2002 – STOCKHOLM
MP SATTE FINLAND GODT OG GRUNDIGT PÅ PLADS MED 6-1 FINALESEJR
Bagerst: Træner Gustavo, David H, Jacob, Akiva, sponsor Yehushua Samucha, Benjamin, Sebastian, Maor, holdleder Annette.
Forrest: David S, Jacob N, Philip, Adam, Elul.
Søndag. Det var en smuk solskinsdag, og alt var klart til at spille en hård finale mellem to gode fodboldhold: Hakoah København mod Makkabi Helsinki.
Det hele begyndte torsdag og fortsatte fredag med tre kampe mod holdene Oslo, Stockholm 1 og Stockholm 2. Det blev nogle nemme sejre mod svage hold: 13-1 mod Oslo, 14-1 mod Stockholm 2 og 16-1 mod Stockholm 1.
Det andet hold i puljen, Finland, fik lignende gode resultater mod de samme modstandere. Idet vi havde højeste målscoring, stod vi på 1, pladsen og Finland på 2. Pladsen. Det betød, at kampen mod Finland blev finalen, og hvis det blev uafgjort, var pokalen vores.
Det var svært at holde shabbat og vente en hel dag på finalen – børnene var godt oppe at køre!
En time før kampen fik børnene at vide, at jeg var blevet nødt til at lægge en helt ny taktik: Den eneste måde vi kunne vinde over Helsinki var at mandsopdække dem på hele banen. Finnerne var dobbelt så høje som os, så vi skulle spille på vores hurtighed og korte, hurtige afleveringer.
Da der var gået to minutter af kampen, scorede Adam vores første mål, hvilket kom temmelig meget bag på finnerne, som efterfølgende udlignede. Men derefter var det os der styrede kampen med spil på et niveau, som jeg I alle de år jeg har været træner ikke har set mage!: Præcision, brug af flankerne, meget sikkert forsvarsspil af Philip og Sebastian; Jacob dominerede midtbanen og lagde grund for alle vores dødbringende contraangreb, som blev udført af David S, Adam og Elul.
De tre perforerede det finske forsvar med deres raffinerede spil. Med yderligere to mål scoret af David og Elul gik vi til pause med føringen 3-1.
I anden halvleg kom finnerne kun en gang tæt på vores mål, men bolden blev flot stoppet af Maor. David H, Benjamin og Akiva kom friske på banen og hjalp med at styre midtbanen, og med scoring af Jakob, David og Elul blev resultatet til 6-1.
Dermed tog holdet revanche for sidste års nederlag!
Jeg vil gerne fortælle, at den finske træner kom hen til mig tre gange for at sige, at det var meget længe siden, han sidst havde set et hold der spillede så godt som vores, og en af de finske spillere smed sig grædende på græsset og udbrød “men de er så små – hvordan kan det være, at de vinder??”!
Jeg vil gerne sige tak til Gail, Anette og Camilla for deres hjælp.
Til slut vil jeg gerne sige tak til alle spillerne for den flotte indsats og tillykke med pokalen!
Gustavo
LILLEPUT TURNERINGEN ÅRGANG 89-90 MED BLANDEDE PIGE DRENGE HOLD
Da der var tilmeldt 7 hold i vores række, blev den delt op i to, og som den eneste række i årets PGT, var der både semifinale og finale. Vi havde dog først to hold der skulle besejrers.
Den første kamp var mod de lokale fra Stockholm. Men det var ikke lykkes dem at samle noget stærkt hold.
For selv om vi var bagud med 0-1 efter 5 min tog det ikke lang tid før at målene raslede ind. På mål to mål af Miara og Lehmann samt et af Zaguri og David var kampen vendt og med 6-1 ved halvlegen, var alt spænding ud af kampen. Spillet var ikke hverken godt eller prangende. Men pokkers effektivt. Så med en kraftig taktisk ændring, begyndte vi at spille rigtig flot fodbold, der blev nu afleveret til hinanden, med første gang afleveringer og finurlige spilninger m.m. Men der var ikke kun et lille problem i den halvleg, vi kunne ikke score. Så kampen endte 6-1.
