2005 – OSLO

Pierre Gildesgame Tournament d. 5.-8.maj i Oslo

PGT 05 I OSLO – TÆT PÅ DEN TOTALE TRIUMF

Hakoah København har i mange år markeret sig som storebror i PGT-sammenhæng. Ikke nok med at vi år efter år stiller med den største trup – og volder værtslandene store problemer med at skaffe indkvarteringspladser – det har i de sidste år også været undtagelser, når der var finaler uden dansk deltagelse.

Med 7 hold fordelt på fem rækker var Hakoah også massivt repræsenteret i årets PGT i Oslo, som for første gang også havde to pige-rækker på programmet.

Det ville nok have været for meget, selv om det var ganske tæt på, at København havde vundet alle rækker, men en ny magtfaktor dukkede op i drengerækken efter årgang 89/90 ikke blev spillet i år.

Det blev til den ventede triumf i Lilleputrækken, hvor vores egne LP94 var det eneste hold, der bare tilnærmelsesvis kunne udfordre Københavns LP93. Guld til 93 sølv til 94 og turneringens flotte fair-play-pris i tilgift til 93-erne.

MP95 gik glip af en finaleplads sidste år, men var ganske suveræne i år. 5 sikre sejre og en understregning af, at de danske hold først begynder at vinde pokalerne efter et prøveår i allerførste optræden.

MP96 tabte broncefinalen i 95-rækken med knebne 2-3, men kommer givetvis til at klare sig endnu bedre i de kommende års turneringer.

Pige91 spillede først to gange uafgjort mod Norge, og slog så til med klare 3-0 da det gjaldt finalen.

MPPige95 blev det første danske hold i mange år, der vandt PGT-guld i allerførste forsøg efter tre klare sejre over Norge.

Pi95 vandt guld i deres første PGT:
Bagerst fra venstre: Maja Vain-Nielsen, Karen Melchior – I midten: Leah, Linnea, Thea, Sara Luna, Dalia – Forrest: Sophia, Hanna, Sarah Bay, Sara B

I alt deltog 66 danske børn i PGT, sammen med 30 finske og 30 svenske (fra tre menigheder), mens nordmændene fra Oslo og fra resten af Norge havde formået at samle små 60 børn sammen – en ny fantastisk rekord, der sætter svenskernes pauvre tilstedeværelse (to hold fra Gøteborg og kun et fra Stockholm) i relief.

Med 10 danske ledere var der god dækning at tage sig af såvel de mindste som de størstes mindste såvel som største problemer og gøre opholdet i Oslo, kampene og også båd-rejsen frem og tilbage vellykkede. Tak til Saki Bassan, Ilan Raymond, Ilan Melchior, Maja Vain-Nielsen, Jan-Ivar Metz, Annette og Martin Norden samt Karen og
Alan Melchior.

Der blev taget godt imod gæsterne i Oslo – med en lille menighed var der mange indkvarterede i hver familie

Trængsel om bordet hos familien Cohen med ikke mindre end 11 PGT-gæster

Ny magtfaktor i drengerækken.

I de sidste fire år har København og Helsinki stået over for hinanden i årgang 91/92 finalerne med stillingen 3-1 i finnernes favør. Men allerede i første runde fik man et fingerpeg om nye forhold, da Helsinki faktisk var lidt heldige med at få 1-1 mod Oslo i en dramatisk kamp.

Hakoahs første modstander var Gøteborg som blev besejret med sikre 9-2 i en ganske ensidig kamp, der bedst huskes for et par perlemål: Først var det Benjamin Gs mål til 2-0 efter Maors Ronaldinho-inspirerede frispilning med hælen, og i anden halvleg viste Philip B perfekt sparketeknink, da han helflugtede bolden ind under overliggeren på en tværbold fra venstre.

På andendagen behøvede derfor kun sejr i en af kampene mod Oslo og Helsinki for at kvalificere os til finalen, og den kom allerede i første kamp mod Oslo, men bestemt ikke uden sværdslag.

Nordmændene havde indlemmet 5 spillere fra sidste års juniorhold i årgang 89/90 – hvor de bestemt har markeret sig godt i flere år – i deres trup. Som følge af nogle lidt specielle regler kunne bruge to af disse dispensationsspillere ad gangen på banen – og det kunne mærkes.

Allerede i første minut fik Jacob scoret, men på det efterfølgende angreb tromlede nordmændenes store stjerne, Adrian, sig igennem og udlignede. I løbet af de næste par minutter havde Adam to forsøg på træværket, mens Jacob var lige så uheldig en enkelt gang. Midt i halvlegen kom vi så bagud, da Adrians fysik atter overvandt vores forsvar, men i det øjeblik Norge begyndte at skifte ud, kunne vi svare afgørende igen.

