Rekordformanden fylder rundt – tillykke til Alan Melchior

Alan Melchior fylder 60 år i marts 2022. Vi brugte derfor lejligheden til at interviewe Alan om sin lange karriere som spiller og siden medlem af bestyrelsen i Hakoah, som han stod i spidsen for i rekordmange år.

Yderst til venstre ser vi Alan Melchior ved siden af resten af det danske fodboldhold ved Maccabiaden i Israel i 1981. De danske spillere hilser på tilskuerne inden kampen mod Brasilien.

Af Philip H. Blüdnikow

Hakoah har haft flere store og markante formænd gennem klubbens snart 100-årige historie som f.eks. stifteren Meyer Rudaizky, ungdomslederen Reinhold Nathansohn og den store entertainer Poul Abrahamsen, men ingen af dem kommer i nærheden af at have siddet lige så længe som Alan Melchior, der tegnede Hakoah udadtil fra 1991 til 2009.

Derfor er det også passende, at vi markerer Alans 60-års fødselsdag 17. marts 2022 med et fødselsdagsportræt.

”Det skulle være Hakoah”

Den sportsglade dreng voksede op som én af fire sønner af Lilian og overrabbiner Bent Melchior, der formentlig uvist for de fleste havde en stor lidenskab for arbejderklubben BK Frem og i det hele taget var begejstret for fodbold, selv om den aktive karriere var kort. Alan og farmand Bent var tit til fodbold i Idrætsparken, dengang alle københavnerklubber spillede hjemmekampe i nationalarenaen.

Mantraet derhjemme var, at man skulle give noget af sig selv, og Alans indsats i Hakoah fra en meget ung alder sideløbende med andre poster i den jødiske menighed blev hans måde at leve op til dette krav.

Endnu før dette handlede det dog bare om at spille fodbold og have det sjovt, og allerede Alans første minder med Hakoah udstråler den varme, som stadig præger hans forhold til klubben.

En 12-årig Alan Melchior er skiltebærer ved åbningsceremonien ved EMG ´74 på Hvidovre Stadion i København.

”Jeg kan stadig huske, at min mor fulgte mig ned til Nørreport. Derfra blev vi kørt i en fælles taxa ud til Kløvermarken. Der havde jeg kammerater med hjemme og spise, for det var lige ved siden af os. Det er rigtig gode minder,” fortæller Alan i dag hen over spisebordet i lejligheden ved Trianglen, hvor han og hans kone Karen har boet i mange år.

Alan havde dog også evnerne med sig til at drive det vidt på banen.

”Jeg og Danny Raymond blev udtaget fra Hakoah til at komme med på Københavns regionshold. Ungdomslandstræneren sagde til mig, at jeg havde evnerne, men jeg måtte skifte klub, hvis det skulle blive til noget,”

Alan prøvede sig herefter af i førnævnte Frem, men det gik hurtigt op for ham, at Hakoah var og blev klubben i hans liv; en kærlighedsaffære, der kun blev tættere, da han efter deltagelse i Verdensmaccabiaden i 1981 forblev et år i Israel.

Her sørgede æresmedlem og daværende formand Benny Unterschlag for, at den unge Alan ikke glemte forbindelsen til Hakoah derhjemme ved at sende hvert nummer af Hakoahneren ned til Israel.

”Jeg vidste, da jeg kom hjem fra Israel, at det skulle være Hakoah. Det var helt klart noget, jeg gerne ville,” husker Alan.

Firkløveret

Alan blev herefter i 1983 som purung 21-årig valgt ind i bestyrelsen som ungdomsleder og sad med under Benny og Bjarne Karpantschofs formandsskaber.

Han var blandt andet med til at arrangere Europa-Maccabiaden i København i 1987, og i 1991 var den stadig kun 29-årige Alan klar til at overtage roret selv.

”Jeg følte mig klar til det. Jeg havde siddet i bestyrelsen i otte år, så det var ikke sådan, at jeg kom udefra.”

I løbet af de første år som formand blev der samlet en stærk kerne omkring Alan med særligt Yoram Rubinstein, Morten Margolinsky og Martin Norden som stovte støtter i bestyrelsesarbejdet.

Ud over at arbejde sammen i bestyrelsen var de fire og deres koner (Alan var blevet gift med Karen i 1984) også venner i privaten, og Alan anser særligt det stærke sammenhold mellem de fire som årsag til, at han blev ved så længe, som det var tilfældet.

”Det vigtigste er, at man kommer ind med en gruppe af folk, man kan arbejde med; hvor man ikke bare har det godt privat, men at det også er folk, der yder en indsats. Det vidste jeg, at Morten, Martin og Yoram gjorde. Det skulle være sjovt, det skulle være skægt, og man ydede en indsats.”