Anden kamp var tidlig fredag morgen mod vores eget pigehold.
Om drengene var gået tidligere i seng end pigerne, eller der var andre årsager ved jeg ikke med sikkerhed, men der var stor forskel på de to hold. Det godt kæmpende pigehold kunne ikke følge med de både hurtige og teknisk velfungerende drenge. De gav dog aldrig op og drenge måtte kæmpe for hver bold mod piger der bestemt ikke var bange for at skubbe og tackle.
Men der bør vel også være forskel på piger der har spillet sammen i et halv år mod drengene der har spillet hver dag i 6 til 8 år. Nu begyndte en af vores mange mål sluger at folde sig ud Ari Bassan lavede 4 mål, Zaguri 3, Lehmann 2 og Miara 1, flere af målene kom på flotte langskud, så nu havde holdet skudt sig ind til de afgørende finalekampe.
FINALEDAG.
Søndag var finaledag for vores hold. Vi lagde ud med semifinale kamp mod Oslo`s blandet 88-89-90 drenge plus et par piger. Det blev heldigvis en forholdsvis nem kamp.
Spillerne var virkelig sat op til dagen og gav opvisning på vilje, fight og rigtig godt spild. De norske spillere var stadig flere timer efter kampen godt og grundig rundtosset. De prøvede det bedste de kunne, men det var bare ikke nok på en dag hvor alt lykkes for os. Der blev vist driblekunst , smarte lop-mål, samt igen flotte langskud.
Nu ville Lehmann og så vise sin målnæse og med hele 5 mål blev han vores topscore i en kamp vi vandt med hele 12-0
Vores største sejer i dette års turnering. De andre mål blev sat ind af Ari 3 mål, Zaguri 2, Miara 1 og et af den ene part af målmands duen, Andre.
Udover det at vi ikke blev overanstrengt, så skulle vores finale modstandere findes efter en hård kamp med både omkamp og straffespark, hvor Finland til sidst trak det længste strå.
Dermed var der langt op til en revanche fra sidste år hvor vi tabte til netop Finland.
FINALEN.
Vi gik alle ind til denne kamp med en tro på at alle gode gange tre. Nu skulle det være. VI VILLE VINDE.
Kampen startet med lidt afventende spil fra begge sider, vi havde dog bolden mest uden at skabe store chancer.
Med en flot disciplineret indsats af Ronnie, der mandsopdækkede Finlands klart bedste, fik vi slået deres opspil totalt i stykker. Han hang som en igle på finnen kampen igennem, der derfor slet ikke kunne få sit spil til at fungere.
Midt i halvlegen tog fanden ved David A. Fra midten af vores banehalvdel, løb han efter en ballonbold, som ingen på hele stadion kunne se han skulle når. Desuden var der to til tre modstandere mellem ham og bolden. Ikke desto mindre
overspurtede han alle tre og smart driblede han uden om målmanden og 1-0 til os. Et vanvittigt mål, der viste en usædvanlig viljestyrke. Husk lige på at David er vores bagerste mand.
Et sjældent boldtab midt på banen, gav desværre et hurtigt kontra mål til Finland.
På den igen, langsomt men sikkert arbejdede vi os frem på banen og havde flere nærgående forsøg inden Ari fulgte op , da målmanden tabte bolden for fødderne af ham 2-1 til os.
Nu begyndte det igen at flyde med det ene gode angreb efter det andet. Kort før pausen fik Ari endnu engang passeret målmanden 3-1.
Efter pausen prøvede Finland at presse lidt mere, men de blev aldrig rigtig farlige.
Andre der stod på mål igen tog de få nærgående forsøg. Bagerst ryddet David og Ilan godt og effektivt op, og spillede bolden fornuftigt op af banen i stedet for at sparke ud i det blå.
På midten hvor Ari, Miara, Zaguri og Ronnie på skift huserede blev der fightede og de sloges om enhver bold, og der var overskud til at se op og hjælpe hinanden af med bolden, for så længe vi havde bolden kunne de jo ikke score.