I halvlegens sidste ti minutter blev det til tre danske scoringer ved Daniel E og ved David S – det sidste på et pragtfuldt lob fra lang afstand, men med de to bedste norske dispensationsspillere tilbage på banen blev det til både 3-4 og 4-4 i anden halvleg. Kampen faldt dog ud til dansk side, da David S bragte os på 5-4 med et halvt saksespark og med en scoring igen i sidste minut. Inden da havde Oslo været forfærdelig tæt på med to forsøg på overliggeren og med Simon ude i et par flotte redninger.

København havde derfor allerede kvalificeret sig til finalen inden den sidste puljekamp mod Helsinki, der efter en sikker sejr over Gøteborg kunne gøre os selskab med et enkelt point.

Prestigen i opgøret mod ærkerivalerne samt udsigten til at bane vejen for et nyt hold i finalen, betød dog, at vi bestemt ikke ville tage nemt på opgaven. I de to foregående kampe havde vi kørt med et kæde-koncept, hvor fem mand ad gangen blev skiftet ud, mens en enkelt spiller blev på banen og spillede ´dobbelt´. Til Helsinki-kampen valgte vi at starte med den fysisk stærkere ´7.kl-kæde´ med Mathias og Philip B i forsvaret, Micah, Jacob og Benjamin på midtbanen og David i angrebet, mens forsvarerne Daniel S og Joel og midtbanespillerne Adam, Maor og Daniel E startede ude.

Vi havde forudset, at finnerne ville starte forsigtigt, når de kunne nøjes med uafgjort, men da Jacob bragte os i front, havde vi forventet et gearskifte og en voldsom finsk satsning, der underligt nok udeblev.

Hakoah fortsatte med at dominere kampen og kom foran med 2-0 på yderligere en scoring fra Jacob, inden Helsinki reagerede, og det blev ikke på den pæneste måde. Når der nu ikke blev plads til et spillemæssigt pres, gik finnerne over til at lægge ishockey-elementer ind i kampen: Der blev holdt fast, hevet i trøjer og eftertacklet, og kampen var ved at udvikle sig til rent kaos, da først David måtte ud efter at være blevet præsenteret for et rent rødt kort, da han i raseri over at blive hevet i trøjen, skubbede en modstander omkuld, mens modstanderen fik gult/rødt og kunne skiftes ud, og senere da en finsk spiller i forbifarten stemplede vores stærke sweeper Daniel S, mens bolden var et andet sted henne, hvilket mundede ud i voldsomme danske protester og rødt kort til undertegnede.

Med 2-0 sejr til Danmark over Helsinki og en norsk storsejr over Gøteborg, slap nordmændene til finalen med en bedre målscore end finnerne trods finsk protest over, at nordmændene i perioder af kampen mod Gøteborg havde brugt tre dispensationsspillere på en gang. Turneringsledelsen besluttede at fratage Oslo to mål, hvilket stadig gav dem 2 forspring over for finnerne i den samlede målscore.

Bagerst fra venstre: Joel, Jacob G, Micah, Maor, Mathias, Benjamin, David
Forrest: Morten, Daniel E, Adam, Simon, Philip og Daniel S

Det blev en af de bedste PGT-finaler i mange år. Vi forsøgte på forhånd at tage højde for Adrian og Joachim – de to bedste norske dispensationsspillere – men vi havde regnet med, at de ville blive skiftet ud i løbet af kampen, hvilket kun skete for Joachim og kun i fem minutter.

På den ganske smalle bane kunne Adrian med et enormt løbepensum og en stor fysisk fordel ene mand lægge et voldsomt pres på os. Fra en udgangsposition nede i det norske tremands-forsvar stødte han med frem, og både Jacob og Benjamin måtte opgive at kunne dæmme op for ham – en opgave som kun Micah havde fysikken til at løse.

Oslo kom på både 1-0 og 2-0 i løbet af 1.halvlegs første halvdel, inden vi fik dæmmet op, og særlig Simon med et par gode redninger bragte os ind i kampen igen. Vi var gået væk fra vores faste udskiftnings-koncept og havde fra starten af forsøgt os med både Mathias og Daniel samtidig i forsvaret, men Joel viste med to redninger på stregen, hvor god placeringsevne han har, når vi er under pres.

Hakoah kom på 1-2, da Adam blev spillet fri med målmanden på en af Daniel Es mange gode stikninger i dybden, og vi kunne gå til pause med portion optimisme, som blev yderligere forstærket, da Adam midt i anden halvleg atter blev spillet alene med målmanden og koldt afdriblede ham.

Det blev en flot afslutning, der kunne været faldet ud begge veje. Maor, Daniel E, Micah og Jacob havde alle afslutninger som enten passerede tæt forbi mål eller som målmanden reddede. Også nordmændene var tæt på et par gange, og det blev desværre dem, der trak det længste strå, da Adrian kastede sig frem midt mellem vores forsvar og målmand og trampede en tilfældig ballonbold ind til sejrsmål og til berettigelse til at være på banen i hele kampen, hvor hele tre nordmænd aldrig fik spilletid.

