7. Meld en tidsrøver til Betalingsservice
En ny udendørssæson er nu godt overstået og vores mange fodboldspillere er, sammen med deres trænere, gået i gang med indendørstræningen.
Det har været et meget aktivt år for hele fodboldafdelingen og specielt hos vores unge spillere har træningsfliden været stor og man må sige, at resultaterne også har været flotte.
De helt små 6-7-årige spillere (årgang ’93-’94), har vundet alt hvad de har deltaget i, inkl. 2 udendørsstævner og tilmed scoret en masse mål, til glæde for ungdomsafdelingens pengekasse. Tilgangen er stor til specielt disse årgange og vores trænere har nok at se til med 20 spillere til træning hver gang.
Årgang ’91-’92 har deltaget i turneringen for 1991’ere, men med meget få fra årgang ’91, er dette hold stødt ind i (i bogstaveligste forstand), spillere der næsten hele vejen igennem var et hoved højere end de fleste af vores ’92ere. Da det ikke kun er højden det kommer an på, har vores dygtige spillere da også vundet en del kampe og i det hele taget givet de mange tilskuere en hel del målrige og underholdende kampe at se på. Også her er det blevet til 2 førstepladser i udendørsstævner.
Årgang ’89-’90 har ikke så mange spillere at vælge imellem, men heldigvis er de der spiller meget stabile og resultaterne har også været flotte. Det er ikke blevet til så mange mål, men til gengæld har forsvaret heller ikke lukket så mange ind. Det er også her blevet til flest sejre og vi håber fortsat at alle vil fortsætte med at spille, da vi ikke skal miste mange før der ikke er noget hold tilbage.
Dette gælder for så vidt også vores lilleputhold, årgang ’87-’88 med enkelte ’89-ere. Her er vi heller ikke så mange (kun 10 spillere) til vores 7-mands hold, men også her viser vores spillere stor stabilitet både til træning og kamp. Efter forårets flotte 1. plads i turneringen, fik holdet her i efteråret, i en ny turnering med flere nye hold, en 2. plads ud af anstrengelserne.
De flotte resultater blev fejret med let spisning og som tilskuere i Parken til DK-Tyskland.
Vores kombinerede drenge-juniorhold, årgang ’84-’85-’86, der stillede op i en 11-mands juniorrække, endte på en flot 3. plads. men med lidt mere held og lidt færre skader, havde holdet vundet denne række. Vi håber at kunne holde fast i disse spillere, da det er herfra de nye spillere til vores seniorhold skal komme.
Lige nu har vi heldigvis mange seniorspillere til rådighed og det har bl.a. betydet, at vi har haft 2 seniorhold tilmeldt KBU’s turnering. For at starte med det mest positive, er det nemlig lykkedes for vores 2. hold at rykke en række op. Det skete fra en beskeden 5. plads efter foråret til en suveræn præstation her i efteråret med 9 sejre og 1 uafgjort i de 10 kampe og med en flot 2. plads som belønning, kun ét point fra 1. pladsen. Resultaterne taler for sig selv og med lidt større træningsindsats fra disse spillere, er jeg sikker på, at de nok skal klare sig godt i serie 5 til næste år. Tak til Uri H. som holdleder (selvfølgelig med hjælp fra Tage). De har ydet en stor indsats i at få spillerne overtalt til at stå tidligt op søndag morgen. Det er nok det der har været det sværeste i år!!! Det fodboldmæssige har der bestemt ikke været noget at klage over.
Vores talentfulde 1. hold i serie 2 har klaret sig dårligere end vi havde forventet. Træningsindsatsen har ikke været for god og når man kom til træningen, var det som om gejsten eller intensiteten manglede. Det hele hænger nok sammen med en dårlig start og mange nederlag og så mistede vi vores 2 mest scorende angribere efter forårssæsonen. De er dog heldigvis tilbage hos os igen til næste år.
Det lykkedes dog for holdet, med 4 sejre på 3 uger i august/september, at rykke afgørende fri fra nedrykningspladserne. Tak til vores træner Kim og holdleder Tage for deres indsats og til holdet for, trods alt, at fighte, hvor det begyndte at se rigtigt skidt ud.
