Nr. 4 december 1999 1.
FORMANDEN HAR ORDET. Som formand for Hakoah, har
det seneste år nok været det hårdeste, men samtidig det mest spændende og
oplevelsesrige i mine 9 år på denne post. Mange timers hårdt slid ligger bag de store
arrangementer Hakoahs bestyrelse har stået for i år. Jeg vil ikke her gå i detaljer med
de forskellige arrangementer, det har jeg gjort i de forrige numre af Hakoahneren. Lad mig
blot nævne PGT-stævnet for vores ungdomsspillere, med over 200 deltagere fra Norge,
Sverige, Finland, Belgien og Danmark. Inden festen havde Hakoah
inviteret til reception for specielt indbudte. Vi havde den glæde, at Israels nye
ambassadør og hans kone, repræsentanter fra M.T., æresmedlemmer, tidligere formænd,
Københavns Boldspil-Union og mange flere tog i mod vores opfordring. Der blev holdt taler
og uddelt gaver, som jeg også her vil takke for. Til stor overraskelse fik Morten
Margolinsky og undertegnede overrakt KBU's æresnål i sølv. Tak til jer alle, også min
egen bestyrelse, for at I gjorde denne aften til en af de store i Hakoahs historie.
Tilbage til dagligdagen og arbejdet med alle de aktive der skal føre Hakoah frem imod det
næste store jubilæum!!! Det er en stor glæde for mig, at 3 af vore ungdomshold har
fået trænere, der også er aktive spillere på vores 1. hold og at alle vores
trænerproblemer for ungdomsholdene nu er løst. En tak skal lyde til de trænere der nu
er stoppet og velkommen til de nye og et held og lykke med indendørstræningen og de
mange stævner der venter alle vore hold. Vor seniortræner Samet Rasimi er stoppet, efter
at både træner og spillere havde opfyldt bestyrelsens målsætning med 1. holdet, nemlig
en stabilisering i serie 2 og flere folk til træning. Med en 7. plads og en
oprykningschance helt op til næstsidste runde og i gennemsnit 15 mand til træning, må
det siges, at man har levet fuldt op til målsætningen. Tak til Samet for hans store
indsats og jeg er sikker på, at mange af spillerne fortsat vil besøge ham i hans
sportsforretning. I skrivende stund venter vi på et "ja" fra vores
(forhåbentlig) kommende træner, som vi har forhandlet med og han kommer til at overtage
et hold der bliver forstærket til den kommende sæson. Med et 2. hold, et oldoyshold og
et super-veteranhold plus vore mange ungdomshold, ser det ud til at vi kommer til at melde
et rekordstort antal hold til turneringen. Besøg os på:
www.welcome.to/hakoah. Til sidst vil jeg ønske alle et godt nytår. Det kan vi jo
heldigvis ønske hinanden flere gange om året, med sundhed og lykke for os allesammen. Mange sportslige hilsner Alan Melchior
Ja, lad os starte med den endelige bedømmelse først. En vellykket begivenhed, hvor man gik hjem med en mættet fornemmelse af dejligt samvær kombineret med en tilfreds følelse af respekt over en idrætsforenings mangeårige virke, hvor prikken over i'et blev en vel planlagt og gennemført hyldest - HAKOAH ØNSKES HJERTELIG TILLYKKE MED DE 75 ÅR. Som person der ikke har mange års kendskab til Hakoahs virke havde både min kone og jeg svært ved at definere vores forventninger til en festaften, hvor programmet virkede både spændende og varieret sammensat. Når man ankommer til SAS-hotellets brede foyer festklædt og "klar til kamp", føler man sig som en vinder på et prægtigt fodboldhold, der efter en vellykket sæson nu skal fejre holdets succes på toppen af ligaens trone. Denne følelse blev yderligere forstærket af en flot festsal dekoreret med det danske og det israelske flag - to nationale symboler i fuld harmoni med hinanden. Ikke kun fodboldholdets spillere og træner fejrede denne aften holdets succes. Hele "klubben", dens medlemmer samt sympatisører deltog med en glædesstemning, der blev igangsat af formandens indledende velkomstbemærkninger og en præsentation af aftenens konferencier: Roger Kormind. Herefter overtog Hakoahrevyen med et indslag, man som udenforstående havde forventet ville blive et festindlæg for de få indviede. Dejligt befriende var det derfor, at revyen ikke var et tilbageblik over årene i Hakoah. Ikke