Med nederlaget var det tredje år i træk, 91/92-årgangen tabte finalen, hvilket var ekstra ærgerligt for turneringens bedste og mest homogene fodboldhold, med streg under fodbold, men i år slog fysikken altså ikke til.

LP93 – suveræne vindere – og også fair-play-pris

PGT mestrene fra 2004 stillede igen op som favoritter i dette års mesterskaber.

For at sige med det samme, de indfriet forventningerne til fulde. Og mere til for vi fik også den fineste pris af alle. Fair Play Prisen

Holdet var modstanderne overlegende i alle kampe, med København 2 (4.klasse) som det hold der gav mest modstand.

I starten af hver kamp havde vi en ideal opstilling, men som kampen skred frem ændrede vi det så spillerne prøvede at spille på andre pladser, forandring fryder.

LP-holdet var fuldstændig urørlige i deres vej mod guld – og sikrede sig også fairplay-trofæet
Martin Norden – Jacob VN, Thomas – Philip, Moran, Jacob N, Daniel – Jonathan, Benjamin

Vores ideal opstilling var med en udskifter:

Jacob Norden på mål, Han var nok den spiller i hele PGT der rørte bolden mindst.

Forsvar: Benjamin G, Jonathan G, Philip

Offensivt forsvar: Moran

Midtbane: Thomas og Jacob V-N

Angreb. Daniel A

De forskellige kampe forløb stort set ens. Vi kom hurtigt foran med et par mål, for derefter at ændre på holdet, som så begrænsede målscoren lidt, dog uden at der på noget tidspunkt var tvivl om udfaldet.

Lidt om hver enkel spiller:

Jacob N.

Ja der er ikke meget at fortælle, han fik ikke vist hvad han kunne da bolden sjældent kom ned til ham. De få mål der blev sat ind var oftest på flotte langskud fra f.eks. Sebastian fra kbh.2. Får startet mange angreb med sine lange udspark eller præcise kast.

Benjamin .

Kæmper godt for hver en bold, og kommer ofte af med bolden på en fornuftig måde. Kom længere frem på banen i løbet af kampene, hvilket også resulterede i et flot langskudsmål mod Helsinki.

Jonathan G.

Er suveræn til at rydde op, er hurtig og har et godt overblik og fin boldkontrol.

Som Jonathan selv sagde efter en af kampene, hvor han var rykket frem.

” Jeg er nok bedre til at spille i forsvaret ”

Philip.

Også en spiller der giver sig fuldt ud når bolden er i nærheden.

Spillede på mange forskellige pladser, men er klart bedst i forsvaret, hvor hans fysik gør at man ikke så nemt kan komme forbi ham.

Moran.

Holdet joker, er lige god på alle pladser.

Supplere fint Gelle i forsvaret når det behøves, stoppede en masse bolde på midtbanen, når han var det, og en farlig skarp skytte og mål tyv når pladsen var angreb. Er dygtig og

glad for at drible, og med gode afleveringer skaber en masse muligheder for medspillerne.

Thomas.

Jeg tror turneringens topscorer.

Thomas bedste placering for holdet er på midtbanen, men mener selv at det er fremme.

Men sin gode boldkontrol og fine sparketeknik er ham mest værdifuld når han kommer fra midten og skyder frem enten ved at løbe/drible fra modstanderen eller med et par hurtige et to afleveringer med en medspiller. Tæt ved mål er der ”no mercy” overfor målmanden.

Jacob V-N.

Også her en spiller der er skræmmende for modstanderen. Kan det hele med en bold.

Er ofte i oplæggerens rolle, har mange assist under en kamp, men er derfor ikke den helt store målslugere. Men der kommer dog mål på kontoen, gerne nogle flotte, da Jacob både kan sparke hård og lave mål med hoved.

Daniel.

Vores hurtigløbende angriber. Når Daniel først løber med bolden, var det de færreste modstandere der kunne følge med, også var der mål. Har den gode evnen som angriber at står på det rigtige sted i mål feltet ved retur bolde o. lign. Lavede bl.a. hattrick i 7-1 sejren over Oslo.

Resultaterne fra kampene var følgende:

Kbh.1 – Kbh.2 7 – 3

Kbh.1 – Helsinki 14 – 1

Kbh.1 – Oslo 1 7 – 1

Kbh.1 – Oslo 2 8 – 0

Finalen Kbh.1 – Kbh.2 7 – 1

Jeg har her beskrevet 8 søde og dygtige fodbold spiller, der ikke blev presset synderligt i nogen kampe. Men de holdt hoved koldt i enhver situation, selv under de MEGET svingende dommerpræstationer. Få frispark og ingen råb hverken til med- eller modspillere.

