Jord ham – nej han hedder Yoram
Vores æresmedlem Yoram Rubinstein fylder 60 år og i den anledning udgiver vi et spritnyt interview med den mangeårige tidligere kasserer, som stadig er aktiv på klubbens ældste fodboldhold.
af Philip Blüdnikow
Det danske seniorhold i fodbold til European Maccabi Games i Antwerpen i 1983. Bagerst fra venstre: Morten Margolinsky, Kenneth Guttermann, Herbert Nathan, Martin Norden, Dan Melchior, Marek Fajnzylber, Yoram Rubinstein og Henrik Cornelius. Forrerst fra venstre: Ilan Schefte, Philip Bier, Danny Raymond, Jan Sjalin, Carsten Bergmann og Ilan Raymond.
En berømt engelsk fodboldtræner, der ellers ikke var kendt for at sætte sit lys under en skæppe, betegnede engang sig selv som ”butiksvinduet”, mens hans dygtige assistent var ”varerne ude bagved” – altså ham, der reelt drev forretningen. Det samme kan man sige om kassereren i foreningslivet, der ofte næppe påkalder sig lige så meget opmærksomhed som formanden, men som stadig varetager det ekstremt vigtige arbejde med at holde styr på økonomien.
Af den grund må vi være stolte over, at JIF Hakoah har haft en så dygtig kasserer som Yoram Rubinstein til at varetage opgaven gennem et kvart århundrede fra 1990’erne og op til for få år siden. Yorams indsats for Hakoah har siden 2015 givet ham titel af æresmedlem, og derfor er det helt på sin plads, at han får en artikel i anledning af sin 60-års fødselsdag d. 23. maj 2020.
Yoram er født i 1960 i Israel, hvor hans far arbejdede som konsul, men kom til Danmark med sine forældre i 1963, hvor han voksede op i Vangede ude ved Lyngbymotorvejen. Det var også her, at han begyndte sin fodboldkarriere i den lokale klub B1903, senere del af FC København, men den lille Yoram faldt ikke på plads og begyndte i stedet at spille fodbold i JIF Hakoah med sine venner fra Carolineskolen – og det har han gjort lige siden.
”Jeg gik på Carolineskolen, hvor mange af ens kammerater spillede. Vi var også med i BTs skolefodboldturnering. I den årgang var bl.a. Herbert Nathan, John Norden, Bent Hartvig… Vi var rigtigt mange, der spillede fodbold. Mine ”skills” var ikke til førsteholdet, hvor jeg dog fik en del kampe, men jeg havde det fint med at spille på andetholdet, hvor vi fik bronzenåle for at vinde rækken.”
”Da vi blev ældre, spillede vi udendørs ude i Kløvermarken. Der var omklædningsrummene tæt på dér, hvor der er genbrugsstation i dag. Der var også en sauna, og vi gik ud og rullede os i sneen efter træning for at køle ned, kan jeg huske.”
Ud over at rulle sig i sneen, husker Yoram også sjove episoder, som da Herbert Nathan kaldte på Yoram under en kamp, hvilket dommeren tog meget ilde op. Man kunne jo ikke sige ”jord ham!” til en anden spiller!
Det var den tidlige aktive karriere, men Yorams vej ind i bestyrelseslivet begyndte faktisk i en helt anden forening end Hakoah: Jødisk Ungdom (JU), hvor han allerede i begyndelsen af 1980erne tog sig af regnskaberne. Foreningsarbejdet bød også på mødet med senere Hakoah-formand Martin Norden, hvis bror John Yoram allerede kendte fra fodbolden. Da JU søgte midler til kommunen sammen med bl.a. Hakoah, lå det lige for, at den allerede regnskabskyndige Yoram kunne overtage posten fra den afgående kasserer Benny Unterschlag.
Hvorfor er Yoram Rubinstein altid kassereren?
”Fordi han blev kasseret? [griner]. Jeg er uddannet HD i økonomi, og sidder som fuldmægtig i FDM, og har arbejdet med økonomi i mange år. Jeg er også tidligere regnskabselev. Så tænkte jeg ”hvorfor ikke?”. Jeg er ikke en meget udadvendt person, der kunne stille mig op og være formand. Her kunne jeg holde mig længere tilbage og lave de ting, som jeg nu synes er sjovt.”