fordi Hakoah ikke fortjener et gratulerende tilbageblik, men af den simple grund, at mange af festdeltagernes beskedne indblik i Hakoahs udvikling gennem årene ville have sat en begrænsning på revyens succes, såfremt man havde valgt en sådan historisk gennemgang. Vi oplevede med andre ord en revy med en god situationsfornemmelse baseret på genkendelige emner - emner der fik latteren frem og udbredt i hele festsalen. Underholdningsværdien af aftenens næste indslag var bestemt også til UG og slange. Den karismatiske Poul Abrahamsen formåede på utrolig fascinerende vis at tryllebinde en hel forsamling for på intet tidspunkt at miste tråden i sin fortælleteknik; dette til trods for hans kommen-vidt-omkring før pointen fyres af. Hvem andre end den tidligere mangeårige formand har det indblik i Hakoahs historie, der skal til for at give os alle en rejseoplevelse i tid? Vel at mærke en rejse, hvor også personer med ringe indblik i Hakoahs historie kunne deltage som passagerer. En fornem præstation, hvor Pouls pikante jokes med den afsluttende opfordring til igen at finde madrasserne frem, på intet tidspunkt blev hverken plat eller pinlig. Av min arm! Nu skulle "Bosse" løfte arven efter en flot halvleg af den tidligere formand. En svær opgave for selv en succesfuld landstræner, der var forceret til at prøve med en offensiv angrebstaktik. Angrebet virkede nu ikke særlig offensivt, da Bosse indledningsvis erkendte at han indtil for ganske nylig aldrig havde hørt om Hakoah. En erkendelse han dog efterfølgende mestrede at anvende til egen fordel på sin velkendte sympatiske, varme og runde facon. Bo Johansson efterlod os med et indtryk af svensk afslappethed over danskernes til tider lidt arrogante holdning til alt hvad der er svensk og forlod os efter en velspillet halvleg med et indtryk af hans oprigtige glæde ved at uddele de mange æresbevisninger til Hakoahs ungdom. Efter tre indslag med rig lejlighed til at få stimuleret lattermusklerne tog aftenens næste programpunkt en ren musikalsk drejning. Tamra og Noah Rosanes gik på scenen og gav os en god gedigen lektion i country/western-musik tilsat en snært af rock´n roll rytmer. Nogle af festens deltagere benyttede lejligheden til at indtage desserten, andre lænede sig tilbage og sugede den åndelige føde til sig. Et livligt musikalsk indslag på en aften der indtil nu havde budt på et alsidigt og vel gennemført festprogram. Aftenen bød på endnu en oplevelse som bekræftede netop alsidigheden i det valgte festprogram. Lone Hertz havde valgt at bidrage med en monolog, hvor vi fik en smagsprøve på hendes omfattende skuespiltalent. Nogle vil mene, at Lone Hertz aldrig rigtig fik vist sin sande kapacitet på et tidspunkt af aftenen, hvor mange af festdeltagerne måske mest af alt var stemt for dans og glade toner. Man skal af den grund dog ikke betvivle, at den folkekære Lone er en højt respekteret skuespiller, som mestrer at performe og udtrykke sig bredt indenfor skuespilkunst. Efter de ovennævnte kunstneriske indslag afsluttedes den gastronomiske del af festen med fælles bordbøn ved kompetent bistand af Bent Melchior. Dans og glade toner fik derefter fri udfoldelse med hjælp fra popgruppen "Abba On The Road Again", hvor mange af os vuggede med til de gamle Abba-slagere fra 70'erne. Og så en lille afsluttende bemærkning til menukortet: Kaffen skulle man til nogles overraskelse selv betale. Indtil flere festdeltagere gik med den største selvfølgelighed og uden nærmere omtanke hen for at tage sig en kop kaffe opstillet ved baren. Man blev dog hurtigt stoppet af en resolut tjener, der pænt men til stor overraskelse meddelte, at man venligst skulle stille op i køen og at kaffen i øvrigt ikke var en del af aftenens menukuvert. Med til historien hører, at aftenens kuvert ville have været forholdsvis meget dyrere, såfremt kaffen havde været inkluderet i kuvertprisen. Nå, men kaffe eller ej, det skal nu ikke hindre mig i at udtrykke min uforbeholdne beundring til de mange frivillige, der har lagt sjæl og hjerte i at skabe en helt speciel festaften - en festaften, hvor hele fodboldholdet og dets følge fik lov at fejre succesen på tronens top. Tak for en uforglemmelig dejlig aften, hvor de udefinerbare forventninger til fulde blev indfriet! Hakoah