Næste sommer står der Maccabiade på programmet, så alene af den grund er det vigtigt at opbygge en god grundform - og så kan vi lige så godt vise de andre hold i vores række herhjemme, at vi hører til blandt de bedste.
Mange initiativer er ved at blive lavet, så vi forhåbentlig kan få sendt fodboldholdet og andre idrætsudøvere afsted til næste sommer, men det kræver utrolig meget at få samlet så mange penge sammen. Vi håber på at få samlet omkring en halv million kr., således at de mulige deltagere kun skal af med 7-8.000 kr. hver for rejsen og opholdet.
Ellers er indendørsaktiviteterne i fuld gang. Bordtennis hver onsdag er stadigvæk en succes, men der er plads til flere, da vi har mange borde at råde over.
Damehåndbolden er også startet op igen med Bjarne som træner. Pigerne vil give det endnu en chance og jeg håber, at der er mange, der vil ‘gribe’ denne mulighed til at komme ud et par timer hver uge for at få rørt sig og få spillet lidt bold.
Ungdomsbadminton er blevet en stor succes og rigtig mange deltager i træningen hver uge. Vi har to hold tilmeldt turneringen. Ét for spillere under 13 år og ét for spillere under 15 år. Under kyndig vejledning af vores nye træner, Maria, er jeg sikker på, at vores spillere nok skal blive rigtig gode. Der er allerede stor fremgang at spore hos mange af spillerne.
Tak til trænere, ledere, forældre og ungdomsleder for den indsats der bliver ydet. Der er rigtig mange ting der skal hænge sammen for at Hakoah skal fungere godt med alle de aktiviteter, der finder sted over en hel sæson.
Mange sportslige hilsner
Alan Melchior
Efter et hæderligt forår, blev vi vidne til et forrygende efterår, idet holdet kun spillede én kamp uafgjort, mens resten blev vundet. Dette indebar, at vores 2.hold blev nr.2 og dermed sikrede sig oprykning for næsen af rækkens duks til der manglede 2 kampe, nemlig Tårnby, som blot blev nr. 3.
Rækken blev vundet af Olympia med blot 1 point mere end os. Vi opnåede at score 91 mål og lod 31 mål gå ind. Heraf tegner "Bomber" Salimanov - Michael Litichevski og David Demsitz sig for ca.60%.
Hvad skyldtes det så at vi rykkede op? Der kan peges på flere faktorer. Det var ikke grundet træningsfliden, men derimod har 1.holdet ikke været så skaderamt, som de foregående år, da vi bl.a. har afviklet vores hjemmekampe på Kløvermarkens jævne nye baner fremfor Ryparkens ujævne. Holdet har været meget mere homogent sammen-sat, så det var et mandskab, som kunne spille bold.
Det at vi nu er rykket en række op, bør også indebære, at vi må begynde at træne mere, da modstanden vil blive noget mere ensartet.
Det er godt, at vi er rykket op, men skal vi stille os tilfreds hermed? Det er sjovt at rykke op i serie 5, men bestemt sjovere at spille i serie 4, for dermed bliver forskellen noget mindre imellem 1. og 2. holds rækken.
Ofte har det knebet for 2.holdsspillerne at følge med i tempoet, når man har fået kampe på 1.holdet.
Jeg håber, at vores gutter vil afse minimum 1 gang træning pr. uge når den nye sæson starter.
Endnu engang et stort tillykke til holdleder Uri Harlam og spillerne. Også en tak til de tidligere ledere, Benjamin Vrazda og Amnon Salimanov.
Resultaterne i efteråret blev : (3-1 FA 2000) - (3-1 Sundby) - (6 -0 over rækkens vinder Olympia) - ( 4-3 3. Falke) - (3-2 Bispebjerg) - ( 8-3 Vanløse) - ( 9-0 CIK 2) - (0-0 Tårnby ) - ( 3-2 Skjold) - (6-1 Husum).
44 spillere har deltaget i kampe, hvoraf 25 har spillet mere end 4 kampe.
Som jeg skrev i sidste nr. af Hakoahneren, har 1.holdet bestemt ikke levet op til vores forventninger med det materiale vi havde til rådighed.
Efteråret gik lidt bedre, men kunne være gået endnu bedre, hvis vi ikke havde mistet vores 2 spydspidser, Robert og Stefan fra efterårets start, idet de ville prøve lykken i en anden klub.