Det bedste Hakoah-hold nogensinde

På den sportslige front var det særligt fodbolden, der tegnede Alans år som formand.

Det begyndte ellers skidt med en seniorafdeling i opløsning på grund af manglende tilslutning, men i 1994 fik man hentet duoen Henning Kurland og Tage Skolnik ind som træner og holdleder, og så kom der skub i tingene.

Inden længe indledte Hakoah en periode, der med to oprykninger i det danske ligasystem, bronzemedaljer ved Europa-Maccabiaderne i 1995 og 1999 og endelig guldtriumfen i Rom i 2007 må betegnes som den mest succesfulde periode på fodboldbanen i klubbens historie.

Jossi Nivaro lader champagneproppen springe da Hakoah rykker op i Serie 1 i 2001 – yderst til venstre formand Alan Melchior.

Henning Kurland var søn af klublegenden Abraham Kurland og selv cheftræner i Akademisk Boldklub af to omgange i 1986 og 1990, og Alan mener, at hans ry gjorde en stor forskel.

”Det var jo et scoop med Henning, og det hjalp også på tilgangen af spillere. Her kom et navn, og det blev et stærkt hold – det bedste Hakoah-hold nogensinde” husker Alan.

Også den inkarnerede klubmand og utrættelige holdleder Tage Skolnik får ros for sin indsats med at opbygge den stærke fodboldafdeling. Særligt Tages ukuelige udholdenhed ved telefonen er noget, som man husker.

”Hvor mange telefonsamtaler har jeg ikke haft med Tage?” griner Alan.

Alan udtrykker også stor glæde over de to gange i henholdsvis 1994 og 1999, hvor han fik lov at stå i spidsen for klubbens jubilæumsfester, og sin sideløbende indsats som aktiv i klubbens bordtennisafdeling.

Samtidig var det også en stor glæde for den sportsglade formand, at hans tre børn Dalia, Ilan og Adam, der i dag alle tre bor i Israel, gik hen og blev aktive i klubben.

Alan som træner i Hakoah, her for yngste søn Adam’s hold til Pondus Cup i 2000.

”Jeg kan huske, at jeg kørte drengene ud til badmintonhallerne, og det var med stor glæde, at jeg brugte hver søndag – hvis ikke hverdagsaftener – på at køre dem til sjove steder.”

Det er svært at få den joviale Alan til at svare på, om han fortryder noget fra sin formandstid, men én ting med relation til det stærke fodboldhold ærgrer han sig dog over.

”Jeg var skuffet over, at vi ikke fik hele den generation, der rykkede op med seniorholdet i 2001, ind og arbejde med det administrative,” lyder det.

Slut med chips og cola

I 2004 blev Alan Melchior og Morten Margolinsky udnævnt til æresmedlemmer i Hakoah.

I 2004 blev Alan fortjent hædret med et æresmedlemskab i klubben som tak for hans mangeårige indsats – og han havde oven i købet stadig fem år tilbage som formand!

Alting har dog en ende, og i 2009 efter 18 år på posten trådte han endelig af, da han overlod stafetten til Martin Norden.

”Jeg ønskede ham held og lykke med de næste 18 år, men han svarede ’no way’!” griner Alan i dag. Martin nåede dog alligevel at lave en ”halv Alan” ved at sidde som formand i ni år, kun overgået af Meyer Rudaizkys 12 år (1924-1934 og 1949-1951) og altså Alans 18 år.

Nu fik Alan sammen med Karen bedre tid til at tage sig af den voksende flok af børnebørn nede i Israel, mens der også var andre fordele ved at slippe for de langvarige bestyrelsesmøder.

”Karen var allermest lykkelig for, at jeg stoppede i bestyrelsen, fordi det så var slut med chips og cola!”

I dag holder Alan sig stadig beskæftiget i den jødiske menighed, da han sidder som næstformand i Danmarkslogen – her med Martin Norden som formand – men Hakoah er og bliver den forening, der ligger hans hjerte nærmest.

Kærligheden til klubben fornægter sig ikke, og selv om han ikke længere står i spidsen for det hele, er der intet, der tyder på, at han har tænkt sig at holde sig væk.

Han følger således stadig ivrigt med i klubbens gøren og laden, ligesom han ofte ser førsteholdet i fodbold spille. Dertil stiller han trofast op som revisor på klubbens generalforsamling.

Herfra skal lyde et stort tillykke med den runde fødselsdag til Alan og håb om dobbelt så mange – bis hundertzwanzig!

X