Hjælp os med økonomisk at støtte danske deltagere på Maccabiaderne
Maccabi Danmark blev i efteråret oprettet som en underafdeling til JIF Hakoah med formålet om, via økonomisk støtte, at kunne sende så mange dansk-jødiske idrætsudøvere af sted til Maccabiaderne i Israel og Europa.
Første mål er at yde økonomisk støtte til deltagerne på EMG2019 i Budapest som afholdes juli-august 2019, hvor Danmark indtil videre sender cirka 20 deltagere afsted.
For at kunne yde denne økonomiske støtte er Maccabi Denmark afhængig af fundraising via blandt andet det jødiske netværk i Danmark – dels fra private og dels fra annoncering og sponsorater fra virksomheder.
Hjælp Maccabi Danmark med at kunne sende så mange dansk-jødiske idrætsudøvere afsted til Budapest, så Danmark kan fortsætte de rigtig flotte resultater inden for bl.a. fodbold, futsal, bordtennis, dressur, tennis, brydning, svømning mm.
Der er flere muligheder for at bidrage – du kan se dem på www.maccabidanmark.dk eller kontakt hakoah@hakoah.dk gerne for yderligere information.