Træningsindsatsen er også en af grundene til 1.holdets position her tæt på afslutningen af sæsonen. De spillere som trænede, fik ikke det modspil vi kunne forvente, idet der ofte ingen konkurrence var fra andre spillere, som kunne presse sig på 1.holdet.
Ligeledes stod vi uden målmænd til træningen, hvorved der ingen pres var på afslutterne. Dette, samt at vores træner Kim efterhånden blev mere og mere frustreret over tilstandene, gjorde ikke situationen bedre.
Vi sluttede på 10. pladsen med 31 point og en målscore på 58 - 63 ud af 14 hold.
Vi har i efteråret opnået 7 point mere end i foråret.
En af de mest opsigtsvækkende resultater, var sejren over Amager FF, som lå på 2. pladsen. Her spillede alle op til deres bedste. Resultatet blev en "klokkeklar" sejr til os på 2-0, men efter spil og chancer burde vi have vundet med mindst det 3- dobbelte. Målene blev sat ind af Miki Fhima og René Rechtman. Kampens spiller blev David Demsitz. Også Henrik Dworsky og Benjamin Fardan spillede særdeles godt, men en meget snu ræv i René gjorde det også fortrinligt.
Øvrige resultater: Hellas 1-4 Målscorer: Benjamin Fardan - Fidusbamsen: Simon Goldschmidt.
KFB 1-2. Målscorer: René. Fidusbamsen: Kevin Polano.
I den sidste kamp vandt vi 5-3 over rækkens nr.6, Føroyar, som længe havde været med i oprykningsræset. Målscorere var Miki 3 - David F.1 og Michael Fish 1. Fidusbamsen blev tildelt Benjamin "BOX" Lajboschitz.
Olympia 3-2 Målene scoret af Danny 2 og René 1 på straffe. Fidusbamsen: Patric.
Pioneren 2-1. Her blev målene scoret af Kevin og Jossi Nivaro. Fidusbamsen: Simon Goldschmidt og Kevin.
Sundby KFUM 2-0. Målscorer: Miki Fhima og Andreas Thulin. Fidusbamsen: Daniel "Krølle" Posin.
Vestia 0-1. Fidusbamsen: Jacob Hertz
B 1960 2-4 Målscorere: Kevin og Ronny Saul. Fidusbamsen: Miki.
FA2000 1-5 Målscorer: Miki.
Bosna 4-3 Målscorere: Kevin 1 og René 3. Fidusbamsen: René.
Union 0-3 — Stefan 2-2. Målscorere: Kevin 1og Jossi 1 på straffe. Fidusbamsen: David Feldman, som vi har erhvervet fra KB´s Danmarkserietrup.
Næste sæson er Maccabiadeår, hvilket forhåbentligvis bliver et kraftigt incitament til at få øget træningsindsatsen. Samtidig har Robert og Stefan meddelt mig, at de kommer tilbage i "stalden", så jeg tror, at vi kan komme til at præge rækken i den kommende sæson, hvis alle bliver og samtidig viser den rette indstilling og ansvarlighed.
Først og fremmest skal vi have en af - slutningsfest, som forventes afholdt i midten af november for hele afdelingen.
Vi tager efter afslutningen på sæsonen afsked med vores træner Kim, som vi siger mange tak til for hans indsats, hans gå på mod, samt loyalitet. Vi ønsker ham held og lykke med hans nye klub.
Vores nye træner bliver præsenteret i næste nr. af Hakoahneren.
Tage
Efter en utrolig god forårssæson, hvor vi placerede os på en 1. plads, skulle vi så til at starte efterårssæsonen. Allerede før vi begyndte at træne opstod et problem. Næsten alle vores kampe var lagt om onsdagen, den eneste dag, hvor jeg arbejder fra tidlig morgen til sen aften, uden mulighed for at få en afløser. Jeg fik sat Camilla i gang med at prøve at flytte så mange kampe som muligt.
Det var en svær opgave, men Camilla fik dog flyttet nogle kampe, hvilket jeg ikke havde forventet. Stor ros til Camilla for at give mit hold "lidt" bedre kår. Vi fortsatte, med få undtagelser, hvor vi slap. Ikke på et tidspunkt har vi været dårligere placeret end en 2. plads.
