Hakoahs 2. hold i Serie 4 – foråret 2015. Bagerst fra venstre: Ted Rosenbaum, Jonathan Lehmann, Nicolas Palm Perez, Marchus Blachmann Udsholdt, Ronnie Skolnik, Jeppe B. Nielsen, Sebastian S. Andersen og Joel Raymond. Forrerst fra venstre: Alon Kohavi, André Rothschild, David Karwowski, Jonathan Zagouri, David Jano og David Samucha.
Meddelelsen om Andrés tragiske død har chokeret alle i Det Jødiske Samfund. Gamle klassekammerater fra Carolineskolen der har fulgt André siden 1. klasse, deres forældre der husker ham fra arrangementer hjemme og på skolen, tidligere lærere og alle der kender Andrés familie eller blot hører om ulykken er dybt berørt. Alle husker André som en sød og udadvendt dreng. Og det var sådan en glæde at møde ham som den dygtige, hjælpsomme og engagerede unge voksne. Et mistet liv er altid tungt at bære for de nærmeste, men et ungt menneskes død er det mest sørgelige, vi kan forestille os. Og i vores lille jødiske samfund rammer det hårdt på tværs af alle generationer. Det Jødiske Samfund sender sin dybeste medfølelse til Andrés familie og alle der stod ham nær.
Dan Rosenberg Asmussen – formand for Det Jødiske Samfund.