ønskes al held og lykke fremover
ABBA er hebraisk og betyder far, men det var nu nogle ungdommelige fædre m/k, der var "on the road" igen på Hotel Scandinavia i sidste måned. For de få ikke-tilstedeværende henfører indledningen til klubbens gallaparty i anledning af 75-års dagen. Og sikke et jubilæumsknald det blev. Men hvornår var det nu også det var, at 400 festklædte Hakoahvenner sidst mødte op til fælles fejring og samvær? Jo rammerne var i orden, da aftenens særdeles kompetente konferencier bød velkommen og satte fart i det underholdningsmættede overflødighedshorn. Tak til Roger Kormind, fordi han som den perfekte anfører fik holdet af aktive og den store fanklub til at spille fornemt sammen. Her skal ikke tærskes
langhalm på de enkelte indkast. Blot konstateres, at der ikke var brug for at dele nogle
former for kort ud. Selvfølgelig fandtes der et par stykker, som efterpå kunne kritisere
den herlige mad (som der var rigeligt af), og Deres udsendte hørte da også en arg Poul
Abrahamsen-modstander. Men pyt med det Poul - 98,7 procent af den begejstrede sal slog sig
på lårene over din hyldets tale til Poul A; undskyld Hakoah. Over alt hørtes i øvrigt
kun roser i en sjælden stor buket. Dan Melchior
STOR AKTIVITET HOS SENIOR FODBOLD ! På trods af at turneringen
er slut, fortsætter seniorspillerne med at spille hyggebold på Carolineskolen.
Fremmødet er stort og stemningen er dejlig afslappet. Dette fortsætter vi med indtil
slutningen af januar måned hvor vi så skal igang for alvor med vores nye træner, som vi
endnu ikke ved hvem bliver. Flere har været til samtale men da vi ønsker at give vore
spillere det absolut bedst tænkelige, har vi endnu ikke besluttet os. Det vi har i
kikkerten overvejer. Afslutningsfesten 1.holdet I den sidste kamp mod rækkens duks og oprykker Culpa, leverede vi en rigtig flot kamp. Vi havde mindst 80% af spillet men fik produceret alt for få chancer. Her svigtede angriberne totalt. Vi tabte 0-1, hvilket var helt iorden. Vi fik trods alt bevist, at vi har et sundt materiale. Vi sluttede på en 7.plads,
som var vores målsætning inden turneringens start. Der var ikke mange point til en
oprykningsplads. Andreas Thulin blev topscorer med 14 mål, tæt forfulgt at Robert. 2.holdet Vi står og mangler en 2.holdsleder. Hvem melder sig!! Tak for i år og på gensyn i år 2000 Tage
Efteråret er gået på
held og drengene har afsluttet er rimelig god sæson. Vi har spillet seks turneringskampe
og det har givet 4 sejre og kun ét nederlag, med en målscore så flot som 24-8. Det
placerer os igen i toppen hvilket er flot. Vi må huske på, at vore modstandere træner
to gange om ugen og har mange spillere at vælge imellem. Følgende spillere har kæmpet for Hakoah, Gustavo, Menigheden og Fædrelandet : Målmænd: Simon
Norden og André Rothschild Jeg håber I alle vil bibeholde den gejst i løber rundt med, så vi kan sende jer til turneringer i ind- og udland i fremtiden. Der er jo snart Maccabiade (om ca. 10 år). God vind i fremtiden. Martin Norden
Til alle
pensionerede fodboldspillere!!! Vi har fået en henvendelse
fra "Afdelingen for siddesår hos aldersgruppen 50 - 120 år". Første gang bliver d. 9. januar 2000, så kan alle nå at finde det gamle spillertøj frem. Ligger det stadig i tasken? Er trøjen endnu blå med hvide ærmer? Er der korkknopper på støvlerne? Er antrittet det samme? Er der den samme te på kanden? Bruges der aviser som skinner? Hvem har luft.......til bolden? Hvem har ekstra sokker og benskinner? Er der varmt vand i bruseren? Hvem har klubbens shampoo? Hvem er den sidste i badet? Er der tandglas til gebisset? Få svar på dette og meget mere ved at møde op eller kontakte undertegnede. Janusz Funt (26 15 15 85) og Arne Posin (39 29 44 64).
Mikro/6 Mikro/8 Miniput 90 Lilleputter Lilleput piger Drenge / juniorer Badminton |
|||