Trods tabet af vores stabile forsvarsspiller, Samuel Goldstein, fortsatte holdet med kun 9 mand i truppen. Jeg kan desværre ikke fortælle så meget om vores kampe igennem efterårssæsonen (hvor vores kære formand Alan Melchior var så flink at fungere som træner til kampene), men jeg var med til de sidste 3 kampe. Vores kampe bar præg af, at vores hold både har spillere der kan afslutte udefra, spillere med god teknik og god fysik. I vores sidste 3 kampe måtte vi stille op med blot 7 mand (ingen udskiftere), pga. afbud, udeblivelse og en enkelt skade.
Trods vores mange afbrændere i hver kamp, formåede vi at lave de mål der skulle til for at få sejren i hus. Vores sidste kamp (en træningskamp mod Rikken), en regnfuld tirsdag, var en af de bedste jeg har set. Vi mødte et hold, som jeg synes spillede bedre fodbold en os, men alligevel holdt vi dem på afstand og ved at spille med hovedet holdt vi 1-1 ved pause. Da det var en træningskamp, fik vores målmand sit ønske opfyldt om at komme i marken, hvilket resulterede i en 2-1 føring til os, med blot 3 minutter igen. Desværre havde Rikken også en langskytte, der placerede bolden helt oppe i hjørnet med et flot vristspark, uden chance for vores målmand. Vi blev overhalet indenom af FC97, der tog "vores" 1. plads, så vi måtte "nøjes" med sølv denne gang. Næste års mål må være at blive lidt skarpere på 100% chancerne, som vi har brændt nogle stykker af.
Benjamin Fardan Nodal
Dansk juniortriumf ved Talli Jalkopallohalli.
Man kunne i forsommeren have stor medfølelse med Bosse Johanssons problemer med at få stablet et slagkraftigt fodboldlandshold på benene, når man havde været igennem et skadesfyldt forår med juniorholdet.
De sidste 4 år har vores 85/86-årgang, med enkelte 84´ere på dispensation, været i stand til at stille to 7 mands-hold hvert år til PGT, og det var da også, hvad vi havde forhåndstilmeldt til årets finske arrangører. I løbet af foråret løb vi så ind i afbud fra Rafi N, 2 x Jonathan F og Gregory og, mindre end to uger før turneringen, endvidere fra målmand Alexander.
Vi besluttede at afgive 3 spillere: David E, Jacob og Jonathan G til at spille på dispensation for LP, hvor der manglede spillere, og havde egentlig regnet med stadig at være favoritter – trods målmandsproblemet – da anfører David J sluttede sig til skadeslisten 6 dage før afrejsen.
Stolte traditioner
Trods manglen på et helt hold, var der en spændt optimisme at spore før turneringsåbningen mod det finske hold, som vi har mødt i finalen de to sidste gange, de har deltaget med en sejr hver til følge. Med finalepladser de sidste 4 år i baggagen, mente vi dog at have ret til en fast plads i slutkampen og anså det for højst sandsynligt, at vi kunne overkomme enten Helsinki eller Malmø undervejs dertil.
Heldigvis var det naturlige valg som afløser på målmandsposten, David M, blevet nogenlunde klar efter den skade, der havde holdt ham ude af juniorholdet siden den hjemlige turnerings første kamp, hvor han for øvrigt scorede 5 mål, men da han insisterede på at spille i marken, satsede vi på et helt nyt kort med Ted på mål.
Kampen startede med et godt dansk overtag, men det syntes svært at få scoret, indtil sweeper David K tog sagerne i egen hånd, gik med frem og åbnede ballet. Derefter fulgte en kort finsk opblomstringsperiode, hvor Ted dog var den der blomstrede allermest, men finnerne blev sat på plads igen af Rafi B's gennembrud i venstresiden, afsluttende med en scoring fra spids vinkel. Inden hjemmeholdet var kommet sig over den dukkert, gjorde David S. det til 3-0 og lukkede dermed kampen allerede inden pausen. I anden halvleg kom Adam ind på venstre midtbane og overraskede med stor målfarlighed: Det blev til en række gode forsøg, bl.a. et saksespark og to mål: 4-0 på David M's forarbejde og slutresultatet 5-1, da han rettede et frispark af med hælen, efter at Jonas havde skabt panik foran det finske mål.
