Hakoah har med overgangen til 2019 skiftet opkrævningssystem. Vi er gået væk PBS og gire-kort, og over i den mere digitale og bruger-venlige platform, Holdsport.
Dette har vi gjort af flere årsager;
- det tillader vores medlemmer at have alt om Hakoah i én app; tilmeldinger til hold, afbud til træning, information om kommende træninger, betaling af kontingenter m.m.
- det giver bestyrelsen større overblik over vore aktive medlemmer, vore passive medlemmer, og de medlemmer der måtte være i resistance
- det giver en nemmere og mere direkte kommunikationsform mellem hold, i form af muligheden for direkte kontakt.
Vi ved at der i starten af overgangen vil være visse “børnesygdomme”, og arbejder hårdt på at komme disse til livs. Vi mener dog fortsat at Holdsport giver os det bedste grundlag for at give vore medlemmer den bedst-mulige service, og bestyrelsen de bedst-mulige vilkår for at passe vores arbejde.
Vi håber I vil tage godt imod det.