Sara Luna,
Hanna, Lea og Thea, og lagde et massivt pres på modstanderne, og bag
midtbanen stod forsvaret solidt og gav kun få chancer væk. Her var det især
de 2 gange Sara B., Tenna og Jamit der reddede holdet igennem. I de tilfælde
hvor det lykkedes for modstanderne at komme igennem havde holdet en meget
sikker sidste skanse i Rosa. Fra sidelinien blev holdet under hele
turneringen kraftigt bakket op af vores faste supporter Camilla,
og så havde vi endda en skjult reserve i Dalia fra mikroputholdet.

Efter kampene i den indledende pulje var pigerne så klar til den afgørende
finale, hvor holdet igen skulle møde Oslo. Gennem hele kampen styrede
pigerne spillet og havde bolden i 80% af tiden. Alligevel lykkedes det Oslo
med typisk norsk spillestil at redde slutresultatet 1-1 i ordinær spilletid.
Efter 2 x 5 minutters forlænget spilletid uden scoring skulle pigerne ud i
forlænget spilletid. I mens var alle de øvrige kampe afsluttet og vores var
den sidste kamp der skulle afgøres inden man kunne gå i gang med
afslutningsceremonien. det betød at 250-300 spillere, ledere og supporters
stod inde på banen omkring det straffesparksfelt hvor det hele skulle
afgøres. Larmen var enorm og det samme var presset på pigerne. Heldigvis
lykkedes det pigerne at holde koncentrationen og de vandt fortjent
straffesparkskonkurrence med 2-1, efter noget af det mest nervepirrende der
længe er set………..
Jan

Den finske landsholdsspiller Mikael Forsell overrakte MP95s Jonas B prisen som rækkens bedste spiller

Pi95´s Hanna blev kåret til rækkens bedste spiller

30/4 : BREAKING NEWS: Stockholm alligevel ikke massivt repræsenteret.

Vi var mange, der havde set frem til at PGT 2006 skulle blive året, hvor Skandinaviens største menighed, Stockholm, atter skulle indtage en passende position i PGT-familien.

Desværre viser det sig nu, at tilmeldingen af hold i samtlige rækker slet ikke holdt stik. Da arrangørerne modtog indkvarteringslisterne, fremgik det, at Makkabi Stockholm – stifterne af PGT – kun kommer til Helsinki med hold i Micro 97/98 og MP95/96.

Værst går dette ud over Pige91 rækken, men Helsinki arbejder på selv at stille op i rækken.

1/3: REKORDTILMELDING TIL PGT 2006 I HELSINKI

Den ældste af Skandinaviens Maccabiklubber, Maccabi Finland, runder i 2006 imponerende 100år, og som et naturligt led i den store fejring, har finnerne påtaget sig værtskabet for den største jødiske idrætsbegivenhed, Pierre Gildesgame Tournament.

I hele Skandinavien synes der at være enighed om, at alle vil være med til at fejre finnernes enestående jubilæum.

Gøteborg, Malmø, Oslo, København og ikke mindst Stockholm har alle meldt deres ankomst med rekordstore deltagerantal, trods den store distance.

Der kommer til at blive spillet turnering i 5 rækker, og Helsinki og Stockholm vil endda supplere med et par ekstra aldersgrupper blandt de allermindste og de allerstørste.

Hakoah, København deltager med hold i alle fem turneringsrækker – og i en enkelt af aldersgrupperne stiller vi endog, ligesom sidste år i Oslo, med to hold.

Junior 90-92: Rækken er blevet udvidet til også at omfatte 90-årgangen, så Oslo kan være med uden at skulle have speciel dispensation til at deltage med 5 spillere, der var for gamle til den egentlige 91/92-årgang.

Derved ser vores talentfulde drengehold ud til at skulle op mod særdeles stærke modstandere.

Sidste år tabte vi finalen til netop Oslo med de mange dispensationsspillere, og de foregående to år var det Helsinki, der snød os for vinderpokalen.

Begge disse hold må forventes at stille op med endnu stærkere hold i år, hvor Oslo kan bruge alle deres 90-ere på én gang, og hvor Helsinki ikke alene har hjemmebane, men også kan inddrage deres 90-ere.

Vi har selv ikke mindre end 13 drenge i truppen til 7M-holdet, men stillet over for muligheden af at inddrage nogle 90- ere ´udefra´ og dele os op i to hold, ville spillerne hellere holde truppen samlet og sammen kæmpe for guld til Danmark.

Drenge 93/94: Rækken har været domineret af Danmark, siden den kom med for første gang i København for tre år siden, hvor gæsteholdet Frankfurt snuppede guldet for næsen af os.

Siden har 93-holdet to gange på suveræn vis snuppet førstepladsen, mens det danske 94-hold har stået for en bronze og en sølv.

I årets turnering må København atter finde sig i favoritværdigheden, selv om rækken i år består af det største antal hold nogensinde, da alle deltagende byer stiller op i netop denne aldersgruppe. Største problem bliver at holde rede på udskiftningerne, da 13 spillere fra sidste års to hold er samlet i én trup her.

Hverken Oslo, Helsinki eller Gøteborg vil formå at true os. Dark horse er her, som i alle andre rækker, Makkabi Stockholm, der ikke rigtig har været med de sidste år, samt Malmø, der endelig er tilbage i PGT familien.

Lilleput 95/96: Efter i 2004 at have overstået det obligatoriske, danske læreår, hvor vi ikke kan vinde guld, var vores MP95hold sikre vindere sidste år i Oslo.

Holdet var ved den lejlighed suppleret med to 97-ere, men stiller i år op med et ´rent´ 95-hold og bør kunne vinde rækken – udfordringerne må ventes at komme fra Stockholm og Helsinki.

Mere spændende bliver det, hvor langt vores eget MP96-hold kan drive det i lilleputrækken. Ved debuten sidste år var holdet tæt på bronze og kæmpede fantastisk mod de større modstandere.

I år stiller vi med op mod 13 spillere på holdet, der har alle muligheder for at overraske positivt.

Pige 91-93: Pigerne deltog for første gang sidste år, og spillede tre drabelige kampe mod Oslo, som til sidst blev overvundet, så drengenes uheldige vane med aldrig at vinde guld i første PGT optræden blev brudt. Igen i år kommer der til at være masser af piger at tage af – også her kommer truppen op på 12-13 spillere.

Oslo var sidste år på deres hjemmebane en ligeværdig modstander og i år har Stockholm også meldt sig i ræset.

MPpige 95/96: Debuterede også med guld sidste år, da holdet viste sig at være en tand bedre end Oslo. Vi er en anelse forstærket i år, men skal også op mod Stockholm. Mon ikke vore piger alligevel hiver guldet hjem igen!

Alt i alt har næsten 80 spillere allerede meldt deres deltagelse på de danske hold, og vi har to gange måttet bede flyselskabet om at skaffe ekstra pladser.

Helsinki kan vente en rekordstor dansk deltagelse, men det kommer til at blive svært at forsvare sidste års fremragende resultat med 4 gange guld og to gange sølvmedaljer