Det ene ben i finalen
Glæden over den klare sejr mod det hold, vi på forhånd havde anset for vores hårdeste modstander, havde dog et lille skår: David K havde flækket en tånegl, og det var tvivlsomt om han ville være i stand til at spille mere i turneringen, mens der skulle tænkes hårdt over, hvem der nu skulle spille sweeper.
Heldigvis var Patrick i løbet af kampen mod Helsinki stødt til truppen, hvilket gav en mulighed for at bruge ham som forsvarets krumtap, men i første omgang faldt valget på Ted, mens David M så måtte på mål.
Selvom vi ikke satsede fuldt ud, blev det en ganske fornuftig kamp mod Malmø, der til gengæld gav alt, hvad de havde i sig og til tider gik lidt over stregen. Jonas markerede sig flot som angriber, men det blev hans misbrugte chance i halvlegens sidste minut, der satte det modangreb, Malmø kom foran på, i gang.
Fra anden halvlegs start kom Simon på banen, Ted vendte tilbage i målet, mens David M blev sendt frem som angriber, og han takkede for det ved at first-time Simon's flotte aflevering i nettet efter mindre end ét minuts spil. Med et hovedstødsmål efter en aftalt hjørnesparksvariant, stod David klar til at tegne sig for et vaskeægte hattrick, da vi mod kampens slutning fik et straffespark, så til Simons store fortrydelse, var det David, der fik lov til at eksekvere det til slutresultatet 3-1.
Med sejre i første runde over begge modstandere, kunne finalepladsen sikres med kun et point i andendagens eneste kamp tidligt om morgenen mod Helsinki.
Selvsikkerheden derved havde sat sig hos en del af spillerne som arrogance, og til trænerens store fortrydelse mødte 4 spillere først op umiddelbart før kampstart, hvilket gav grund til en del ændringer i den planlagte startopstilling.
Helsinki, der aftenen forinden havde sikret sig en lidt heldig 2-1 sejr over Malmø, der var godt brugte efter kampen mod os, syntes også at være tilfredse med det ene point og stod solidt, langt tilbage på banen. Deres defensive taktik var tæt på at lykkes, men i kampens sidste minut vandt David M en luftduel med hjemmeholdets målmand og kastede sig først over bolden, der blev prikket ind til kampens eneste mål, der samtidig sikrede os førstepladsen i den indledende pulje.
Ligegyldig start på finaledagen
I en højdramatisk kamp sidst på fredagen med et straffespark og en udvisning til Malmø og to straffespark til hjemmeholdet, havde Helsinki vendt 1-2 til 3-2 sejr og dermed sikret sig den anden finalebillet, og kampen mellem Malmø og København tidligt søndag morgen var derfor uden egentlig betydning.
Vi havde besluttet os for at spare lidt på kræfterne blandt midtbanespillerne Rafi B, Simon og David S., samt angriberen David M, der stadig skulle tapes på sin skadede fod før hver kamp. Emil måtte derfor spille så meget som muligt i forsvaret, mens de to andre alternativer på stopperpladsen, Adam og Daniel, i høj grad blev brugt på midtbanen sammen med Ted, og Jonas atter var inde som angriber.
Malmø havde fået lov til at bruge deres bedste, Simon D, trods hans karantæne efter det røde kort mod Helsinki, men da han også havde været meget voldsom i første kamp mod os, valgte Malmøs træner at sætte ham på mål, hvilket skulle vise sig at være en gevinst for malmitterne.
Spillemæssigt formåede Malmø slet ikke at mønstre den samme gejst som i vores første indbyrdes møde, og det stod hurtigt klart, at København var det klart bedste fodboldhold af de to, hvilket resultatet 5-2 også klart afspejlede. Målscorere var David S (2), Rafi, Adam og David M, mens Simon atter måtte gå målløs fra banen, hvilket var begyndt at frustrere ham lidt.
Tilbage som Skandinaviens bedste
Finalen senere på dagen bragte juniorholdet tilbage til positionen som Skandinaviens bedste jødiske hold i årgang 85/86, da Helsinki blev besejret for tredje gang på tre dage, denne gang med 2-1 efter en lige og særdeles spændende kamp.
