2011 – STOCKHOLM

Holdet blev sammensat til lejligheden og bestod af Ruben, Simon, Julian og Benjamin, som blev suppleret med Ester Rose og Emily fra pige-holdet og Daniel og Jonathan fra 99/00 holdet.

Mens der ikke havde været de helt store sportslige succeser inden PGT, startede holdet meget flot i PGT turneringen. Oslo blev torsdag slået med hele 12-3 og holdets indsats var helt fantastisk, og ikke mindst Jonathan gjorde en forskel, med hele 8 mål. Alle holdt deres pladser, kæmpede for hinanden og sikrede storsejren. Senere på dagen mødte vi holdet fra Göteborg, og mens vi fortsat kæmpede flot, blev det desværre til et nederlag. Ruben var i mellemtiden vokset til en stabil og dygtig målmand, Daniel og Simon spillede deres forsvarspositioner flot, mens Julian og Benjamin kæmpede stærkt på midtbanen og blev bistået med gode bidrag fra Ester Rose og Emily, mens alle prøvede at forsyne målfarlige Jonathan i angrebet.

Fredagen vidste vi på forhånd, var en lidt svær dag, da vi skulle møde de 2 stærke hold fra Stockholm. Igen var indsatsen heroisk, og der blev kæmpet for hver en bold. Yunus blev også sat på banen i den sidste kamp, og mens både han og som nævnt alle de andre kæmpede flot, blev det desværre til 2 nederlag mod disse hold, der havde mange indskiftere og tydeligt spillede meget fodbold (sammen) i dagligdagen

Det betød, at vi på trods af den flotte start i turneringen skulle starte finaledagen (søndag) med en kamp mod Oslo, for at få lov til at spille bronzekampen. Det skulle ske tidligt på dagen, kl.8, og det skabte lidt problemer. Således var der kl. 7.40 ingen spillere, kl. 7.45 var der 4 spillere og kl. 8 måtte vi starte kampen 5 mod 5 (i stedet for 7 mands) da dommeren fløjtede kampen i gang. Da Oslo havde styrket holdet siden sidst (med lidt Dansk indslag qua stjernespilleren Marcus, der normalt spiller med de ældre drenge), var det en sværere opgave end første kamp. Den lidt kaotiske start med kun 5 spillere, som for en kort bemærkning også fik støtte fra Gabriel og Jonathan SB, betød at Oslo hurtigt kom foran 3-0. Da vi så endelig var fuldtallige, fik vi meget mere styr på kampen, som endte 3-1 til Oslo, på trods af en igen megen flot indsats.

Alt i alt en megen flot turnering og der er håb om at holdet efter PGT med støtte fra de sædvanlige stamspillere og forhåbentligt nye, der efter PGT gerne vil komme med på holdet, kan holde sammen også til den hjemlige liga. Og med disse flotte tendenser lover det, godt for næste års PGT i Helsinki!

Philip Wegloop (træner)

Pige99 måtte nøjes med 3.pladsen

Piger 99/00 – PGT Stockholm 2011

Liggende: Naomi

Siddende fra venstre: Maya, Hanna, Saphir, Laura

Stående: Nina, Lea, Emilie, Thea, Nilla

Ni forventningsfulde piger drog af sted til Stockholm. I sidste øjeblik fik Morten og Stockholm heldigvis tryllet, så Thea kunne komme med til PGT som den niende pige på holdet. Og der blev god brug for de ekstra kræfter i løbet af dagene.

Pigerne fik den bedst mulige start på turneringen, da de mødte Stockholm i den første kamp. Her lykkedes alting for os. I første halvleg scorede Hannah hurtigt til 1-0 og herefter gik det slag i slag. Lea og Emilie lavede et mål hver til resultatet 3-0 ved pausen. Stockholm kom heller aldrig rigtig ind i kampen i anden halvleg, og kampen endte 5-0 efter at Saphir og Hannah fik scoret.