Fremme løb Simon (vores anden halvdel af målmands teamet) og Lehmann efter alt hvad der kunne ligne en chance og midt i halvlegen gav det resultat, Jonathan fik en ”bred skulder” på et langskud fra David, så den totalt snød målmanden 4-1 til os. Flere gode langskud fra Zaguri og Ari gav desværre ikke flere mål, og et trøst mål til Finland gav lidt spænding, men aldrig panik. Dermed kunne vi køre en forholdsvis sikker 4-2 sejre hjem, og vi var nye PGT mestre.
Med det hold er det ikke sidste gang vi slutter som nummer 1.
Mange ledere og spillere kom efter kampen og roste hele holdet med det flotte spil.
Holdet består af en fin blanding af gode holdspillere, individualister der tør prøve selv og markeringsspillere der kan neutralisere modstanderne og sidst men ikke mindst, noget jeg sætter meget pris på MEGET FAIR SPILLENDE.
Vi er i den heldig situation at flere spiller kan spille samme plads, uden at det svækker holdet.
Simon Norden og Andre Rotschild som på skift stod på mål, havde mange gode indgreb, og var begge med til at sætte mange gode angreb i gang, med hurtige udkast eller spark.
I forsvaret spillede David Altschuler og Ilan Melchior som sikkerheden selv, det var meget sjældent at modstanderen kunne passere dem og med deres hurtige antrit kunne de løbe alle op. De havde også overskud til at komme til flere afslutninger i den modsatte ende.
På midten havde vi tre stærke spillere, Jonathan Zaguri, Ronnie Scholnik og David Miara. De styrede totalt midtbanen, med godt spil, frække driblinger, hurtigt opspil, farlige langskud og når det var nødvendigt så kom de ”hjem” og hjalp med at rydde op i forsvaret.
Som offensiv midt eller defensiv angriber afhængig af modstanderen, lå Ari Bassan som en konstant trussel for ethvert forsvar. Ari kan selv hvis det er nødvendigt, men kan også lægge en ”sukkerbal” til medspilleren.
Eneste decideret angribere jagtede Jonathan Lehmann alt hvad der rørte sig, og ikke sjældent gav det resultat.
Med hele 10 mål i 4 kampe blev han også vores topscore. En rigtig centerforvagt
Vores imponerende målscore i 4 kampe 32 – 3 .
Det må være enhver træners drøm at arbejde med dette hold dagligt, men desværre kan det ikke lade sig gøre p.t.
Men jeg håber at vi kan holde sammen på det til mange PGT ture, og hvem ved, måske kan der bygges et Hakoah hold op omkring disse spillere, det vil glæde mig meget.
Tak til mine 9 spillere der gav mig og de mange tilskuere nogle dejlige fodbold oplevelser.
Tillykke med jeres første PGT trofæ, der skal gerne komme mange flere i de kommende år
De bedste sports hilsner
Martin Norden
Pigeholdene deltog i LP89-rækken, hvor det hurtigt viste sig, at deres ene års aldersfordel ikke var nok til at stå fysisk imod drengene, der tilmed kunne skifte ud, mens vi med 15 spillere til to hold, dårligt nok havde muligheder for at give trætte spillere en pause. Det blev til en flot fight og flere perioder, hvor der blev spillet lige op med drengene, men desværre rakte det ikke til sejre for nogen af holdene.
DRENGEHOLDET TABTE FØRSTEPLADSEN PÅ GULVET
Bagerst fra vesntre: Jakob, Adam, Danny, Roman, David, Martin
Forrest: Jonathan, Noah, Dan, Micha, Daniel
Et københavnsk PGT-drengehold 87/88 – opsat på gentagelse af sidste års succes.
Et supermotiveret københavnsk drengehold drog til Stockholm overbevist om at gentage succesen fra i fjor: At vinde PGT-turneringen for drengerækken 87/88.
Den første kamp stod mod Stockholms drenge – et hold vi ikke mødte sidste år, da Stockholm, som det sikkert er bekendt, ikke deltog i Gøteborg.