København kom tidligt på 1-0, da Simon endelig fik vist, at også han kan score på fodboldbanen. En klokkeren helflugter fra 15 meters afstand, efterlod den finske målmand uden chancer og de danske spillere med forventninger om en ny let sejr.
I små 10 minutter bølgede de danske angreb frem mod det finske mål, dog uden yderligere scoringer og efterhånden fik finnerne mobiliseret deres verdensberømte sisu og kom tilbage i kampen. Ganske overraskende og temmelig uvant blev København presset tilbage på banen, men forsvaret med tilbagevendte David K, der havde været udenfor med en mindre skade siden første kamp, og Patrick foran turneringens store, positive overraskelse, reservemålmand Ted, slap ikke finnerne frem til egentlige målchancer.
Billedet ændrede sig ikke væsentligt i anden halvleg. Helsinki havde bolden mest uden at komme til chancer, og København søgte konstant kontramulighederne. 10 minutter før tid gik det imidlertid galt. Ted fik ikke bokset et frisparksforsøg væk, og en finsk angriber fik lidt for god tid og plads til at sende returen i mål.
Hjemmeholdets og deres tilskueres glæde var dog ikke langtidsholdbar. Få øjeblikke efter fik Simon plads til et nyt kanonskud, der denne gang prellede af mod overliggeren, men David M var på pletten og kunne, efter et enkelt træk, prikke den løse bold ind til det, der skulle vise sig at blive sejrsmålet, da Ted sikrede sig returen fra et finsk stolpeskud kort efter.
Trods manglen på et helt hold af gode spillere, lykkedes det altså for juniorholdet at genvinde PGT-mesterskabet fra 1996 i Stockholm og 1998 i Oslo, samt at få revanche for finalenederlagene i 1997 i Malmø (mod Helsinki) og 1999 i København (mod Antwerpen) – en enestående flot serie.
Pgt-mestre 2000; bagerst fra venstre: Daniel D, Jonas, Emil, David S, David M, Rafi, Simon.
Forrest: Patrick, David J, Ted, Adam, David K
Morten
Jeg har her i efterårssæsonen haft glæden af at være træner for miniput 90, et hold der består af 10 utroligt talentfulde unge drenge, hvor målmand Simon er lynende hurtig, specielt i mand til mand situationer, et forsvar bestående af Ido og Jonathan G, der tilsammen udgør en levende mur foran Simon. På midtbanen har vi David, der er en ægte tekniker med en boldkontrol ud over det sædvanlige, der gør, at han er en konstant trussel for modstanderne, Ilan, en ægte fighter med et fantastisk langskud, Ronnie, der er meget stærk i nærkampene og som med sit meget velsparkende venstreben lægger nogle meget farlige indlæg ude fra venstrekanten. Endvidere
har vi Max, der forstår at fordele bolden flot ud til sine medspillere i opspillet, og
på den måde brede spillet ud på banen, Benjamin, der også er en fighter af meget høj klasse, Meir der har vist meget lovende takter, specielt i det fremadrettede spil, og i angrebet har vi Jonathan L,.der med sine hurtige ryk konstant udgør en stor fare for modstandernes forsvar. Jeg har erfaret, at disse spillere med den rette inspiration (sodavand) kan udrette sande mirakler på en fodboldbane.
Desværre har vi ikke spillet så mange kampe, idet mange hold i vores pulje har trukket sig, men det er da blevet til 4 af slagsen, hvor vi har vundet én, spillet to uafgjorte og tabt én. Et enkelt lagkagestævne er det også blevet til.
Jeg vil gerne have lov til at fremhæve vores sidste kamp imod B93, der blev spillet på Ryparkens anlæg onsdag 10/10. Det var en dag, hvor himmel og hav stod i ét, men drengene formåede, trods de umulige forhold at præstere en kampgejst, som jeg sjældent har set, og sikrede os et meget flot uafgjort resultat på 1-1. Dette blev bl.a. opnået ved hjælp af et stort overblik fra vores midtbane, noget som vi har prøvet at gøre meget ud af under træningen, og selvfølgelig et fantastisk flot hovedstødsmål fra Ido, på et lige så flot oplæg af Ronnie.