Dagens anden kamp var til gengæld en kold dukkert for pigerne. Her mødte vi Gøteborg, som vi allerede fra sidste år vidste, var et bedre hold end os med nogle lidt ældre piger, der også spillede for Gøteborg 95/96. Selv om vores målmand Naomi gjorde sit bedste, endte kampen alligevel med det skuffende, men ikke uventet resultat 0-6.

På dag to skulle vi igen mødte Stockholm, og her blev første halvleg en ren målfest. Pigerne fik puttet fem mål i kassen. Thea scorede til 1-0 efterfulgt af Emilie, Hannah, Thea igen og til sidst Laura. I anden halvleg kæmpede de stockholmske piger og fik hurtigt scoret to mål til kampens resultat 5-2.

Herefter skulle vi igen møde Gøteborg, men denne gang var vi tændte og fokuserede. Et godt forsvarsspil og målmandsspil holdt vores mål rent i første halvleg, og da Hannah scorede til 1-0, kunne vi gå til pausen med 1-0 og en følelse af, at vi havde spillet lige op med et bedre hold. I anden halvleg fik Gøteborg desværre spillet sig tilbage i kampen, som endte 1-3.

PGT reglerne i år gjorde, at pigerne skulle spille om at komme i finalen mod Gøteborg. Det vil sige, at vi skulle spille mod Stockholm og vinde for at komme i finalen. Her gik pigerne desværre kolde. Stockholm havde viljen til at vinde og var bedre forberedt til kampen kl. 8 om morgenen. Kampen endte 0-4. Pigerne var naturligvis ærgerlige lige efter kampen, men alt i alt havde de en rigtig god tur til Stockholm og de viste at de har lysten og viljen til at spille en god gang fodbold. Det var en fornøjelse at være sammen med om kampene og vi håber, at I alle sammen også næste år er klar igen til PGT turneringen i Helsinki.

Nina og Søren

Pige01/02 debuterer i PGT

Endelig oprandt dagen. Syv forventningsfulde piger og deres forbeholdne forældre mødte op på Hovedbanegården onsdag, den 1. juni kl. lidt i 16. Vi havde talt rigtig meget om PGT turen op til afrejsedatoen – om holdene vi skulle møde i fodbold, om familierne, vi skulle bo hos og om hele arrangementet i det hele taget. Vi var alle meget spændte.

Turen til Stockholm var ikke noget at skrive om. Mange var utilpasse og tiden gik bare ikke. Hvert kvarter var der en af pigerne, der spurgte, hvornår vi var fremme og der var ingen luft i kupéen, vi sad i, så vi svedte og der var ingen vinduer, der kunne åbnes. Til sidst nåede vi frem til banegården i Stockholm og dér ventede værtsfamilierne med åbne arme. Alle pigerne blev fordelt til de rigtige familier og familierne tog imod pigerne med smil og varme.

Næste dag mødtes vi om morgenen, hvor også den sidste pige stødte til os. Så var vi fuldtallige. Pigerne var fulde af historier om deres værtsfamilier – hvor mange børn, der var, om der var børn fra andre lande (nogle af værtsfamilierne havde to gange to børn fra hver sit land), om der var swimmingpool, sauna eller jacuzzi. Vi skulle først spille kamp kl. 12.10, så der var rigelig tid til at vænne sig til stadion og finde ud af, hvor hvad var henne – toiletter, vandhaner, baner, etc.

Da vi meldte vores ankomst, fik vi udleveret en pose med program, PGT-drikkedunke, madbilletter, PGT-t-shirts og Hakoah-nåle. Alt blev fordelt og det var sandelig godt, at der var drikkedunke, for det var meget, meget varmt.