Det betød at holdet fik den flotteste pris af alle under dette PGT.

Fair Play prisen, der var en indrammet signeret spillertrøje fra Maccabi Haifa`s første hold.

Drenge, I har bestemt fortjent denne pris. Tillykke med den og med jeres præstation, det lover godt for fremtiden.

En særdeles tilfreds holdleder

Martin Norden

Lilleput 94 tabte kun til LP93

Bagerst fra venstre: Saki Bassan, Rebecca, Jacob, Daniel D, Ilan Raymond -Daniel N, Jonas, Victor, Adam, Joel – Sebastian

Turen til PGT i Oslo bød på to store udfordringer for vores drenge på lilleput 94 holdet (4. klasse). For det første var der sejlturen op til Oslo. Det var her den første store manddomsprøve udspillede sig: Hvem kunne gå rundt på færgen og se mest sej ud? Hvem kunne holde sig længst vågen om aftenen? Og hvem kunne vågne tidligst om morgenen, stå op og købe is? Jo, det er nogle seje lilleputter vi har.

Således ankom vi til fodboldbanerne med en flok seje, men lidt trætte drenge. Den næste udfordring var vores første kamp i turneringen.

Vi skulle spille mod København 1, vores egne drenge fra 5. klasse. De er lige alderen, 12 år, hvor drengene begynder at skyde i vejret. Vi var altså oppe mod et hold, som generelt er et hoved højere end 94’erne og 10-20 kg tungere. Selvom vi kunne matche dem teknisk, kneb det med det fysiske. Men drengene kæmpede heroisk og spillede flot op med ”de store” i det første kvarter. Vi var vel kommet bagud 0-1, da de efterhånden begyndte at få overtaget i kampen, men takket være storspil af Daniel N i målet, som diskede op med den ene store redning efter den anden, lykkedes det os at holde de store fra fadet, trods deres klare fysiske og efterhånden spilmæssige overlegenhed. Det var en fornøjelse at have Daniel med på gæstevisit, fra Skjold-Birkerød, både spilmæssigt og socialt. Daniel har en enkelt skønhedsplet i sit spil, nemlig den at han ikke altid får sat bolden i spil på den mest hensigtsmæssige måde. Vi ville jo med glæde se Daniel i Hakoah og hjælpe ham med at forbedre den del af hans spil. Hele turneringen i gennem viste Daniel mange eksempler det store potentiale, som han har. En anden spiller, som stod frem i denne kamp var den genkommende Jonas, som hele turneringen igennem lyste op med fornemt forsvarsspil, både konsekvent og forudseende blev bolden sparket væk i pressede situationer. Jonas er kontant men meget fair i sit spil. Jonas var en fornøjelse både på og uden for banen. Med sit charmerende underfundige smil og sin hang til tidlig morgen is, som det dog lykkedes ham at få ondt i maven af, smittede han hele holdet med sit gode humør. En dag finder han vel ud af, at is ikke bør være en fodboldspillers ”first choice”. Jonas vi er glade for at have dig tilbage på holdet.

I de følgende kampe havde vi i perioder mulighed for at sætte Jonas længere frem på banen og det blev til 2 flotte mål, hvor Jonas holdt hovedet koldt i de rigtige situationer.

Ud over hele holdets storartede fight i en kamp som endte 3-7, er der en detalje som fortjener at blive fremhævet. Sebastian viste sin strålende sparketeknik ved at score vores første mål med et følt vristspark fra 20 meter helt oppe i modsatte krog. Vi blev til sidst i kampen straffet for alle mindre fejl i en kamp, som drengene kunne være meget stolte af.

Om fredagen lagde vi ud med en kamp mod Oslo / Trondheim 2. Drengene fik hurtigt styr på spillet i en kamp der blev vundet 4-1. Det var godt for drengene, som er ærgerrige, at de fik mulighed for at demonstrere holdets offensive kvaliteter. På den centrale midtbane herskede Sebastian med sin flotte teknik og overlegende spilforståelse. Han fordelte spillet til vore kantspillere, men også med flotte stikninger i dybden frem til angriberne. Sebastian er en meget komplet spiller, som kan forbedre enkelte detaljer, som f.eks. i højere grad at gøre brug af de simple korte afleveringer og være lidt mere præcis i disse. Desuden må han arbejde med det lidt iltre temperament, som medspillerne ind i mellem får at føle. Sebastian er en sand leder på banen, men det kræver dog, at han hjælper de andre til at løfte deres spil, når vi er presset. Det skal siges at Sebastian selv kæmper som en løve.

