2013 – ISRAEL

Det danske fodboldhold til Maccabiaden i Israel 2013. Bagerst fra venstre: Træner Uri Krivaa, Adam Melchior, Daniel Sandler, Jacob Vain-Nielsen, Simon Norden, Thomas Vain-Nielsen, Matias Gabay Larsen, Simon Reuveni og holdleder Tage Skolnik. Forrerst fra venstre: Sebastian Raymond Groth, Jonathan Lehmann, David Altschuler, Philip Blüdnikow, David Jano, Jakob Chang, Daniel Elul og Jonas Blüdnikow 

Den 19. Verdensmaccabiade blev afholdt i Israel i dagene mellem 18. og 30. juli 2013. Åbningsceremonien fandt sted på Teddy Stadium i Jerusalem, hvor Danmark som altid var repræsenteret. Denne gang sendte man et 11-mandshold afsted i fodbold, mens der også var en dansk veteransvømmer i form af Carmit som vandt flere medaljer. Der deltog op mod 10.000 deltagere fra over 70 lande.

Hakoahs bestyrelsesmedlem David Jano skrev følgende om turneringen da deltagerne kom hjem:

Efter den imponerende åbningsceremoni var blevet fordøjet var det blevet tid til det det egentlig handlede om, nemlig de sportslige opgaver for danskerne. Det danske fodboldhold var på papiret kommet i en vanskelig pulje ved senior-fodboldturneringen der denne gang talte 17 lande. Danmark var blevet parret med USA, Mexico og Uruguay. Det danske hold bestod hovedsagligt af spillere fra Hakoahs hjemlige seniorhold, som frister en tilværelse i Serie 3. Derfor var forventningerne ikke store mod historisk stærke modstandere fra USA og Mexico, men der var håb om at man kunne levere et godt resultat mod Uruguay.

Det danske hold lagde ud mod Mexico på en lille græsbane i kvarteret Kiryat Yovel i Jerusalem. Mexicanerne stillede op med et stærkt mandskab, hvor to af spillerne var i midt 30’erne, men tidligere havde spillet som professionelle i den bedste mexicanske fodboldrække. Det blev en flot spillet kamp af begge mandskaber, hvor danskerne virkelig kæmpede alt hvad de havde lært, hvilket alligevel ikke rakte mod den langt stærkere modstander. Danskerne var tæt på at ryste den hårde modstand, med et skud på stolpen ved stillingen 0-0, men efter 90 minutter var stillingen 5-0 til Mexico. Et skuffet dansk mandskab fik ros af de grønblusede mexicanerne, der på trods af den store sejr følte de havde kæmpet virkelig hårdt mod det danske mandskab. Kampens spiller for danskerne blev den omskolede venstreback David Altschuler, der ikke lod noget tilbage hvad angår hurtighed overfor modstanderne. 

To dage efter kampen mod Mexico var danskerne igen i ilden på banen i Kiryat Yovel, hvor modstanderen denne gang var stormagten USA. De mange danske tilskuere fra første kamp havde igen fundet vej til tribunerne, noget der virkelig glædede de danske spillere. Der var langt flere danskere på tribunen, end hvad der plejer at være hjemme på Ryparken i Serie 3. Den danske træner Uri Krivaa stillede op i samme formation mod amerikanerne med et defensivt udgangspunkt, som havde en trup udelukkende bestående af spillere som dyrker elitefodbold på diverse amerikanske universiteter. Modstanden viste sig igen at være alt for hård, da også USA tildelte Danmark et nederlag på 0-5. Efter kampen mod mexicanerne var stemningen dog god, da Danmark trods alt havde spillet sig til et par chancer, mens mexicanerne var et ganske sympatisk bekendtskab. Det samme var ikke tilfældet for USA, der ikke vandt nogen nye fans hos de danske spillere. Hårdt spil og hånende amerikansk attitude overfor en modstander som indrømmet var dårligere end dem, men gjorde det så godt som muligt. USA var dog et stærkt mandskab og andre hold tabte senere større til dem i deres succesrige jagt på guldet. Kampens spiller for danskerne mod amerikanerne blev det unge stortalent Matias Gabay-Larsen, som er blot 17 år og spiller midterforsvarer. Til daglig spiller han for B1903, men er endnu ikke seniorspiller. 

Danskernes sidste kamp i turneringen var henlagt til Jerusalems universitetsstadion i Givat Ram, hvor også finalen i turneringen mellem USA og Argentina senere blev afviklet. Opgøret mod Uruguay blev som forventet et hårdt spillet opgør, men danskerne faldt igen med ære. Fodbold kan nogen gange være et ubarmhjertigt spil, hvilket det danske Maccabiadehold måtte lære i kampen mod Uruguay. Efter en mandfolkeindsats fra hele holdet, så stod det stadig 0-0 efter 90 minutter. Desværre er der også tillægstid i fodbold og i de fire ekstra minutter blev der scoret to mål, givet et rødt kort og dømt et straffespark. Det røde kort blev givet til Uruguay, som midt i forvirringen dog også scorede til 1-0. Lige efter blev der dømt et mystisk straffespark, som Uruguay også udnyttede til slutresultatet 2-0. Noget af en mavepuster til alle spillerne, som virkelig havde fortjent at få et point med hjem fra Israel.  I stedet blev det til tre kampe uden mål og point, noget man måske havde frygtet hjemmefra, men som alligevel gjorde ondt på spillerne der havde trænet hårdt op til turneringen. Holdet må bare fortsætte de trods alt flotte takter hjemme i Serie 3, hvor modstanden på ingen måde er ligeså hård som den man oplevede i Israel. Ligesom i de foregående kampe blev en forsvarsspiller valgt for danskerne som kampens spiller, hvor æren denne gang tilfaldt viceanfører Daniel Sandler.  

Det blev altså som forventet ikke til sejre og medaljer til det danske fodboldhold, men hæder blev der alligevel endnu engang til Danmark ved en Verdensmaccabiade. I gamle dage var det bryderne der hentede medaljer på stribe, med Kurland-brødrene, Leisin-brødrene og Brian Shustein som de største navne. Denne gang var det dog veteransvømmeren Carmit Romano-Hvid som hentede metal med hjem fra Israel. Svømmeren lagde ud med at vinde bronzemedalje i disciplinen 100 m fri. Dette flotte resultat blev siden fulgt op af endnu flottere præstationer, da Carmit hentede to sølvmedaljer i hhv. 4×50 m medley og 4×50 m fri. Alle svømmekonkurrencerne blev afholdt på det imponerende Wingate-center.

Klik for at se en kort dokumentar inden afrejsen produceret af Rothschilds.dk 

Eller klik her for at se den amerikanske tv-station JLTV’s portræt af det danske hold

X