2011 – WIEN

Det danske juniorhold ved den Europæiske Maccabiade i Wien i 2011. Holdet hentede bronzemedaljer med hjem fra turneringen.

Danmark sendte ikke nogen seniordeltagere afsted til den 13. Europæiske Maccabiade i Wien i sommeren 2011. I stedet stillede Danmark op med sit succesrige ungdomshold i fodbold, som gjorde nationen ære og vandt bronzemedaljer. Turneringen bestod af fem hold, med de stærke nationer Tyskland og England som de to forhåndsfavoritter. Danmark lagde ud med at besejre Spanien, hvorefter det blev til klare nederlag til de nævnte stormagter. I den sidste puljekamp besejrede man værtsnationen, som resulterede i endnu en kamp mellem de to lande om bronzen. Nedenstående tekst er skrevet af holdets træner, Morten Margolinsky, der beretter om den nerverpirrende bronzekamp mod værtsnationen Østrig:

På samme måde, som vi var i stand til at rejse os i går og slå Østrig dagen efter skuffelsen mod Storbritannien, formåede Østrig at rejse sig til kampen mod os, efter vi i går slog dem ud af finale-muligheden.
Trods sejren i går var vi mindst lige så slidte som østrigerne, der endda kun brugte 13 spillere i kampen, men vi var tvunget til at se bort fra Simon, hvis lyske drillede, og den fysiske og psykiske slitage betød, at både Noah og Joel var tvivlsomme til kort før kampstart, og kun Noah kunne starte inde.
Vi havde snakket om det, men det lykkedes heller ikke i denne kamp at undgå at komme bagud 0-1, da østrigerne scorede på flot hovedstød på et hjørnespark til forreste stolpe, og da det samtidigt lykkedes østrigerne at slå vores polerede positionsspil i stykker, begyndte vi på et tidligt tidspunkt at slå lange afleveringer frem mod de to angribere Adam S og Tobias.

I sådanne situationer er man nødt til at skabe noget ud af intet, og det lykkedes til fulde for vores topscorer Blüd, der pludselig fandt plads til at trykke af med venstrebenet fra små 25 m afstand og sendte bolden utageligt i mål for deres målmand.

Generelt set har vi ikke været særligt dygtige til at juble, men denne gang blev der givet hele armen, og da Yair kort efter kom fri efter et flot bandespil med Adam S og scorede fra venstresiden af straffefeltet med et yderst præcist spark op af fjerneste stolpe, var vi tilbage i førersædet.
Vi var tvunget til et par udskiftninger, da Noah havde det hårdt med en skadet tå, og vi fik Adam S ind på højre back, mens Joel kom ind som angriber i stedet for Tobias, og Sasha afløste Marcus.
Østrig kom på 2-2, da vi endnu en gang blev svigtet af stolperne – først troede vi ellers, at der var hjælp at hente, da en østrigsk afslutning smældede mod træværket, men på returen opstod endnu en østrigsk mulighed, og denne gang var det stolpe-ind.

Fra starten af 2.halvleg kom vi helt på kant med dommeren. Østrigerne satsede hårdt med mange mand fremme, og det gav os masser af gode muligheder for contraangreb med den hurtige Joel liggende fremme, men gang på gang fik de østrigske forsvarsspillere lov til at stoppe hans løb efter bolden ved simpelthen at løbe ind foran hans løbebaner, og hver gang der blev fløjtet i nærkampene, var det til østrigernes fordel, hvilket blandt andet betød, at vi blev snydt for et straffespark.

Et enkelt frispark fik vi dog – og det var alt, hvad der skulle til: Daniel sendte bolden fra venstre side perfekt ind i hovedet på forsvarsklippen Matias, der for tredje gang på to dage scorede på hovedstød mod østrigerne og atter sendte os på sejrskurs.

Dommeren var dog ikke længe om at forstyrre kursen. Joshua, der var kommet ind i pausen og trods sin lille størrelse havde sat sig igennem med et par herretacklinger, blev præsenteret for det røde kort for en forseelse, som ingen andre end dommeren selv bemærkede. Vi måtte omgående rokere rundt, og Sasha måtte ud igen, mens vi nu måtte til at grave dybt i posen med backs, som vi ellers i starten af turneringen havde så rigeligt af, og både Jonathan og Noah måtte sige farvel til deres muligheder for at restituere, selv om Adam R i periode gav et alternativ.

Resten af kampen – næsten 20 minutter – var primært overlevelseskamp. Østrigerne fik et hav af frispark rundt omkring feltet, men Elias optrådte med stor autoritet inde i målet og tog alt, hvad der kom. Vores midterforvarsspillere David og Matias var under stort pres, men fik gang på gang reddet os ud af problemerne, og ved det ene (eller to) tilfælde, hvor Elias ikke kunne holde bolden, var der i dag opbakning – bl.a. en hovedstødsredning af Marcus på stregen – og opfølgning på returerne, så vi ikke igen indkasserede nogle af de ærgerlige mål – lesson learned!

Det var sporadisk, hvad primært Tobias og Joel kunne skabe i modangrebene, når de andre midtbanespillere prioriterede forsvarsopgaverne, men langsomt tikkede sekunderne ud for hjemmeholdet, og selv om de langt inde i overtid fik tilkendt endnu et frispark på kanten af feltet, så fangede muren forsøget, og så var det ligegyldigt, at dommeren ikke reagerede på, at liniedommeren registrerede, at vi havde fanget et par østrigere i en offsidefælde – sekunder efter mente dommeren endelig, at hjemmeholdet havde fået de muligheder, de kunne få, og til vores store jubel blæste han kampen af med danske bronzemedaljer til følge.