HAKOAHNER GÅET BORT – ÆRET VÆRE INO JACOBSENS MINDE
“Mange er de, der har gjort og stadigvæk gør en indsats for foreningens trivsel, det være sig som aktiv eller som medlem af bestyrelsen. Til aktive og passive medlemmer, til tidligere bestyrelsesmedlemmer og formænd i særdeleshed, til klubbens stifter, til trænere, samt til alle vore velyndere skal der lyde en varmtfølt tak for deres indsats til klubbens bedste”.
Sådan skrev Ino Jacobsen, da han var medredaktør på Hakoahs 40-års jubilæumsblad tilbage i 1964. Ordene var sande dengang og er det stadig den dag i dag. Det mangeårige bestyrelsesmedlem i Hakoah, Ino Jacobsen, døde 19. april 2018 – 82 år gammel. Vi er tilbage i tiden efter 2. Verdenskrig, hvor Ino slog sine folder i klubben. Senere fortsatte han sin passion for sport i klubben B93, hvor han også her var bestyrelsesmedlem, op til midten af 1980erne. Ino modtog Hakoahs æresnål i sølv i 1965. Fra Hakoahs side kondolerer vi og sender vores tanker til Helen, Aviva, Joram og resten af familien i denne svære tid. At det blev på Israels fødselsdag at Ino gik bort var heldigvis helt i hans ånd, da Israel altid har stået hans hjerte ganske nær. Begravelsen for Ino fandt sted mandag den 23. april 2018, hvor mange mødte op og viste den sidste respekt. Ordene fra tidligere overrabinner Bent Lexner, som i øvrigt også er æresmedlem i Hakoah og nær ven af Ino og Helen, var varme og dybtfølte. Blandt mange ting blev det nævnt at der åbenbart i hine tider kunne udbryde slagsmål til Hakoah-bestyrelsesmøder, mens det selvfølgelig også blev nævnt at Ino var en respekteret og afholdt kontorchef i Mosaisk Troessamfund gennem en lang årrække.
I det store artikel-arkiv på Hakoahs hjemmeside kan du stadig finde Inos artikel ”To stovte støtter”, som oprindeligt optrådte i Hakoahs 70-års jubilæumsskrift i 1994. Artiklen er en hyldest til æresmedlemmerne Herman Erbstein og Reinhold Nathansohn. Her i 2018 kan vi blot erklære os enige i det som Ino skrev dengang i midten af 1990erne: ”Efterhånden som tiden går, bliver der færre og færre til at fortælle om fordums stolte bedrifter og de personligheder, der lagde hjerter og sjæl, og ikke mindst en enorm arbejdsindsats i Hakoah”. Æret være Ino Jacobsens minde.