Vi skulle spille vores første kamp mod Stockholm Blå kl. 12.10. Trænerne, Simon og Noah, varmede op med pigerne og så gik første kamp i gang. Pigerne var fulde af gå-på-mod og nervøsitet. Nervøsiteten blev ikke mindre, da det gik op for os, at det første mix-hold, vi skulle spille imod, kun havde en pige på holdet. Pigerne gik på banen og gav alt, hvad de havde i sig. Hver halvleg varede i femten minutter. Kampen var præget af nervøsitet og da Stockholm Blå kom foran med 3-0, så pigerne meget modfaldne ud. Reglerne var sådan, at et hold, der var bagud med tre mål, fik lov til at sende en ekstra spiller på banen, så resten af kampen var Hakoah København seks piger på banen mod deres fem drenge. Vi tabte 1-8 til et hold, der på alle måder var os overlegne. Pigerne var kede af det, men hver spiller havde gjort det bedste, hun kunne. Vi så frem til næste kamp mod Stockholm Hvid senere på eftermiddagen.

I pausen mellem første og anden kamp nåede vi lige at spise. Der var to kæmpe grills, hvor der blev stegt pølser og burgere og så skulle vi stå i kø. På madbilletterne fik vi enten en burger eller to hotdogs, et stykke frugt og en brik juice. Alle var meget sultne efter kampen. Pigerne havde arbejdet virkelig hårdt på banen.

Da vi havde spist, var der åbningsceremoni med indmarch. Sikke et imponerende syn med alle deltagerne. Hver by havde sit eget skilt og en fanebærer og der var deltagere fra København, Malmø, Gøteborg, Stockholm, Helsinki og Oslo. Der var nogle taler og Stockholm fik blandt andet overrakt et kiddushbæger som tak for det fine arrangement og det store organisationsarbejde, der gik forud for turneringen. En af talerne afsluttede med ordene: “Det er en fantastisk ting, denne turnering. Lad os alle holde med alle i kammeratskabets ånd.” Til sidst blev turneringen erklæret for åbnet og ca. 75 blå og hvide balloner blev sluppet fri og søgte opad.

Næste kamp mod Stockholm Hvid gik så i gang senere på eftermiddagen. Denne gang blev pigerne trænet af Jan Karlin, som trådte til i stedet for Simon og Noah, der selv skulle spille kampe. Og Jan fungerede som pigernes træner resten af turneringen. Hvis vi havde været overraskede over kun at se en pige på Stockholm Blås hold, var vores overraskelse ikke mindre, da vi så Stockholm Hvid. Der var slet ingen piger med og vi skulle således spille mod et rent drengehold. Pigerne havde gå-på-mod og sejrsvilje – det sås tydeligt. Og der kom også gang i scoringerne. Sofia og Sarah blev målscorere med hver et mål, og Gabriel scorede også et mål. Alle havde set det ulige styrkeforhold i vores kampe og vi fik lov til at hente forstærkning hos 99-drengene og Gabriel spillede godt og solidt. Kampen endte 3-7 og heldigvis havde pigerne gode oplevelser i vente hos deres familier. Så selvom de var skuffede, hentede de styrke hjemme hos familierne

Liggende fra venstre: Tram, Maya

Siddende: Miriam, Emily

Stående: Esther, Lea, Sara, Sofia

Fredag mødte vi op igen til to kampe mod de samme hold og i samme rækkefølge. Pigerne havde rystet den første nervøsitet af sig og spillede under Jans ledelse med større og større sikkerhed. Desværre vandt vi ikke den dag heller. Vi tabte til Stockholm blå med 3-6, hvor Sofia og Sarah igen var målscorere og vi tabte til Stockholm Hvid med 0-5. I den første kamp hjalp Gabriel og i den anden kamp hjalp Jonathan (kaldet S.B.). Der er ingen tvivl om, at drengene hjalp rigtig meget, men som det kan ses på resultaterne, blev vores piger bedre og bedre. De spillede med større og større sikkerhed og både målvogteren (Lea), forsvaret (Maya, Miriam og Tram), midtbanen og angriberne (Sarah, Emily, Sofia og Esther Rose) fik bedre og bedre styr på nerverne og blev mere og mere målrettede. Lea afværgede flere mål, som de andre hold sikkert havde set inde og hun klarede det rigtig flot, når hun gik ud af sit mål og mødte modstanderne ude af målet. Desværre var det ikke nok.