Efter en lidt nervøs start åbnede Jonathan Gerafi målfesten med et perfekt langskudsmål. Fra da af sad vores drenge fuldstændig på kampen og viste klassefodbold.
Hurtige kombinationer, hvor vores to angrebsbacker: Micha Linkimer og David Elkan gang på gang gjorde sig farlige med hurtige fremstød. De to herrers fornemme indsats indbragte et mål af dem hver.
Øvrige målscorer blev Dan Klinghoffer med et mål, Adam Kadosh med 2 scoringer og ligeledes 2 fuldtræffere af vores nye mand: Daniel Norden.
En solid holdindsats, hvor forsvaret med Jakob Hirsch som ankermand, var sikkerheden selv.
Fuld af kampgejst skulle drengene i anden kamp møde “ærkefjenderne” fra Gøteborg.
Med mandsopdækning af Gøteborgs bedste spiller (centerforwarden) var taktikken lagt: Passe på Gøteborgs lange stikninger og undgå nærkampe med deres høje og fysisk stærke bagstopper.
Vores drenge fik den bedst tænkelige start. Et hurtigt mål af Jonathan Gerafi (han scorede også vores sidste mål) overraskede Gøteborg så meget, at de aldrig kom ind i kampen. Som i den første kamp viste Daniel Norden mod Gøteborg sin hurtige og positive indpasning på holdet. Han afgjorde med to efterfølgende scoringer definitivt kampen.
Mellem stængerne stod Daniel Vain-Nielsen en flot kamp med adskillige pragtredninger.
I det øvrige forsvar med Roman Kremenchugskii, Micha Linkimer, David Elkan, Noah Linkimer og Jakob Hirsch blev der heller ikke givet ved dørene, hvorfor en fortjent sejr på 4-1 blev hevet i land.
Vores sidste og afgørende kamp var mod Helsinki. Et hold vi ikke tidligere har haft problemer med (Helsinki tabte i øvrigt 0-5 til Gøteborg). Undertegnede overværede Helsinkis kamp mod rækkens svageste hold: Stockholm og kunne efter 1. halvleg konstatere, at Helsinki i år stillede med et væsentligt bedre og teknisk velfungerende drengehold.
Vores drenge blev godt og grundigt advaret mod at undervurdere Helsinki.
Kampen startede da også som “normalt”, nemlig med en åbningsscoring af Jonathan Gerafi, der svingede benet til et flot langskud.
Nu forventede nogen måske, at resten af kampen ville blive en mindre ekspeditionssag for vores drenge. Det gik dog ikke bedre end, at Helsinki vågnede op til dåd og viste meget flot kombinationsspil. Vores midtbane kom aldrig rigtig til at fungere og drengene blev mere og mere rådvilde som kampen skred frem.
Med et mere og mere pressende Helsinki-hold mod en flok københavnske drenge, som nu var helt nede på hælene, skulle det før eller siden ende med en finsk scoring. Den kom da også et stykke ind i 1. halvleg og da finnerne yderligere scorede to gange endte kampen fortjent 3-1 til Helsinki.
Helsinki var på dagen et bedre fodboldhold og vores drenge følte da også efter kampen, at de nok havde undervurderet finnerne en smule. Samtidig følte drengene sig også temmelig flade, idet de to første flotte kampe mod h.h.v. Stockholm og Gøteborg havde tappet al energi ud af dem.
Slutstilling for drengerækken blev, at Gøteborg, Helsinki og København hver endte med 6 point og Stockholm med 0 point. Reglen om, at man ved pointlighed ser på holdenes indbyrdes kampe medførte, at Gøteborg med en sejr på 5-0 over Helsinki blev vinder af PGT-drengerækken 2002. København blev to’er, Helsinki tre’er og Stockholm tog den fjerde og sidste plads i rækken.
Selvom vores drenge selvfølgelig var meget skuffede over resultatet, sejrede de dog alligevel igen i år med deres fair spil, hvor respekten om Hakoah København har fået endnu et positivt kapitel føjet til den årlige PGT-føljeton.