Holdets fyrtårn i bogstavelig forstand er Jacob. Han er spilleren som matchede 5. klasse i højden, men ikke så meget i drøjden. Jacob har vist stor fremgang i denne sæson selvom det ikke altid er nemt at styre de lange ben. Boldbehandlingen er blevet bedre og bedre og i hele turneringen viste Jacob godt forsvarsspil, han brød godt ind i mange situationer og skilte sig godt af med bolden. Jacob rager op og det giver visse fordele i hovedspillet, som vi har meget glæde af. Han viste også forbedring i sin fokus på spillet, men indimellem skal han blive bedre til at komme tilbage, når han bliver passeret. I dagens 2. kamp mod Oslo / Trondheim 1, som vi vandt 10-0, fik han demonstreret sine gode egenskaber.

En anden spiller, som viste fine takter var Adam, som på trods af sin lidt spinkle krop kompenserer med en fin boldføling. Adam scorede 3 flotte mål i denne kamp. Adam er god til at gøre spillet bredt ved at placere sig ude ved langs linierne, hvor han skaber mange gode chance med fine indlæg. På den modsatte side spiller Daniel D. Daniel er god til at holde på bolden og åbne i tomrummet i modstandernes yderforsvar. Han fik ikke helt vist den standard han plejer, men man kunne fornemme at trætheden indimellem tog lidt hårdt på ham og han mistede koncentrationen i perioder af kampen. Det lykkedes dog Daniel at krydre sin indsats med et par flotte mål. Som cifrene antyder var drengene overlegne og efter 3-0 ved halvtid begyndte målene at rasle ind i modstandernes netmasker, og det blev efterhånden et mål at vinde tocifret, hvilket lykkedes. De øvrige målscorer var Victor, Joel, Rebecca, Jonas og Sebastian.

En anden af holdets nøglespillere er Victor, som offensiv midt eller angriber er han altid arbejdsom med bolderobringer, en god dribler, afleveringsspiller og så har Victor et skud, som kan få målstængerne til at vibrere, når han rammer dem. Victor kan have en tendens til at opføre sig som om han er i et skydetelt, han sparker fra alle tænkelige vinkler og afstande. Indimellem kunne han med lidt mere omtanke bringe sig selv eller sine holdkarmarater i nogle lidt gunstigere positioner, men som den sande topscorer, han var på denne tur, så måtte kanonen fyres af. Victor udmærkede sig også ved at styre sit temperament og ved at gå forrest med opmuntringer til medspillerne, og på den måde, delte han fortjent anførerhvervet med Sebastian.

Den sidste kamp i den indledende pulje blev atter en sand målfest. Kampen mod Helsinki blev vundet så sikkert som 7-2. Holdets sidste 2 offensivspillere var spændt hårdt for, idet begge spillere også var profiler på deres ”egne” respektive hold. Rebecca er et usædvanligt stort talent med fremragende teknik og fight og til tider en lidt hård spiller. Jeg tror, at hun var den på holdet, der lavede flest frispark på modstanderne. Rebecca indgyder stor respekt og ingen af drengene vil nogensinde stille spørgsmål ved hendes berettigelse på holdet, som hun klart styrkede ved sin tilstedeværelse. Vi måtte selvfølgelig spare hende til pigeholdet 91-92 og vi savnede hende i den grad i finalen.

Søndagens finale skulle være vores chance for revanche mod København 1. Vi var dog ydmyge fra kampens start og lagde ud med en ”pindsvine taktik”. Vi forsøgte at spille med mange bagved og så håbe på at få nogle løse chancer til angriberne. Nogle af drengene var dog svært skeptiske over for denne taktik, da vi normalt altid forsøger at spille offensivt fodbold. Vi måtte bruge meget forklaring og overtagelse over for de vantro spillere og måtte desuden sande at planen hurtigt blev skudt i sænk pga. to relativt hurtige mål mod os. Jonas kæmpede forgæves bagi og oppe foran lå Joel ofte alene, når han ikke spillede på midtbanen. Denne gang var han kommet i menneskehænder. Det kan godt være, at det lykkedes ham at drible 1 eller 2 spillere, men der var hurtigt en ny over ham, og de var gerne mindst 2 hoveder højere. Alligevel kæmpede han ufortrødent videre på trods af, at han var i gang med at spille sin 11. kamp på 3 dage, og at han skulle spille en ny finale for miniput 95 lige efter denne kamp. Joel fik vist mange sider af sit talent. I alle de kampe, han spillede for lilleputterne, så vi mange finurlige driblinger, utroligt mange målgivende afleveringer, bolderobringer og såmænd også flotte mål.

Drengene kæmpede alt hvad de har lært, men overmagten var for stor. Kampen endte 7-1 til København 1. Alt i alt må vi dog sige, at vi er stolte af jer drenge, I gjorde det fortrinligt i hele turneringen og vandt en flot sølvmedalje. Endelig så havde vi en pragtfuld tur.