Om søndagen skulle vi så spille mod Stockholm Blå for en plads i finalen og pigerne var meget tændte på at spille en god kamp og vinde. De lagde hårdt ud og hvor det meste af de tidligere kampe var foregået på Hakoahs banehalvdel, fik pigerne flyttet spilleområdet til også at inkludere Stockholm Blås banehalvdel. Der gik ca. syv minutter, før Stockholm Blå fik sat det første mål ind, hvilket var ca. fem minutter senere end i alle foregående kampe. Pigerne kæmpede og kæmpede i denne kamp, fordi de ville vinde. Der gik ikke længe, så scorede Sofia og den stod 1-1. Pigerne kæmpede og kæmpede og kæmpede, men bolden ville desværre ikke i mål og i stedet fik Stockholm Blå sat yderligere tre mål ind således, at kampen endte 1-4 og Stockholm Blå fik den eftertragtede plads i finalen. At tabe til Stockholm Blå med kun 1-4 må siges at være den største kompliment til pigerne. De havde i løbet af dagene forinden slået os både 1-8 og 0-5, så at tabe 1-4 var faktisk ikke nogen skam.

Finalen mellem Stockholm Blå og Hvid blev et meget spændende opgør. Efter 4-4 i kampens ordinære spilletid måtte holdene ud i to gange fem minutters forlænget spilletid. Det var kun Stockholm Blå, der formåede at score i den forlængede spilletid og kampen endte således 7-4 til Stockholm Blå, der kunne bære den eftertragtede guldpokal med hjem fra PGT 2011.

Pigerne kæmpede til sidste blods- og sveddråbe og med hjælp fra Gabriel og S.B. kom vi styrket ud af denne turnering. Pigerne var meget skuffede (som rigtige fodboldspillere skal være over at tabe) og de syntes, at det var pinligt overhovedet ikke at have vundet en kamp. Men Hakoah København er stolt af 01/02-pigerne, som tog til Stockholm, overvandt nervøsiteten og kæmpede alt, hvad remmer og tøj kunne holde. De er en vigtig erfaring rigere og det, de har lært i Stockholm, tager de med tilbage til den hjemlige turnering, hvor pigerne fra GVI, HIK og FC Damsø bare kan vente sig.

Kl. 12.00 søndag eftermiddag begyndte medaljeoverrækkelsen og udmarchen. Da vi havde stillet op bagved vores bys navn, takkede Stockholm for god ro og orden, Nordmændene takkede og Danmark takkede. En af spillerne sang Hatikvah og derefter begyndte præmieoverrækkelsen. Det var et stolt øjeblik og undertegnede måtte da også tørre en tåre væk fra øjenkrogen, da pigerne i samlet trop gik op ad trapperne og hver fik hængt en PGT-medalje om halsen og modtog en flot PGT 2011 pokal.

Da præmieoverrækkelsen var overstået blev PGT-flaget taget ned og overgivet til næste års vært for PGT – Helsinki/Helsingfors. Vi begyndte at gå ud til busserne, som skulle køre hele den danske delegation til Stockholm Central Station, hvor vi gik ombord på toget, der skulle køre os hjem til København.

Tak, Hakoah og alle PGT deltagere for et godt stævne og vi ses i Helsinki næste år.

Skrevet af:

Linda Berkowitz

Holdleder

01/02 pigerne

B96s SORTE SØNDAG I STOCKHOLM

B96 holdet fik en overbevisende start på PGT turneringen, da Oslo blev besejret med 5-2 i kamp, hvor det unge danske hold fik vist virkelig flot, kontrollerende fodbold

Den samlede danske trup til B95 blå og B95 rød:

Liggende fra venstre: Elias, Joakim

Siddende: Adam S, Isaac, Joshua, Adam A, Noah, Blüd, Simon, Tobias; Sasha, Matias.

