INTERNATIONALT SAMARBEJDE GENNEM MERE END 70 ÅR
Det fælles dansk-svenske juniorhold i fodbold til den Europæiske Maccabiade i Marseille i 1991. Bagerst fra venstre: Per Goldberg, Max Lichtman, Pitzi Lieber, Jacob Polny, Martin Goldberg, David Klamer, David Karpantschof, David Revesz, Yankele Lieber og Morten Margolinsky. Siddende fra venstre: Kim Zorde, Kevin Polano, Jonas Elofs, Dan Uzan, Peter Hersvik, David Flamm og Mikael Rona.
Teksten er skrevet af tidligere formand og æresmedlem Bjarne Karpantschof og bragt første gang i jubilæumsskriftet i forbindelse med klubbens 70-års jubilæum i 1994:
Selvom det internationale Maccabi samarbejde, deltagelse i Maccabiader og i europæiske Maccabi mesterskaber, med stiftelse af Dansk Maccabi Forbund, officielt blev udskilt fra Hakoah i 1982, er Hakoahs navn så tæt knyttet til Maccabi, at dansk Maccabi historie og Hakoahs historie må siges at være to alen ud af et godt stykke.
Da Maccabi World Union (MWU) på initiativ af Pierre Gildesgame fra London i 1921 officielt blev stiftet, var det en selvfølge, at et land som Danmark blev regnet med som et af de lande, der fra starten udgjorde fundamentet i den nye organisation.
Jødiske idrætsfolk fandtes jo også i Danmark inden Hakoahs officielle oprettelse i 1924. Hakoahs stifter, Meyer Rudaizky, skrev i 1959 følgende i 35 års jubilæumsskriftet:
,,Der fandtes flere jødiske idrætsklubber som f.eks. Haivri Hazair, ,,Kadima”, ,,Kaduah” og andre. Jeg spillede fodbold i dem alle, men på trods heraf, synes jeg, at der manglede noget. De fleste af medlemmerne i disse klubber var over 20 år og medlemmer på min alder var ikke rigtigt på talefod med folk over 20, blandt hvilke der var flere ”big shots”. Det var derfor naturligt at grundlægge en klub, der også optog medlemmer under 20 år. ”
På trods af sin unge alder, formåede han at få Danmark registreret som medstifter af MWU. Meyers indsats for at få dansk deltagelse ved de første Maccabiader i Israel i 1932 og 1935, blev senere efter krigen, fulgt op af legendariske Josef Nachemsohn, hvis navn blev kendt i vide kredse i Israel, og blev forbundet med dansk lederskab i Maccabi verdenen. Personligt lærte jeg både Meyer Rudaizky og Josef Nachemsohn at kende, da jeg som grøn 18 årig knægt, på initiativ af Reinholdt Nathansohn, i 1965 deltog i den 7. Maccabiade.
Specielt husker jeg ,,Joske” for hans livlige humør og bramfrie vittigheder ved kanten af swimmingpoolen i Kfar Maccabiah. Senere blev det for mit vedkommende til mange maccabiader, både som aktiv idrætsudøver og som leder, men det var oplevelser sammen med bl. a. disse mennesker, der efter næsten 30 år stadig sidder dybt printet i mit indre og som jeg aldrig vil glemme. Det var bl.a. disse hændelser og disse mennesker, der skabte fundamentet for, at jeg sidenhen lagde mit jødiske foreningshjerte i Hakoah og i Den internationale Maccabi bevægelse. I dag er Maccabibevægelsen den største organisation i den jødiske verden med ‘filialer’ næsten overalt.
Mit ønske for fremtiden er, at vore trosfæller i de muslimske lande snart kan få lov til at deltage i Maccabis aktiviteter på lige fod med os andre.
Når Danmarks og Hakoah Københavns navn i dag nævnes i internationale Maccabi kredse er det først og fremmest med baggrund i to ting. For det første fordi Danmark er en ud af kun 5 nationer, der har deltaget ved samtlige 14 Maccabiader. Udover Danmark er de 4 Øvrige lande Israel, Holland, USA og England. Den anden og ikke mindre væsentlige er Hakoahs hæderkronede 70 årige fane. Dette klenodie, er det eneste, der har deltaget aktivt, ved samtlige maccabiader og ved samtlige europæiske maccabi mesterskaber.
Ved de seneste maccabiader har jeg ofte måttet stå model til talrige snapshots og videooptagelser, når jeg blev spurgt og fortalte, hvorfor jeg gik rundt med sådan en “gammel las”. Jeg håber inderligt, at vi kan fortsætte denne tradition fremover, og at fanen kan holde sammen på sig selv.
Som sagt er Hakoahs historie lig med Maccabis historie. Sådan vil og skal det fortsat være. På trods af sine 70 år er Hakoah stadig frisk og rørig med mod på at skabe nye jødiske idrætsfolk, der vil løfte arven efter tidligere generationer. Generationer der skabte en organisation med det formål at skaffe grobund for fantastiske oplevelser og livslange venskaber blandt jøder, uanset religiøst og nationalt tilhørsforhold. Udenforstående, der ikke har den ringeste interesse for idræt, kan have svært ved at forstå de bånd, som et tilhørsforhold til Hakoah har skabt. Jeg håber, at vor dejlige forening fortsat vil give disse muligheder, også til mine børn.
Hazak Ve’ematz og mazal tov fra en “altid Hakoahner”.