KLUBBEN

Velkommen til den officielle hjemmeside for JIF Hakoah.

Her på siderne kan du læse alt om klubbens nuværende aktiviteter, der i disse år indbefatter både fodbold, basketball, futsal, yoga og bordtennis. Samtidig kan du også gå på opdagelse i klubbens glorværdige historie.

Hakoah blev stiftet helt tilbage i 1924 og kunne tilbage i 2014 fejre sin 90-års fødselsdag. Milepælen blev markeret med en stor fest i januar 2015, hvor op mod 500 gæster deltog. I klubbens første årtier blev den kendt for sine succesrige brydere, hvor Abraham Kurland den dag i dag stadig er klubbens største stjerne. I dag er der seniorafdelinger i fodbold, futsal, basketball, yoga og bordtennis, mens der er flere ungdomshold i fodbold.

Hakoah gør også rigtig meget ud af at styrke det sociale bånd med andre ude i den store verden, hvorfor klubben på seniorplan deltager i Verdensmaccabiaden i Israel eller Den Europæiske Maccabiade, mens ungdomsafdelingen altid deltager i den skandinaviske Pierre Gildesgame Tournament for ungdomshold bedre kendt som PGT.

Som sagt kan du læse meget mere om alt hvad der omhandler JIF Hakoah rundt omkring på siderne. Vi er også stolte af de mange billeder her på siden, specielt vores flotte galleri hvor vi løbende vil samle alle de mange billeder der er taget i Hakoah-regi gennem årene. Klubbens daglige gang kan du i øvrigt følge på klubbens officielle Facebook-side.

God fornøjelse!