Saki og Ilan
Miniput95 vandt guld

Det var en stor fornøjelse at følge miniput 95-96/97 kampe ved PGT 2005 i Oslo. Dette meget homogene og talentfulde hold, som består af fire spillere fra Carolineskolens 3. klasse suppleret et par dejlige drenge fra et par andre skoler samt 2 elever fra skolens 1. klasse, levede fuldstændigt op til vores forventninger ved klart at vinde både den indledende pulje og finalen.

Bagerst fra venstre: Saki Bassan, Ilan Raymond
Marcus, Noam, David, Joshua – Joel, Sebastian, Noah og Jonas

I den første kamp, hvor drengene mødte Göteborg blev det hurtigt tydeligt, hvem der havde styr på begivenhederne. Kampen, som gav debut til Noah og Marcus blev vundet 7-1. Begge drenge viste, at det ikke var en fejl at inkludere de to spillere på holdet. Denne kamp var for alvor Noahs, lige fra modstandene gav bolden op, farede han frem som en anden bullterrier og taklede bolden fra modstanderne. Noah viste også vejen frem ved at score 3 (2) flotte mål, hvor han demonstrerede sine imponerende evner til at placere sig på rette tid og sted inde foran mål. Noah stod der, når vores to driblestærke fløjspillere Jonas B og Joel lagde tværafleveringer ind fra fløjene, lige til at prikke boldene ind i netmaskerne og bl.a. scorede han et flot mål med knæet. Denne gudsbenåede fighter smitter både holdkammerater og trænere med sit positive væsen ved hele tiden løber han rundt med et smil på læberne. Hans klassekammerat Marcus holdt sig bestemt ikke tilbage. Han er et alsidigt talent, som vi kunne bruge på alle pladser på banen. Mest imponerende er det dog, at han formåede at gå ind på den centrale midtbane, hvor han udviste fin boldkontrol med gode tæmninger. Marcus har sin størrelse med sig og det bruger han ufortrødent til at heade til målmandens udspark og modstandernes indkast.

Næste kamp var mod København 2, som består af spillere fra 2. klasse. Kække som vi var byttede vi om på pladserne på holdet. Vores målmand Noam, som i hele turneringen var holdet en sikker sidste skanse med sine gode indgreb og flotte udspark, havde skiftet plads med Jonas. Med sin karakteristiske hue, som han vedholdent holder fast ved som en anden lykkeamulet, greb han sikkert ind i forsvaret og skilte sig fornuftigt af med bolden. København 2 var ved at tage fusen på os. De kæmpede som besatte og holdt længe stillingen 1-1. Kun i de sidste 10 minutter lykkedes det os at afgøre kampen til 4-1.

Fredagen indledte vi, med en kamp mod Stockholm med at vinde 3-0. Det kneb lidt med effektiviteten oppe foran og heldigvis kunne vi i denne kamp, som i de øvrige, stole på vores stærke forsvar, som bestod af David og Sebastian. De 2 spillere supplerer hinanden fantastisk godt. David er spilleren med det kølige overblik, som placerer sig på en måde, der gør, at det ser nemt ud at pille boldene fra modstanderne. For det meste skilte han sig rigtig godt af med bolden, især op langs højre side til Joel, hvor han på denne måde startede mange målgivende angreb. Når det var nødvendigt blev bolden banket op af banen og i andre tilfælde ud over sidelinjerne. David scorede oven i købet 3 flotte mål mod Oslo/Trondheim, hvor han blev flyttet frem på banen. Hans forsvarsmakker Sebastian også kaldet slagteren, ikke fordi han spiller unfair, men han går rent ind i taklingerne, er aldrig bange for at gå ind i 3 eller 4 modstandere og hvis det endelig lykkedes en af dem at komme forbi ham, hang han stædigt fast i haserne på ham, så bolden enten blev sparket ved siden af, til hjørne eller ud over sidelinjerne.

I kampen mod Helsinki gjorde hele holdet en god figur og slog vores senere finalemodstandere med hele 5-0. Fredagens sidste kamp stod mod Oslo/Trondheim, som blev lammetævet hele 9-0. I denne kamp viste Joshua sit potentiale, som vores centrale midtbanespiller med en god teknik og overblik fordelte han bolde ud på fløjene. Joshy har en flot sparketeknik, som han gav et fint eksempel på med et imponerende langskudsmål. Hvis Joshy var lidt mere stabil og udviste lidt mere temperament og koncentration i sit spil kunne han løfte sig op blandt holdets bedste spillere.

Rosinen i pølseenden er de to ”Ronaldinho wannabes” Jonas og Joel, med hver sin teknik er de i stand til at snyde et hvert forsvar. De skyder på alt – også indimellem – når det synes lige lovligt optimistisk pga. meget spidse vinkler eller en lidt lang afstand til målet. På den anden side er det jo det der gør dem til holdets topscorer og at de en gang imellem laver nogle meget flotte mål. Jonas er holdets humørbombe og med sin humor er han altid god for et godt grin. Joel er en holdets funklende stjerner. Han kan begejstre tilskuerne med sine driblinger, særligt når det lykkes at få modstanderne til at falde på halen inklusive målemanden med en skudfinte. Han kan være den spiller der afgører kampene. Begge spillere fighter uden nykker forbilledligt for holdet.