Stående: Saki, Jonas, Joel, Adam R, Jonathan, Marcus, Yair, Daniel, Morten

Siden sidste år har B96 holdet fået tilgang af en af B95s mest markante spillere i form af Blüd, der har været en fast og dominerende spiller på U15 holdet det sidste års tid. Mod Oslo startede han på den centrale midtbane, hvor han med stor autoritet sugede spillet til sig og konstant var spilbar i området foran det norske forsvar. København satte sig hurtigt på spillet og viste, at man både kunne spille possesion-fodbold og køre bolden rundt i rækkerne og samtidig være målsøgende.

Blüd åbnede scoringen med et tørt, dykkende langskud, og inden halvleg havde Tobias vist sin målnæse ved en koldblodig og kynisk afslutning, da han blev spillet flot i dybden bag Oslo forsvaret og scorede med en fornem afslutning fra kanten af feltet. Bagud 0-3 fik Oslo mulighed for at sætte en ekstra spiller på banen og kunne midlertidigt sætte en prop i hullet, samtidig med at vi gik lidt ned i tempo og kunne tage den småskadede forsvarsklippe Matias ud og spare ham resten af kampen.

Simon, Noah og PGT-debuterende målmand Joakim kunne dog sagtens holde styr på løjerne i vores ende, og i starten af 2.halvleg blev der sat tyk streg under den danske dominans, da Daniel brød igennem og gjorde til 4-0, og Yair med stor sikkerhed satte en straffespark ind. To norske reduceringer slog ikke rigtig skår i glæden – B96 gav en melding om, at man atter var klar til at give et bud på en finaleplads for tredje år i træk.

HÅRD START FOR B95

I et år hvor B95 var ramt af flere afbud, og David endda måtte melde fra kort før turneringen, var en del B96 spillere blev sendt op for at supplere de flerdobbelte PGT mestre, men allerede fra første kamp blev holdet sat under pres, da en lige kamp blev tabt 1-2 til Helsinki.

Finnerne imponerede med stor fighter- og løbevilje, og da de først var kommet foran 1-0 på hovedstød efter hjørnespark, pakkede de sig godt ned i forsvaret og kunne forhindre Joel og Isaac i at komme afsted i fremstød, mens de selv lå og lurede på chancerne for kontrastød. Det var sådant et modangreb, der gav dem en 2-0 føring tidligt i 2.halvleg, men Joel headede kort efter reduceringen til 1-2 ind efter et langt indkast fra Joshua. Nærmere kom vi desværre ikke, og B95 var derfor tvunget til at få point ud af næste kamp mod B95.e: 16px;”>01/02 Holdet – en flot og heroisk indsats!

DELING MELLEM FRÆNDER

B96 var faldet væsentligt i spilletempo siden kampen mod Oslo til opgøret mod B95, og de fem lånespillere fra holdet, som spillede for B95, var topmotiverede og gjorde en fantastisk indsats. Elias diskede op med et par store redninger, bl.a. da han nåede helt op under overliggeren og reddede et forsøg fra Blüd, Jonathan spillede med ro og autoritet i forsvaret og stod bl.a. for en redning på stregen, da Sasha fik afsluttet efter Elias havde halvklaret et forsøg, Jonas havde nogle drabelige tvekampe med netop Sasha og var tæt på at score i 1.halvleg, da han var få centimeter fra at komme frem til en tværbold, Adam S spillede med optimisme og frækhed, brillerede med en tunnel på Matias på selve baglinien og var tæt på med et kvalificeret langskud, mens Adam R stod for det væsentlige udlignende mål, da han fulgte op på en halvklaring fra Joakim, og han sørgede dermed for at holde B95 inde i spillet til en finaleplads.

