André som barn. Foto af Anna Bassan.
André var min ven i vuggestuen og i børnehaven. Han var min ven i folkeskolen og mens jeg gik i gymnasiet. Og min ven derefter. Han var ikke min bedste ven, men han var en ven med stort V, og havde jeg nogensinde ringet om hjælp, havde han stået der på stedet.
André var et kæmpe professionelt forbillede for mig, for han førte sine drømme ud i livet. Da han ikke fik praktikplads på Mediehøjskolen, lavede han bare sin egen praktikplads: FCK tv. Som blev hans praktikplads gennem to praktikforløb og sikrede ham et job efterfølgende, allerede underskrevet på Panikdagen, fordi de ikke ville slippe ham nogensinde. Jeg hørte ham have samtalen, for jeg var hans telefonholder på Panikdagen.
Han var glad for det job, og han gjorde en massiv forskel for fodboldfans i hele landet. Han lavede også musikvideoer og alt muligt andet og havde altid drømme og kæmpe ambitioner. Og så var han pivstædig og flabet. Og vanvittigt dygtig og inspirerende. André var typen, som gjorde noget – for sin fremtid og for andre.
André var også mit personlige forbillede. Han var ligeglad med folks baggrund. Han så mennesker for det, de er: Mennesker. Han kunne lide folk lige, som de er. Og de kunne lide ham. For han var ægte. Ret skør, men ægte. Og trofast. Og så havde han boblende selvironi.
André var min ven. Han var en rigtig og vigtig ven. Og han betød meget mere for mig, end jeg nogensinde fik fortalt ham. Men han vidste, at jeg nærede dyb, dyb respekt for ham.
For en uge siden var der brand i Andrés lejlighed, og han sprang ud fra fjerde sal for at overleve.
Han overlevede ikke.
I går blev han begravet.
Det er ikke i orden, at det gik sådan. Han var den modigste og sejeste, og verden har mistet en kæmpe, KÆMPE stjerne og et forbillede. Et dejligt menneske.
Livet bliver aldrig det samme uden André ❤️
Yael Bassan er vokset op med André, og er idag indehaver af Copenhagen Bicycles og en nær ven af Hakoah. Hun er datter af legenden, Gili Bassan.