I søndagens finale mod Helsinki var vi på hælene. Vi kom bagud med 0-1 og blev presset helt i bund. Takket være vores stærke målmand Noam og forsvarsspillerne David og Sebastian lykkedes det at holde denne stilling indtil pausen i en kamp, hvor Sebastian var guld værd og flere gange holdt finnerne fra fadet.

I 2. halvleg lykkedes det holdet at vende billedet. Vi havde stille og roligt ædt os ind på finnerne og efterhånden overtaget spillet selvom modstanderne stadig var farlige på kontraangreb. Jonas åbnede ballet til 1-1 på en fin tværaflevering. Efter små 5 minutter bragte Joel os foran 2-1 på en diagonal aflevering fra Jonas og ved at afdrible finnernes målmand. Holdet kæmpede strålende for sejren med Noah og Marcus i deres ilddåb og Joshy, som skabte ro på midtbanen. Kampen endte 4-1.

Tillykke drenge med den flotte turnering, I har gjort jeres træner og holdleder stolte.

Saki og Ilan

MP96 TÆT PÅ BRONCE I 95-RÆKKEN

Bagerst fra venstre: Ole Jørgensen, Jonathan Sol., Yoel, Gabriel, Adam E, Tobias, Mathias – Forrest: Jonathan Sof., Simon, Joshua, Elias, Daniel

I rækken 95/96 stillede København op med to hold.

Københavns andet hold, København 2, bestod af 11 spillere, som alle går i anden klasse. Med et hold som var en smule mindre end resten af vores pulje, var det en svær opgave der ventede forud for dette hold i årets PGT.

Den første dag skulle vi ud i to kampe.

Den første kamp var mod Helsinki, Finland. En kamp som vi vidste, ville være en svær opgave, og hvor vi også kom skidt fra start. Allerede efter første halvleg var vi bagud med 4-0, på trods af at holdet fejdede for sagen, mod de store finnere. Men efter en kort snak i pausen, var holdet som forvandlet i anden halvleg, og bl.a. med et flot langskuds-scoring fra vores midtbanespiller Mathias, vandt vi faktisk halvlegen med 2-1, således så at kampen endte 2-5.

Den anden kamp var mod København 1, et hold som med et par undtagelser var et år ældre end hele vores hold. Alligevel indledte København 2 kampen bedst, og lidt før midtvejs i første halvleg kom holdet foran med 1-0. Derefter handlede det om at prøve at holde København 1 så meget som muligt væk fra vores mål. Dette lykkedes dog ikke men med en håndfuld pragtredninger fra vores målmand Elias, fik vi holdt dem fra at score mere en enkelt gang, indtil de sidste 10-15 min. hvor spillerne så var løbet tør for kræfter, og måtte acceptere at København 1 var en tand stærkere. Men med et knebent 1-4 nederlag, glædede spillerne sig til at få noget mere succes om fredagen.

Og det gjorde de så. Den første kamp var mod Oslo, hvor vi med nød og næppe fik hevet en 4-3 sejr hjem. Vi kom foran 2-0 i første halvleg, men i starten af anden halvleg gik holdet fuldstændig i stå, og kom hurtigt bagud med 3-2. Heldigvis viste holdet styrke til sidst, og med et noget tilfældigt mål til allersidst af Tobias, vandt vi så vores første PGT-sejr. I kampen efter mod Stockholm, fik holdet desværre ikke heldet på deres side, og selvom de ville vinde kunne de ikke stille meget op mod Stockholmerne, og vi tabte kampen 4-1.

Nu skulle holdet have mindst en uafgjort i deres sidste kamp mod Gøteborg, for at komme til at spille om 3.-4. pladsen. Spillerne viste da også at de kunne spille flot fodbold i den kamp, men alligevel måtte holdet nøjes med at spille 0-0 (den eneste kamp uden mål i PGT). Med det resultat kunne spillerne se frem til at få revanche mod Stockholm om søndagen i kampen om 3.-4. pladsen.

Spillerne var også opsat på revanche inden kampen, og var som følge deraf spildominerende næsten gennem hele første halvleg. Desværre udnyttede Stockholm to af de meget få chancer de havde, sådan så at vi kom bagud 2-0 før pausen. Presset fra København 2 fortsatte i anden halvleg, og med det resultat at vi fik udlignet til 2-2. Uheldigvis fik Stockholm i de sidste minutter scoret det afgørende mål, og skuffede måtte spillerne indse at fodbold ikke altid er en retfærdig sport.