Jeg vil afslutningsvis gerne benytte lejligheden til at sige alle drengespillerne tak for fire dejlige og kammeratlige fodbolddage – KOM IGEN OG LAD OS PRØVE IGEN TIL NÆSTE ÅR !
Jeg vil også gerne sige mine “kolleger” (de øvrige ledere) i Hakoah-delegationen – og ikke mindst vores ankermand Morten Margolinsky med hans utrættelige arbejde – tak for hyggelig samvær.
Med de bedste fodboldhilsner
Martin Hirsch
Træner for Hakoah-drenge 87/88
JUNIORHOLDET MÅTTE AFGIVE GULDET
Bagerst fra venstre: Morten, Jonas, Emil, Simon, Daniel D, Rafi W
Forrest: David J, Rafi B, Daniel C, David K, Jonatan.
Egentlig skulle sidste års PGT-turnering i Göteborg have været den sidste for junior-årgangen, men da der på Oslo foranledning også blev arrangeret PGT for holdet i år, var vores spillere ikke sene til at sige ja tak til at vende tilbage til Stockholm, hvor den flotte stribe med 6 år med faste finalepladser og 4 gange guld startede i 1996.
Nok manglede holdet et par af de sidste års dominerende spillere, men sammenlignet med vinderholdet fra Gøteborg, syntes anno-02 at være på højde med den konstellation, der vandt såvel der som året før i Helsinki; ikke mindst efter målmand Daniel C´s sidste-øjebliks tilsagn.
Da det kom til stykket, viste det sig, at årets turnering var den stærkest besatte i flere år.
Malmø, der har hentet mange spillere ind udefra, stillede op med det stærkeste hold i mange år, ikke mindst da adskillige af deres spillere også skulle have chancen på det seniorhold, der skulle spille opvisningskamp mod Makkabi Stockholms 1.hold.
Stockholm, der ikke havde været med de to seneste år, stillede i år både med et ´86-hold og et ´85-hold, og vi skulle lægge ud torsdag mod netop ´85-erne.
Det blev en kamp, der langt hen ad vejen voldte os store kvaler. Uden Emil, der først skulle ankomme fredag, og med Jonas, der meldte fra med lysken-problemer, var vi tvungne til at hente Jonatan C op fra drengeholdet, som han to timer før afrejsen fra København havde meldt sig til.
Det viste sig hurtigt, at Jonatans tilstedeværelse var stærkt påkrævet, da han stod som eneste udskiftningsmulighed i en kamp, som vi var alt for længe om at lukke. Heldigvis gjorde Jonatan god fyldest som afløsningsmulighed på midtbanen, hvor Simon, Rafi B og David J selvfølgelig ikke kunne holde en fuld time, også selv om vi rokerede lidt i forhold til Rafi W i angrebet.
Til slut fik vi lukket kampen med de pæne cifre 6-2 efter to sene mål af Rafi B, der sluttede i angrebet, og vi havde fået en god åbning på turneringen.
Tabt nøglekamp
Allerede fredag morgen skulle vi ud i en afgørende nøglekamp mod Malmø, der med besvær havde slået Stockholm ´86 4-3 på åbningsdagen.
Desværre for os blev kampen afviklet på grus, hvilket lige passede til malmitternes fysisk betonede og kompromisløse spillestil. Første halvleg igennem var Malmø-spillerne en tak hurtigere på bolden og mindre bange for at give sig fuldt ud på det skræmmende underlag. Lidt ærgerligt kunne Malmø trods Daniel og David Ks flotte forsvarsindsats sikre en 3-0 føring ved pausen efter to sene mål, og anden halvleg igennem holdt de så fast på denne afgørende føring i en række, hvor der ikke skulle spilles finale, og de nu på papiret havde slået begge de to stærkeste modstandere.
Med nederlaget til Malmø måtte vi skifte fokus og sigte mod at sikre os sølvet med sejre over Oslo og Stockholm ´86. Emil nåede lige netop frem til Oslo-kampen, og med Jonas´ klarmelding åbnedes pludselig for en bred bænk til en kamp, hvor der ville være mulighed for at spare spillere som David J og Simon, der havde skulle arbejde hårdt på midtbanen.