Inden da var B96 ellers sent i kampen kommet på sejrskurs, da Marcus fulgte godt op Elias redning af Daniels knaldhårde spark fra kanten af feltet og bragte B96 på 1-0, men det var B96 der kom med bedste bud på et sejsmål med fremragende langskud fra Matias, der tog overliggeren.

Selv om ikke mindst Daniel og Blüd var frusterede over, at det ikke lykkedes at vinde kampen, var 1-1 dog til at leve med for begge hold, der holdt muligheden åben for den tredje rene danske finale i rækken i træk.

STOR RESPEKT FOR B96

Den respekt det røde Hakoah-hold havde skabt omkring sig, blev for alvor manifesteret, da vi fredag morgen skulle møde Helsinki.

Selv om finnerne dagen inden havde slået de forsvarende danske PGT mestre, overraskede de os ved at stille op i en ultradefensiv 4-1-1 opstilling. Havde opstillingen været udgangspunkt for en massiv satsning på modangreb, havde det måske været forståeligt, men efter en halvlegs spil havde vi lært to finske ord:

Raua, som måtte betyde rolig, for det blev brølet ind til målmanden, hver gang han skulle tage et af de rigtig mange målspark og desuden ved alle dødbolde, de havde, og som de tog sig rigtig god tid til.

Yksi = en – når finnerne fik et hjørnespark, fik en enkelt af de fire forsvarsspillere lov til at gå med frem fra udangspositionen 10 m uden for eget straffefelt.

B95s FORSPILDTE MULIGHED

Dermed var opgøret mellem Stockholm og B96 blevet ligegyldigt, idet begge hold allerede var i finalen. Vi besluttede at spare Simon, der stadig sloges lidt med en drisk lyskenskade, og gav bl.a. Sasha chancen efter hans manglende langskudsstyrke havde holdt ham ude af det meste af Helsinki-kampen, og det blev en chance Sasha greb med en scoring til 1-0 på Blüds fine oplæg i 1.halvleg og med to andre afslutninger i 2.halvleg, der havde fortjent at give ham et hattrick, men som begge blev reddet på stregen. Også forsvarsspillerne Matias – på et indkast fra Tobias – og Noah havde bud efter en scoring i en første halvleg, hvor vi atter viste flot possesion-fodbold med god tålmodighed og fantasi, opbygget helt nede fra de boldsikre forsvarere Noah og Matias.

Desværre lykkedes det for svenskerne i høj grad at provokere vores spillere med skubberi og trækken i trøjerne, og flere af vores spillere kom til at bruge mange ressourcer på forgæves appeller til dommeren og små tvekampe med modstanderne.

Trods stort dansk overvægt i spillet lykkedes det for første gang i tre år for svenskerne at sikre sig sejren med to contrascoringer i anden halvleg, hvor vores midtbanespillere svigtede i deres tilbageløb, men vi havde en god fornemmelse af, at vi ville være i stand til at skifte gear og sikre os første PGTmesterskab i søndagens finale.

SENT COMEBACK AF B95

Fredagen sluttede med en kamp mellem et træt dansk 95-mandskab mod et endnu trættere Oslo-hold, der ikke alene havde leveret spillere til deres B97´ere, der for første gang havde kvalificeret sig til finalen i deres række, men også umiddelbart inden kampen mod København – udsat fra om morgenen, hvor nordmændene var optaget af en B97-kamp – overraskende havde slået Helsinki 3-2.

Med blot uafgjort ville Oslo kunne sikre sig direkte adgang til søndagens bronzekamp, mens taberen af kampen skulle ud i kvalifikationskamp mod Helsinki om adgang til medaljekampen.