Dog må man sige at de kunne være stolte af deres resultater, og især deres kamp- og fightervilje. Spillet fejlede heller ikke noget, og til næste år, hvor holdet vil være de store i rækken, håber jeg på at det vil bringe endnu flere sejre.

Holdet bestod af følgende spillere: Elias (målmand), Yoel, Jonathan Sofer, Jonathan Solovej, Simon, Adam, Tobias, Gabriel, Mathias, Daniel og Joshua

Ilan

Piger 91/92 slog til i finalen

Pi91 slog til i finalen når det gjaldt:
Bagerst fra venstre: Alan Melchior, Leah, Marie, Kira, Josephine, Maya, Liv – Forrest: Jonina, Ariellah, Jacobe, Dina, Rebecca

Jeg fik æren at være holdleder for denne årgang. Desværre er det kun Oslo der kan stille hold i denne årgang hos pigerne, men ikke desto mindre syntes jeg at de fik en god tur og nogle kampe ud af det.

Pigerne troede ikke at nordmændene kunne give dem særlig meget modstand. Men de skulle hurtigt blive klogere. Det norske hold havde fundet en del jødiske piger, som til dagligt spiller i andre klubber.

Jeg træner ikke pigerne til daglig, men havde forhørt mig lidt om hvor på banen de helst ville spille. Efter en skøn færgetur og med de fleste af pigerne udhvilede, stillede vi op til den første kamp mod Norge.

Det var lidt af en chokstart vi fik. Efter 5 min. førte Norge 2-0!!

Resten af kampen var vi dog jævnt overlegne og det lykkedes os at reducere inden pausen og udligne i 2. halvleg. Kampen sluttede 2-2. Efter spil og chancer burde vi nok have vundet, men måske meget godt at vi blev advaret inden finalen mod hjemmeholdets fighteregenskaber.

Vi mødte også de norske piger om fredagen. Til denne kamp var vi klar fra starten og kom foran 1-0, De norske jenter udlignede, men vi havde igen mest spil og flest chancer, men 1-1 blev kampens resultat.

Efter kampen tog vi en snak og lovede hinanden, at vi søndag virkelig skulle vise hvem der var de bedste.

Efter nu at have set pigerne i 2 kampe, vidste jeg hvordan startopstillingen skulle være til finalen om søndagen. De danske piger var overlegne fra kampens start og kom hurtigt foran 1-0 ved Rebecca. Mod slutningen af halvlegen fik vi det meget vigtige 2-0 mål sat ind af Maya. Humøret var højt i pausen og i 2. halvleg fortsatte det flotte spil og Maya øgede ret hurtigt til 3-0. Dette blev kampens resultat og jublen kunne helt sikkert høres helt oppe i de norske fjelde.

De 11 sejrsherrer(piger) var Ariellah som en dygtig målmand med Marie som hendes substitut. Marie fandt sig hurtigt til rette som en solid midtbanespiller. Liv var anfører og forsvarsdirigent, med Jonina og Lea som små hurtige og effektive opryddere omkring sig. Kira og Dina kæmpede flot på midtbanen med Jacobe som god støtte. De offensive kræfter og dem der skulle sørge for målene bestod af Josephine, Maya og Rebecca. Sidstnævnte gik meget ned i banen for at føre bolden op til aggressive Josephine og Maya, som ofte stod rigtigt placeret foran mål.

Det var en stor oplevelse at være jeres træner/leder og jeg er sikker på at I med jeres vilje og jeres gode humør vil få succes både på og udenfor fodboldbanen.

Tak for jeres søde måde at være på

Mange hilsner

Alan

PROGRAM:

Torsdag 5. Mai

Kl.11:00 REGISTRERING.

Kl.12:00. ÅPNING

Formann for Det Mosaiske Trossamfund, Anne Sender, ønsker velkommen

I anledning Yom Hasoah blir det holdt en kort minnetale

Innmarsjering og oppstilling på banen.

Lagvis fotografering

Kl.13:00-17:00 Fotballkamper

Vertsfamilier henter respektive barn

Kl. 19:00 Hjemmeaften hos familierne.

Fredag 6. Mai Barna spiser frokost hos vertsfamilien, matpakke

09:00-17:00 Fotballkamper

Vertsfamilier henter respektive barn

20:05 Shabbat g-dstjeneste

20:30-22:30 Shabbatmiddag for alle spillere og trenere/ledere. Vertsfamilien henter barna.

Lørdag 7. Mai Barna spiser frokost hjemme hos familien

09:00- 12:00 Shabbat g-dtjeneste

12:00- 13:00 Kiddush

13:00- 16:00 Lunsj, sosialt program med tur og konkurranser/leker

Vertsfamilien henter. Hjemmekveld hos vertsfamilien

Søndag 8. Mai Spillere spiser frokost hjemme hos familien, matpakke

09:00- 13:00 Finalekamper, prisutdeling og avslutningsseremoni