Et par omrokeringer så Daniel kunne blive suppleret i forsvaret af Rafi W og Emil på skift, gav mulighed for at den normale sweeper David K kunne få lov til at bruge nogen kræfter på midtbanen, og det gav stor succes i kampens start, hvor David scorede to gange – deraf en på hovedstød. I anden halvleg gik der lidt for meget leg i Davids indsats, som sluttede efter det endelig lykkedes for ham at få fyret et saksespark af, desværre reddede målmanden forsøget og desværre skulle David også ned på jorden igen fra de højere luftlag, hvilket skete med hovedet først.
I mellemtiden havde Jonas overtaget hovedrollen, da han med 4 mål fra kort afstand viste, hvor stort udbytte en god gammeldags centerforward kan få af en kamp mod et fysisk svagt forsvar. Jonas indsats blev kun overgået af Norges Mikael Kohn, der scorede alle fem norske mål i en kamp, der endte med hele 11-5 til os.
Opgøret mod Stockholm ´86 blev et af de mest mindeværdige i mange år. Svenskerne stillede med hurtigt, teknisk betonet hold, der elskede at spille bandekombinationer og hadede at løbe med hjem, og havde turneringen igennem været involveret i de rene mål-orgier.
Herligt opgør mod hjemmeholdet
Vi havde i perioder af første halvleg svært ved at følge med de letbenede modstandere, som vi heldigvis mødte på kunstgræs-bane – en klar fordel for begge hold. Efter lynhurtigt bandespil foran vores mål kom hjemmeholdet hurtigt på 2-0, men da Simon fik at mærke, at hans mangeårige rolle som årgangens dominerende spiller var truet, skiftede han gear og trak holdet med sig op. Simons reducering på dommedagshug, blev hurtigt fulgt op af anfører David Js scoring efter tre contraer. I et kort øjeblik kunne vi glæde os over at have hentet føringen, men yderligere to svenske mål efter næsten samme opskrift som de første bragte os tilbage på hælene igen og blev fulgt op af en bemærkning om “att det här er enkalt!!”
2.halvleg bragte et bemærkelsesværdigt comeback. På kun tre et halvt minut vendte 3 scoringer af Simon og David J stillingen til 5-4 i vores favør og med yderligere et mål skaffede Simon os en føring på 6-4, så vi ikke blev rystede af Stockholms obligatoriske bande-scoring, hvor Rafi W halsede en halv banelængde efter målscoreren uden at kunne nå ham. Scoringen blev svenskernes eneste i en halvleg, hvor målmand Daniel C blev fremragende støttet af et forsvar med David K og på skift Daniel og Emil – i samtlige andre situationer, hvor 1-2-spillet gik i gang, formåede de at placere sig rigtigt og blokere tværafleveringen.
I kampens slutfase satsede Stockholm hårdt og kom nu slet ikke hjem og støttede deres to forsvarere, når vi kørte contra. Det gav masser af plads til Rafi W i vores angreb og vores fremadstormende midtbanespillere, der viste god form. Rafi W scorede et iskoldt mål, da han fintede en forsvarspiller væk og placerede bolden oppe i det fjerneste hjørne, og kort efter sendte han atter forsvarer og målmand på halen, inden han trillede bolden på tværs af det tomme mål, så Rafi B kunne gøre arbejdet færdigt. Sidste søm i ligkisten blev leveret af David K, der til slut fik lov at afløse Rafi W helt i front og kvitterede med et tørt, fladt langskudsmål til 9-5.
Desværre var denne, vor flotteste halvleg den sidste i PGT turneringen. Værterne havde valgt at afvikle turneringen uden finalekampe, så vi skulle slet ikke spille søndag, og fik derfor heller ikke chancen for at revanchere det første samlede nederlag, vi har lidt til Malmø i 7 år. I stedet måtte vi trøste os med, at de syv år, holdet og undertegnede har haft sammen, aldrig har givet et dårligere resultat end sølvmedaljer i konkurrence med Stockholm ´85 og ´86, Malmø, Oslo, Helsinki og Antwerpen.