1991-2009 Alan Melchior
Hakoahs daværende formand Alan Melchior viser stolt sit æresmedlemskab af klubben, som han blev tildelt ved klubbens 80-års jubilæumsfest i 2004. Morten Margolinsky fik samme hæder til festen.
Alan Melchior var formand for Hakoah i hele 18 år fra 1991 til 2009. I 2017 trådte Alan så endelig ud af Hakoahs bestyrelse, efter hele imponerende 33 års bestyrelsesarbejde for Hakoah.. At Hakoah havde den samme formand i hele 18 år var aldrig sket før og Alan Melchior er dermed den længst siddende formand i klubbens mangeårige historie. Op gennem 1990erne og 00’erne deltog danske atleter i samtlige Maccabiader, med størst succes i Rom i 2007, da fodboldholdet for første gang nogensinde vinder guldmedaljer. I det hele taget går det ganske godt for fodboldafdelingen, som i 2001 rykker op i Serie 1, det højeste niveau Hakoah havde spillet på i mange år.