Ari Bassan og André Rothschild – blot 4-5 år gamle i 1993-94.
André var en vigtig del af det PGT hold, der i vores spæde teenageår fejede al modstand til side. Hvad enten det var de letbenede nordmænd eller de kolossale finner, så var André ligeglad. Han ville vinde for og med sine holdkammerater. Der var garanti for følelser og fight. Nogle gange suppleret med tekniske spidsfindigheder, som efterlod de sagesløse modstandere på enden.
Det var dog ikke kun på banen, at André var noget særligt. Han kunne noget med historier. Jeg kunne godt lide at score mål og nogle gange havde jeg held med det. Dog var det Andrés malende beskrivelse af en såkaldt gudekasse fra min fod. Et mål der blev kanoneret ind bag en sagesløs norsk målmand fra midten. Jeg kan ikke selv huske målet. Måske er det aldrig blevet scoret. Men André kunne huske det, var ikke i tvivl om dets ægthed og André var aldrig bleg for at fortælle alverden om det mål. Jeg kunne aldrig forstå hvorfor han så passioneret skulle fortælle andre om det mål. En tragedie skulle desværre agere øjenåbneren. Han gik slet og ret op i andre folks successer, med en sådan indlevelse og oprigtighed, at man ikke tvivlede på empatien bag. Han ønskede helt oprigtigt succesoplevelser for sine medmennesker.
Æret være Andrés minde.
Ari Bassan er mangeårigt medlem af Hakoah og har spillet utallige kampe med André både som barn og voksen.