Vi havde været nødt til at rykke en del om på holdet. Elias havde slået en finger mod Stockholm og skulle spille i marken, mens den solide forsvarsspiller Jonathan måtte ind på målet. Joshua var dødtræt og havde et særdeles begrænset arbejdsområde på midtbanen, mens Adam S, der endelig skulle have haft hans chance for at slå til i angrebet, var rendt ind i trælår mod Stockholm og slet ikke kom på banen. Også Joel var småskadet, men spillede dog i lange perioder af kampen, hvor han blev brugt i forsvaret og samlede masser af bolde op og satte contraløb ind. Adam R måtte i lange perioder spille en uvant forsvarssplads, og Isaac og Adam A måtte tage ansvar for det chanceskabende spil.

Kampen bød på dansk dominans, men Oslo formåede i anden halvleg at skabe et par gode angreb og udfordre Jonathan, og de kom endda på 1-0 efter et flot opspil i højre side. Resignationen var ved at sprede hos danskerne efterhånden som vi nærmede os slutfløjtet, men heldigvis slog Adam A til to gange i slutfasen, hvor han begge gange skabte sig selv plads til venstrebenet på kanten af feltet og overlistede den norske målmand, og med 2-1 sparede han os en kvalifikationskamp søndag morgen.

SORT SØNDAG I STOCKHOLM

Trods det blå København-hold bedste PGT-indsats søndag morgen i broncekampen mod Oslo, som blev affærdigget med et 4-1 nederlag i en kamp, hvor Joel og Adam S endelig for alvor fik vist deres målfarlighed, vil finaledagen først og fremmest blive husket for den skuffelse, det røde 96-hold røg ind i i finalen.

Godt nok havde Stockholm vundet den indledende puljekamp fredag, men den havde været uden betydning, og alle havde en fornemmelse af, at vi havde ekstra gear at lægge ind, og København måtte acceptere en favoritrolle, som viste sig svær at bære.

Fra første færd af finalen havde vi svært ved at få spillet til at flyde. Den afleveringssikkerhed, der gennem det meste af turneringen var kendetegnende for holdet, var væk, og selv om vi selvfølgelig ikke nødvendigvis smed bolden væk med afleveringer til en modstander hver eneste gang, vi havde den, så blev vores afleveringer alt for ofte netop den smule upræcise, som gjorde, at modtageren havde svært ved at arbejde videre med bolden, og spilfremdriften blev stopppet.

Som set før, lurede Stockholm konstant på mulighederne i modangrebene, og selv om vi var meget gode til at løbe retur på midtbanekanterne, kunne det ikke undgås, at svenskerne kom til afslutninger. Vi kom tidligt bagud 0-1, da en bold lidt tilfældigt havnede hos en ganske fri stockholmer, der fra kanten af feltet sparkede den ind ved modsatte stolpe med stor præcision. Frustrationen bredte sig hurtigt, og vi begyndte nu at tage forkerte beslutninger i vores fremadrettede spil: Der blev driblet, når der skulle have været afleveret, skudt på de forkerte chancer og løbet de forkerte steder hen, og da vi endda kom yderligere bagud inden pausen, øgedes presset på spillernes rutine voldsomt.

2.halvleg bød på væsentligt bedre dansk spil, men vi formåede ikke at score på chancerne og måtte endda være særdeles taknemmelige for storspil af Joakim i målet, som forhindrede svenskerne i at udnytte vores manglende held til at lukke kampen. I slutfasen satsede vi hele butikken og fik skabt adskillige 85%-chancer uden at det udmøntede sig i reducering, og kort før tid faldt så den fatale 3-0 scoring mod vores 1-mands-forsvar.

2011 blev ikke året, hvor det lykkedes vores talentfulde og sejrsvante 96-årgang at sikre sig PGT-mesterskabet. Nok overhalede de unge vores eget ældre hold, og nok lagde rigtig mange mennesker mærke til holdets spillemæssige kvaliteter og kom efter turneringen hen og roste holdet, men de første guldmedaljer må atter jagtes næste år i Helsinki.