”Jeg kom ind i den periode, hvor computeren var kommet til. Du havde et program, og det gjorde det væsentligt lettere. Du tastede et kontonummer ind, trykkede på en knap og fik regnskabet ud. I starten da jeg skulle sende girokort ud, måtte jeg for at spare klubben – for dengang kostede det også en del at sende girokort ud – stå og sortere girokortene, hvis der var flere til samme husstand, og lægge dem i samme kuvert.”
Yoram og Martin Norden fortsatte parløbet fra JU i ind i Hakoahs bestyrelse, og kom sammen med Morten Margolinsky og Alan Melchior til at udgøre en sammentømret gruppe, der fra starten af 1990’erne og en lang årrække frem tegnede JIF Hakoah. Særligt parløbet med familien Margolinsky må siges at gå langt tilbage, da Yorams morfar allerede stiftede bekendtskab med familien, da han kom til Danmark som ung.
”Jeg, Martin, Morten og Alan ses privat, og det gør vores koner også, så vi var en meget homogen gruppe. Der har også været flere andre bestyrelsesmedlemmer inde over gennem årene. Vi føler ikke, at vi har frosset dem ud, men vi var en kerne. Det var så den, der langsomt blev skiftet ud for tre-fire år siden, og der kunne jeg godt mærke, at det ikke var lige så sjovt for mig mere. Dog skal det siges, at jeg savner bestyrelsesmøderne, hvor man efter alt det alvorlige kan snakke lidt.”
Yoram er stadig aktiv sportsudøver i JIF Hakoah og venter på, at coronakrisen er overstået, så han kan komme tilbage og være med i fodboldtræningerne. Han mindes også, hvordan skæbnen ville, at han for få år siden spillede en enkelt kamp for Hakoahs andethold på 1903s baner, hvor det hele var startet tilbage i 60’erne. Selv om fødselsattesten altså nu siger 60, har han dog tænkt sig at fortsætte fodboldkarrieren, så længe bentøjet tillader det. Han krediterer også sin gode kondition for, at han kom relativt godt igennem det sygdomsforløb, som ramte ham for få år siden:
”[Kræften] blev konstateret for tre år siden, da vi kom hjem fra en dejlig ferie i Sankt Petersborg, hvor jeg havde haft blod i min urin. Jeg måtte igennem seks gange kemoterapi, men heldigvis har kemoen og den medicin, som jeg får hvert halve år, holdt det i ro. Jeg har desværre fået en metastase i min skulder, men medicinen har indtil videre holdt det nede. Jeg er fortrøstningsfuld, så længe jeg holder mig i god form. Det er jeg sikker på, at det også hjalp mig igennem dengang.”
Ud over sit fortsatte engagement som spiller har Yoram også bistået den nuværende bestyrelse med sin ekspertise i regnskabsarbejdet, og arbejder sideløbende også som kasserer og revisor i andre foretagender ud over sit job i FDM. ”Hakoah slipper man dog ikke,” siger han, og ser frem mod klubbens 100-års jubilæum i 2024.
Adspurgt om sin største oplevelse i Hakoah-regi bemærker Yoram udlandsrejser med klubben, udnævnelsen til æresmedlem og endelig, da han i 2017 fik lov til at være fanebærer for Hakoah til FC Københavns mesterskabsfejring i Parken:
”Da der vist nok var PGT samtidigt, var der ingen til at bære Hakoah-banneret. Jeg meldte mig, og det er jeg glad for. Det var en kæmpe oplevelse at stå på grønsværen i Parken og blive tiljublet sammen med FCK-spillerne af et næsten fyldt stadion. Det var for øvrigt også første gang jeg fik lokket Elena med i Parken.”
Ved Hakoahs store 90-års jubilæumsfest i januar 2015 blev Yoram Rubinstein udnævnt til æresmedlem – overrakt af tidligere formand og æresmedlem Martin Norden.
Tillykke til Yoram – bis 120!