Vi er nu begyndt på indendørstræningen, hvor vi er gået i gang med at arbejde med et nyt angrebssystem, hvilket allerede efter første træning ser meget lovende ud.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke forældrene for deres store opbakning om holdet. Det har været en meget stor hjælp, og en speciel tak til vores holdleder, Martin Norden, der bl.a. var en meget stor hjælp under lagkagestævnet i Nivå.
Benjamin Lajboschitz
Meld en tidsrøver til Betalingsservice
Omkring den 1. december vil alle, som ikke har tilmeldt sig BetalingsService, modtage grundkontingentopkrævningen for år 2001. Da denne gruppe desværre stadigvæk udgør den største del af foreningens medlemmer, opfordres du endnu engang til at benytte muligheden for at tilmelde dig til BetalingsService. Du sparer gebyret og kostbar tid, Hakoah sparer på administrationsudgifterne.
Mener du virkelig, at du kan være bekendt at tilhøre denne gruppe? Jeg synes du skal udfylde det kort, som følger med girokortet og aflevere det i dit pengeinstitut eller tilmelde betalingen via din hjemmepc’er. Dermed har du meldt en tidsrøver og samtidigt gjort tiden lettere for dig og for Hakoah. Se så at komme ud af starthullerne.
Yoram
Siden sidste nummer af Hakoahneren har ungdomsafdelingen modtaget beløb fra følgende bidragsydere:
Elbaum, Markus
Lehmann, Jonathan
Niemann, Torben
Saul, Charlie
Unterschlag, Gert
Vainer, Freddy M.
Nu er det både nemt og muligt at støtte Hakoah og Maccabi-drømmene. Det eneste du skal gøre er at foretage dine indkøb via Hakoahs hjemmeside, www.hakoah.dk. Hakoah har lavet en række aftaler med førende online forretninger, der er villige til at give klubben en andel af salget.
Du er simpelthen nødt til at gøre det - gå ind på Hakoah’s hjemmeside og find sponsorsiden. Klik så på de forskellige firmaers annoncer - hver gang du køber en cd, rejse, bøger, legetøj, sportstøj, computerspil, kontorartikler og meget mere, så får Hakoah penge. Alle disse firmaer giver nemlig Hakoah mellem 3 - 10% af deres salg. Endvidere får du varerne ca. 10% billigere end hos de mere traditionelle forretninger.
Partnerskab
Hakoah har indledt et samarbejde med Europas største partner marketing firma www.tradedoubler.com. TradeDoubler er en svensk virksomhed, som er repræsenteret i ti lande. Det er den kendte finansmand G. Soros, som har investeret i virksomheden. Den danske direktør er René Rechtman. Det er ham, der har gjort samarbejdet muligt.
"Ved at anvende TradeDoubler til at udvikle og køre partnernetværk, mobiliserer e-handelsstedet en hær af virtuelle sælgere på internettet – herunder Hakoah. Disse sælgere spreder reklamebudskaber eller udbreder produktkendskab via links på deres websites 24 timer i døgnet.
Produktet er 100% resultatbaseret og derfor koster det ikke noget for Hakoah – og Hakoah vælger selv, hvilke firmaer de ønsker at linke til. Partner marketing er det nye hit på nettet. Alle analysebureauer forventer en eksplosiv vækst. Pointen er, at både små foreninger som Hakoah og store virksomheder som TeleDanmark kan tjene penge på netværket.
Ifølge René Rechtman skaber portaler, foreninger og andre niche sites en meget målgruppeorienteret og kvalitativ trafik. I visse tilfælde resulterer det i en transaktionsprocent på 10-20% fra et besøg.
"Det er alletiders mulighed for Hakoah at tjene penge på, og samtidig skabe værdi for klubbens og menighedens medlemmer. Jeg forventer at både Tage, Bent L. og alle os andre køber Chanukahgaver via Hakoahs hjemmeside..."
Historien
Partner marketing startede med, at seks amerikanske husmødre fik den bragende gode idé at publicere madopskrifter på internettet. De refererede så bogtitler på deres side som henvisninger. Husmødrene fandt hurtigt ud af, at mange af deres besøgende købte de henviste bøger hos Amazon, fordi de havde det bedste og billigste udvalg. De seks husmødre henvendte sig så til Amazon og forlangte provision. Amazon så straks ideen og sagde ja – i dag har Amazon mere end 300.000 partnere.
